Der er flere muligheder for at pleje bestande af sandart gennem regulering af fiskeriet.
Fiskeritryk, der følger bestandstætheden
Mange sandartbestande har meget store naturlige udsving i bestandstæthederne. Det kan derfor være nødvendigt at lade fiskeriet og fisketrykket følge disse udsving. Det vil sige, at når bestanden topper, kan man fiske hårdt, og når den er i bund, lægges der restriktioner på fiskeriet.
Denne form for løbende justering af fisketrykket kan sikre, at bestanden ikke bliver overfisket og kan muligvis også medvirke til at dæmpe udsvingene. Men metoden kræver en meget grundig, løbende indsamling af information om bestandens tilstand. Dette kan eksempelvis ske ved indsamling af fangststatistik, hvor ikke bare størrelse og vægt på fangne sandarter noteres, men også hvor meget fisketid, der kræves for at fange en sandart. Læs mere om hvordan man laver en fangstjournal her.
En justering af fisketrykket kan omfatte udvidet fredning, øget mindstemål og fangstbegrænsning.
Udvidet fredningstid
Der er lovbestemt fredningstid for sandart i Danmark (1.- 31. maj). Det skyldes, at sandarthannerne i gydetiden kan være meget lette at fange, mens de bevogter reden med æggene. De forsvarer aggressivt reden og fanges derfor let på en agn. Samtidig kan mange hanner være samlet på et lille areal. Har man først lokaliseret et gydeområde med mange hanner, er der derfor risiko for, at mange af dem nemt bliver fanget.
Udvidet fredningstid kan være et effektivt redskab til at regulere fiskeri efter sandart, som dog kræver, at genudsætning kan praktiseres med god overlevelse blandt de genudsatte fisk. Udvidet fredningstid kan eksempelvis lægges som en forlængelse på f.eks. 1-2 måneder efter den lovbestemte fredning.
Øget mindstemål
Et øget mindstemål vil ofte give flere store fisk i en sandartbestand. Dermed øges chancen for at fange en stor fisk også. Det er igen en forudsætning, at fange fisk under målet kan genudsættes i levedygtig stand.
I situationer, hvor sandartbestande topper i antal, vil øget mindstemål dog ikke være relevant. Frivilligt øget mindstemål for sandart, eksempelvis på 60 cm, bør derfor evalueres løbende og justeres efter bestandens udvikling. Det kan eksempelvis gøres ved at føre fangstjournal.
Fangstbegrænsning
Hvis fisketrykket er meget højt, kan det være en god løsning at indføre fangstbegrænsning. Samtidig med, at fisketrykket reduceres, vil man også opnå, at flest personer kan få andel i den mængde fisk, der maksimalt kan fanges i en sø.
Den mest almindelige form er et maksimum på det antal fisk, der må hjemtages pr. dag, enten pr. person eller pr. båd. Den form for fangstbegrænsning er umiddelbart nem at kontrollere.
Fangstbegrænsning kan også indføres som et maksimum antal fisk, der må hjemtages pr. måned eller sæson. Denne form kræver, at der føres en præcis og detaljeret fangstjournal for alle, der fisker i en given sø.
I tillæg til fangstbegrænsning kan man indføre en regel om, at fiskeriet skal ophøre, når maksimumstallet er nået. Herved minimeres problematikken omkring genudsætning mest muligt.
Catch and release
De store sandarter er - alt andet lige - altid de mest sjældne. De vil derfor hurtigt blive reduceret ved et højt fisketryk. Ønsker man at forbedre fiskeriet og chancen for at fange en stor sandart, er catch and release fiskeri en mulighed. Udført på den rigtige måde er overlevelsen blandt genudsatte sandarter god.
Der er to forhold, man bør være særlig opmærksom på. Sandarter, der fanges på stor dybde, kan få ”dykkersyge”, når de hurtigt trækkes op til overfladen. Dette kan medføre, at overlevelse efter genudsætning falder drastisk. En undersøgelse har desuden vist, at sandarter er meget følsomme overfor ophold over vandet. Selv et meget kort ophold nedsætter overlevelsen efter genudsætning. DTU Aqua anbefaler derfor, at man så vidt muligt ikke løfter sandarter, der skal genudsættes, ud af vandet. Læs mere om ”dykkersyge” her, og Læs om flere gode råd til skånsom genudsætning her.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.