Forskerne har for første gang sat elektroniske mærker på stenbidere i Danmark for at få viden om fiskens ukendte adfærd i havet.
Stenbideren er en sær fisk. Ikke blot ligner den en kugle og har en sugekop på bugen; dens livscyklus har også en ukendt side.
Stenbideren kommer til kysterne først på foråret for at gyde og regnes for en af de sikre forårsbebudere. Den er særdeles eftertragtet pga. rognen – den danske kaviar – og der foregår et stort fiskeri efter stenbidere i starten af året. Men efter gydningen forsvinder fiskene fra området, og ingen ved rigtig hvorhen.
Nu vil forskere fra DTU Aqua og Swansea Universitet i Wales forsøge at aflure, hvor stenbiderne forsvinder hen efter gydning. Det gør de ved at mærke fiskene med såkaldte data storage tags (DST), som er elektroniske mærker, der registrerer, hvilken dybde fiskene befinder sig på og ved hvilken temperatur.
Resultaterne fra mærkerne kan sammenlignes med oceanografiske data og derved kan forskerne kortlægge fiskene adfærd i havet, og hvor de har været i den periode, de er væk fra kysterne. Resultaterne kan bruges til at kaste lys på stenbidernes ukendte adfærd i havet.
Stenbiderens kaviar er en stor delikatesse.
Hvis du finder et mærke
Forskerne har fanget, mærket og genudsat 31 stenbidere i Ålbæk Bugt syd for Skagen. Resultaterne håber forskerne at få tilbage på to måder. Dels ved at fiskene bliver fanget, og DST-mærket bliver returneret til dem, dels via folk der finder et DST-mærke på stranden og sender det tilbage.
Mærket er flydende, så hvis det falder af fiskene, vil det stige op til overfladen og drive i land, hvor man kan være heldig at finde det. Der er en dusør på 300 kr. for returnering af mærket.
Se, hvad du skal gøre, hvis du finder et mærke
Stenbider-hannen er typisk 25-35 cm og kendetegnet ved et farvestrålende ydre i varme farver, modsat den noget større hun (typisk 35-50 cm), som er grålig til sort og har en hvidlig bug.
Stenbideren kommer til kysterne først på foråret for at gyde. Hunnerne lægger op til 200.000 æg i et område udvalgt af hannen, og efterfølgende forsvarer hannen æggene indtil klækning.
Af Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.