Man kan ikke se på de små ørreder, hvilke fisk der vil udvandre, og hvilke der bliver i vandløbet som bækørred. De har alle sammen postkasserøde pletter lige som de større bækørreder.
Ungfisk af søørred udvandrer til søerne om foråret
Når søørredens yngel er under 1 år gamle, kan man ikke se på dem, om de vil blive i vandløbet hele livet eller udvandre til en sø eller til havet.
Men når fiskene nærmer sig det tidspunkt, hvor de vil trække ud fra vandløbet, vil en del af dem blive blanke og ændre deres stoftskifte, så de også kan tåle saltvand. Disse fisk kaldes ”smolt” og ser anderledes ud end de standfaste ørreder.
Smoltene udvandrer fra vandløbet i forårsmånederne, primært i april og maj.
Nogle af smoltene vandrer ud i større søer med relativt køligt og rent vand, hvor de kan vokse op som søørreder. De fisk, der vandrer ud i saltvand, kaldes tilsvarende for havørred.
Søørreden kan æde både smådyr og fisk
Søørredens fødevalg i søerne er dårligt undersøgt. Enkelte observationer fra Hald Sø har vist, at ørrederne havde ædt forskellige hvirvelløse dyr og enkelte fisk. Her og andre steder fanges der søørreder ved tørfluefiskeri fra båd eller på småfisk, blink, spinner og wobler.
Søørreden er således altædende. Det gælder også i vandløbene, hvor ørrederne både æder smådyr og fisk.
Ørreden er kannibal
Ørreden er kannibal og æder gerne artsfæller. I et tilløb til Mossø, som søørreden gyder i, åd de større ørreder f.eks. 77 % af det yngel, der forsvandt i løbet af et år. Derfor skal man bl.a. sikre mange skjul i ørredens gydevandløb, så flest muligt fisk overlever.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.