Laks og ørreder gyder med succes på samme stryg

Både laks og ørred er vilde med nyt gydestryg

onsdag 07 feb 18
|

I en ny videofilm fra DTU Aqua kan du se den store hanlaks dominere på et to år gammelt stryg i Råsted Lilleå, hvor han har travlt med at jage andre hanner væk under gydningen. Filmen giver også ideer til, hvordan der kan anlægges stryg andre steder, så ørred og laks trives sammen.

Kort før jul havde Torben Thinggaard fra vandplejegruppen ”Stenbiderne” inviteret DTU Aquas fiskeplejekonsulent Jan Nielsen ud for at se laksegydning i Vestjylland. Gydestryget blev anlagt i Råsted Lilleå, som er et tilløb til Storå, i oktober 2015, og mange laks og ørreder har brugt det til gydning lige siden.

Der var fuld gang i gydningen, og Jan kom hjem med mange videooptagelser, der tydeligt viser, at både hannen og hunnen bruger meget energi på at sikre den næste generation. Desuden var der konstant flere mindre hanner i nærheden, som gerne ville være med i legen.

Hunnen brugte timer på at grave den fordybning, hvor hun skulle lægge sine æg, og imens havde den store han travlt med at jage de mindre hanner væk. Fiskene ænsede ikke de to tilskuere på bredden, hvor Jan optog sceneriet med sit videokamera, og Torben fortalte undervejs om gydningen, laksenes lange vandringer i Atlanterhavet, og hvordan det lavvandede stryg er anlagt, så både laksens og ørredens yngel klarer sig godt på stryget.

Nu kan du se en kort film med uddrag af dagens oplevelser – måske kan du også blive inspireret til at lave lignende stryg andre steder og tage ud i naturen næste vinter for at se, når laksen eller ørreden gyder.

Tryk på billedet herunder for at se filmen, der varer ca. fem minutter:

 

Masser af lakse- og ørredyngel på samme gydestryg
Råsted Lilleå er det største tilløb til Storå nedstrøms vandkraftværket ved Holstebro, og i de senere år er der fjernet flere dambrug i Råsted Lilleå. Derfor kan laks og havørred nu uhindret vandre op til stryget ved Blåbjerg på deres gydevandringer, når de har fundet op i åen på trækket fra havet og Nissum Fjord. Det er således en succes i sig selv, at vandrefiskene nu kan vandre frit i dette store tilløb til Storå.

DTU Aqua undersøgte fiskebestanden på stryget ved Blåbjerg i august 2017, hvor der var 17 stk. yngel af laks og ørred for hver meter af åen. Der var næsten lige mange af de to arter, og alle fiskene stammer fra naturlig gydning.

Der var 11 gange mere lakse- og ørredyngel end nødvendigt for, at åens miljøtilstand kan få betegnelsen ”god økologisk tilstand” ifølge det såkaldte ”Ørredindeks” i statens vandområdeplaner, og der var syv gange mere yngel end kravet til ”høj økologisk tilstand”. Man må derfor konkludere, at det nyanlagte stryg har været en succes, og at det er værd at efterligne fremgangsmåden, hvis der skal anlægges gydestryg for laksefisk i andre vandløb af samme størrelse.

”Vi hører ofte bekymring for, at laksen måske kan fortrænge ørreden fra strygene, så en fremgang for laksen vil betyde en tilbagegang for ørreden”, siger fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua.

”Men stryget ved Blåbjerg har sammen med flere andre nye stryg i vandsystemet vist, at der godt kan være meget yngel af begge arter på de samme stryg. Derfor vil vi anbefale, at man kopierer projektet ved Blåbjerg, hvis man vil anlægge stryg i lignende vandløb. Det vil også sikre gode betingelser for andre arter af dyr, vandplanter og fisk, som hører hjemme på naturlige stryg i vandløb”, forklarer Finn.

Ørred og laks som er ½-år
Ørred- og lakseyngel på ca. 7 cm.

Sådan laver man et godt stryg
Stryget ved Blåbjerg i Råsted Lilleå blev finansieret og anlagt i oktober 2015 i et godt samarbejde mellem lodsejerne, Herning Kommune, vandplejegruppen ”Stenbiderne”, Sammenslutningen ved Storå og Frøjk Fiskepark.

Åens store laks og ørreder tog straks stryget i brug som gydeplads. De har hvert år gydt overalt på stryget, og ynglen trives godt på det lave vand, hvor der er mange skjul.

”Vi har prioriteret at følge DTU Aquas vejledning i at etablere gydestryg i vandløb, så stryget er så naturligt som muligt for et dansk vandløb i denne størrelse”, siger Torben Thinggaard.

Torben nævner tre forhold, som har gjort stryget til en succes:

  • Der er en naturlig hældning på bunden, så vandet løber med en passende vandhastighed.
  • Gydegruset har en passende kornstørrelse, som svarer til naturlige gydebanker.
  • Der er store områder med vanddybder under ca. 20 cm, så den nyklækkede yngel kan overleve, indtil den bliver så stor, at den kan trives på dybere vand.

”De gode resultater betyder, at vi fortsætter med at restaurere lignende vandløb på denne måde”, konkluderer Torben.

Winnie Post, der er biolog ved Herning Kommune, er enig. ”Vi er meget tilfredse med det gode resultat. Stryget ser ud som et naturligt stryg og giver gode muligheder for, at der også kommer et varieret liv af andre arter af dyr, planter og andre fisk i åen.  Så vi vil inddrage erfaringerne fra stryget, når vi skal anlægge stryg og restaurere vandløb andre steder”, siger hun.

Anlægstekniske detaljer om stryget ved Blåbjerg

Hældning på bunden

2

(dvs. 2 cm fald pr. 10 m)

Længde

30 m

Bredde

Gennemsnit: 12 m

Max. 16 m

Tykkelsen af gydegrus-laget

Ca. 40 cm

Gydegrusets sammensætning

70 % ”nødder” i str. 16-32 mm

28 % ”singels” i str. 33-64 mm

2 % i str. 65-110 mm

Vanddybder ved gennemsnitlig vandstand

 

Store områder er under 20 cm dybe

Gennemsnitsdybde: ca. 25 cm

Max. dybde: ca. 70 cm

 

Af Jan Nielsen, og Finn Sivebæk, Fiskeplejekonsulenter, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer. 

Find mere viden her:

Her kan du downloade DTU Aquas vejledning i at etablere gydestryg i vandløb, som Miljøstyrelsen har godkendt som et ”nøgledokument i vandløbsrestaurering”

Download en rapport, og læs særligt på side 26-27 om flere nye stryg i Holstebro Kommune, hvor der også er meget ørred- og lakseyngel. I rapporten er der henvisning til mere læsestof om de enkelte stryg

Se film Vilde ørredbestande i brede vandløb med lavvandede gydestryg (5 min. 5 sek.)

Se film ”Find havørredens gydepladser” (2 min. 14 sek.)

Læs mere om laksens vandringer til Østgrønland og Svalbard

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=7C5CC8F6-CCDA-46E6-9361-403CA9B18A3F
23 MAJ 2018