Fritidsfiskere og DTU Aqua har indsamlet data om kystnære fiskebestande siden 2002. Den første videnskabelige artikel om det såkaldte nøglefiskerprojekt er nu publiceret.
Længe før citizen science (borgervidenskab) blev et almindeligt begreb, indledte DTU Aqua og en række særligt udvalgte fritidsfiskere et samarbejde om at indsamle information om udviklingen i fiskebestandene i de kystnære farvande omkring Danmark. I starten deltog ca. 30 fritidsfiskere og i de senere år har ca. 80 fritidsfiskere, kaldet nøglefiskere, bidraget til dataindsamlingen. Nu er den første videnskabelige artikel om nøglefiskerprojektet udkommet i tidsskriftet Fisheries Research.
Artiklen beskriver den metode, som er anvendt til at skaffe data om fordelingen af fisk i de indre danske farvande igennem de seneste 17 år via samarbejdet med fritidsfiskerene. Data dækker nu over 16.000 fiskeriindsatser og danner grundlag for forvaltning samt forskning inden for kystnær fiskeøkologi.
Datasættet, som går tilbage til 2005 for garnfiskeriet og 2002 for rusefangster, giver et godt overblik over udviklingen i de fiskearter, der findes langs de danske kyster (se figur 1). En stor del af fjordene og de kystnære områder dækkes ikke af regelmæssig monitering, hvilket gør datasættet fra nøglefiskernes indrapportering unikt. Datasættet dækker endvidere så stor en del af Danmark og strækker sig over så mange år, at det ikke ville have været muligt ressourcemæssigt at indsamle og opbygge sådan et datasæt med de gængse moniteringsprogrammer.
Figur 1: Kortet viser de 20 områder (lysegrå), som data er fordelt over for hhv. ruser (a) og garn (b).
Som et eksempel på brugen af disse nøglefiskerdata kan fremhæves det internationale samarbejde under HELCOM, hvor udviklingen i fangsterne af skrubber danner grundlag for vurdering af miljøtilstanden i de kystnære områder (se figur 2).
Figur 2: Udviklingen i skrubbefangsterne i Sejerø Bugt (a) og Roskilde og Isefjord (b), hvor der begge steder er en statistisk sikker og tydelig positiv udvikling i fangsterne, som er et tegn på en god miljøtilstand i områderne. CPUE står for "catch per unit effort" og kaldes "fangstraten" på dansk.
Det er intentionen at arbejde videre med de fangstdata som nøgefiskerne indsamler og sammenholde dem med miljøforhold for at se, hvordan og hvornår forskellige arter bruger kystområderne samt se på effekten af klimaændringer.
Den videnskabelige artikel om nøglefiskeriprojektet
Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Elliot John Brown, Jeppe Olsen, Stine Kærulf Andersen & Eva Maria Pedersen. 2018. Harvesting geo-spatial data on coastal fish assemblages through coordinated citizen science. Fisheries Research, 208, 86-96.
Læs mere
Læs mere om nøglefiskernes fangstregistrering på fiskepleje.dk
Af Josianne Støttrup og Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.