Om websitetKontaktIndeksTelefonbogEnglish
Klik for at gå til DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

Kursus i udvidet vandløbsrestaurering

På kurset får kursisten et målrettet kendskab til vandplanerne og hvordan man kan få indflydelse på det arbejde, der skal udføres i de kommende år med problemløsninger, kommunale handleplaner og indsatsprogrammer.

DTU Aqua afholder i september 2012 et kursus inden for udvidet vandløbsrestaurering. Kurset bliver afholdt i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

Formålet med kurset er at give lystfiskere, der tidligere har deltaget på grundkurset, kompetence til at samarbejde med kommunerne med gode ideer til de konkrete tiltag til løsning af de problemer, der er beskrevet i vandplanerne. Der lægges vægt på, at kursisterne selv skal kunne vurdere, hvilke initiativer, der er nødvendige for at forbedre forhold for fisk i vandløb, og hvem der bør involveres i en problemløsning. Det forudsætter et grundlæggende kendskab til fiskenes biologi og myndighedernes opgaver.

 

I kurset indgår blandt andet en gennemgang af det forestående arbejde med vandplaner og handleplaner, og hvordan man kan udnytte DTU Aquas fiskerapporter m.m. til at optimere forholdene for fisk i det kommende arbejde.

 

Kurset består i en blanding af teori, gruppearbejde og praktiske eksempler på, hvordan man optimerer samarbejdet med kommunerne, således at samarbejdet og de gode projekter kommer i fokus. Der er også en ekskursion til allerede gennemførte projekter med henblik på at give et indblik i de løsningsmodeller og initiativer, som bidrager bedst til større naturlige fiskebestande.  

 

Bemærk, at kursisterne ikke laver praktisk restaureringsarbejde på dette kursus.

 

Sted og dato

Vejle Center Hotel i Vejle den 7. - 9. september 2012. 

 

Pris

Kurset er gratis for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.  

 

For ikke-medlemmer er prisen 5.000 kr. Dette beløb inkluderer kursusmaterialer, to overnatninger og fuld forplejning.

 

Indhold 
Kursisterne får en god indsigt i hvordan kommunerne og sportsfiskerne i fremtiden kan samarbejde om tiltag til gavn for fiskebestandene. Der vil være deltagelse af kommunale medarbejdere, som fortæller om hvordan de bruger en vand- og handleplan til at skabe gode miljøforhold for fisk samt hvordan de samarbejder med sportsfiskerne.

 

Der vil være en ekskursion, hvor man besigtiger flere forskellige typer projekter, hvor der er: udlagt gydegrus, nedlagt opstemninger, genslynget og vedligeholdt skånsomt samt etableret vådområde i de vandløbsnære arealer. Der vil være gruppearbejde hvor kursisterne arbejder med autentiske projekter i relation til virkemiddelkataloget. Endvidere vil DTU Aquas planer for fiskepleje også være en del af de værktøjer, som kursisterne bliver fortrolige med. 
 
Kursusmateriale 
Kursusmappe, som udleveres på kurset. Hvis kursisterne har mulighed for at medbringe en bærbar computer med mulighed for internet-adgang via trådløst nedværk, vil det være en stor fordel. 
 
Forpligtelser
Kursisten skal inden kurset gennemlæse materiale, som er relevant i arbejdet med at udøve fiskepleje. Inden kurset starter vil kursisterne modtage en mail, som nøje beskriver og henviser til det materiale som skal være gennemlæst inden kursets start. 

   
Da kurset er finansieret over fiskeplejemidlerne har organisationerne et ansvar for, at kursisterne står til rådighed for fiskeplejen lokalt eller regionalt i mindst fem år. Derfor skal kursisterne underskrive en aftale herom for at kunne deltage på kurset. Tilmeldingen skal foregå gennem foreningernes vandplejeudvalg, og foreningerne bør derfor kun indstille kursusdeltagere, som vil være indstillet på at tiltræde en sådan aftale.

 

Tilmeldingsfrist

Senest den 15. august 2012.

 

Kursusledere

Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua 

Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua  

 

Tilmelding og yderligere information

Kaare Manniche Ebert på telefon 75 82 06 99 lokal 3, 76 22 70 73 eller på e-mail

 

Der er plads til 20 kursister. Ved flere tilmeldinger oprettes der venteliste. Efter tilmeldingsfristen udsendes brev med bekræftelse, betalingsvejledning og med alle de nødvendige informationer. 

  

Tilmelding til restaureringskursus dagene den 7. - 9. september 2012 i Vejle

  

Ønsker du at deltage i kurset skal du tilmelde dig og sende en mail med nedenstående oplysninger

 

 

Evt. medlemsnummer:………………………

Vej: ...........................................................................................

Postnummer og by:  ...................................................................

Telefon: .....................................................................................

Evt. e-mail:.................................................................................

 

Sendes til Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten
Eller per mail til:   

Sidst opdateret 17.01.2012
Top
DTU Aqua - Vejlsøvej 39 - 8600 Silkeborg - ffi@aqua.dtu.dk - tlf. 35 88 31 00Tilmeld nyhedsbrev