Fiskeundersøgelser i Gudenåen ved Tørring har vist en lille fremgang for stallingen, men bestanden er stadig lille. Ørredbestanden er lidt større og stabil, men der mangler yngel
Der er generelt mangel på større fisk (over 30 cm) i Gudenåen ved Tørring. Ved DTU Aquas seneste undersøgelse i området, i september 2016, blev der kun fanget én ørred og én stalling over 40 cm. For ikke mange år siden var stallinger over 40 cm en ganske almindelig lystfiskerfangst.
En stalling for hver fem meter af Gudenå
Fiskebestanden i Gudenå ved Tørring er blevet undersøgt i en længere årrække. Tidligere var der en god bestand af stallinger – mindst ½ stalling pr. m vandløb fordelt på både yngel og ældre stallinger (se figur 1 herunder). I starten af det nye årtusind blev bestanden dog mindre, og efter to hårde vintre (2009/2010 og 2010/2011) var der meget få stallinger tilbage – kun 0,05 stalling pr. meter vandløb i 2012.
Siden er der sket en svag fremgang for bestanden, men den er langt fra så stor som tidligere. Ved DTU Aquas fiskeundersøgelse i september 2016 var der 0,2 stalling pr. m vandløb, fordelt på alle størrelser. Det svarer til en stalling for hver 5 m af Gudenåen.
Ved undersøgelsen var der meget få ældre stallinger, men til gengæld en del yngel. Det tyder på, at de få tilbageværende store stallinger har haft en høj gydesucces.
Længere nede af Gudenåen, omkring Vilholt er bestanden af stalling også gået meget tilbage siden årtusindskiftet, men der er lidt flere stallinger her end ved Tørring, nemlig én stalling for hver to meter af Gudenå.
Figur 1. Stallingbestandens udvikling i Gudenå ved Tørring siden 1987. Fotoet er fra fiskeundersøgelsen i september 2016.
Stabil ørredbestand
Bestanden af bækørred har modsat stallingbestanden været mere stabil i Gudenåen ved Tørring og har ikke ændret sig nævneværdigt siden 1990 (se figur 2 herunder). Den samlede tæthed af ørred ligger på ca. ½ ørred pr. meter vandløb.
Bestanden har en skæv størrelsesfordeling og er domineret af bækørreder på 15-25 cm med enkelte større fisk og ikke ret meget yngel.
Figur 2. Ørredbestandens udvikling i Gudenå ved Tørring siden 1990. Den undersøgte strækning er domineret af ørreder på ca. 15-25 cm.
Hvorfor er bestandene små?
Der er ikke konstateret fiskesygdomme eller ændringer i vandløbenes tilstand, som kan forklare den lave tæthed af ældre fisk i Gudenåen ved Tørring. Til gengæld er der kommet flere rovdyr, og de er den mest oplagte forklaring på det lave antal store stalling og ørred.
Odderen kom tilbage til Gudenåen omkring år 2000 efter mange års fravær, og efterfølgende er der også set en stigning i antallet af skarv langs åen. Nyere undersøgelser i Gudenåen ved Tørring samt i Kongeåen i Sønderjylland har vist, at odder og skarv kan æde mange ældre stallinger og ørreder.
Andre undersøgelser har vist, at rovdyr kan være særligt hårde ved stalling og bækørred i løbet af vinteren, især i hårde vintre. Det kan forklare, at der efter de relativt milde vintre i de senere år ses en svag fremgang i bestandene af laksefisk i Gudenåen.
En medvirkende årsag til det lave antal ørredyngel er, at en stor spærring ved Vestbirk Vandkraftværk blandt andet forhindrer søørrederne fra Mossø i at gyde i Gudenåen ved Tørring. Der er en lille fiskepassage ved en af vandkraftsøerne, men den virker meget dårligt, og der bliver stort set aldrig fanget søørreder i de 185 km vandløb, der forsyner kraftværket med vand.
Der er potentiale for flere ørreder
Der kan komme meget mere ørredyngel ved Tørring, hvis gydefisk fra Gudenåen længere nedstrøms, herunder søørrederne fra Mossø, får adgang til strækningen. Således har DTU Aquas undersøgelser vist, at der er kommet meget ørredyngel omkring Voervadsbro og Vilholt efter, at en spærring ved Vilholt blev fjernet i 2008.
Et øget antal yngel vil kunne medføre en mere naturlig størrelsesfordeling for ørred, så der bliver en større ørredbestand med flere fisk i alle størrelser. Det vil gøre bestanden mere modstandsdygtig i perioder med mange rovdyr.
Af Henrik Ravn og Andreas Svarer, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer