En undersøgelse med radiomærkede stallinger i Kongeåen viser en meget høj dødelighed over vinteren, hvor der er særligt mange skarver ved åen
Stallingbestandene i en del danske vandløb blev kraftigt reduceret i løbet af de hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011, og flere bestande har haft svært ved at komme tilbage til tidligere tiders niveau. Tilbagegangen, der har stået på over længere tid, faldt sammen med, at der var flere rovdyr langs vandløbene, især odder og skarv.
For at få mere viden om årsagen til stallingens tilbagegang gennemførte DTU Aqua en undersøgelse ved Kongeåen fra oktober 2015 til marts 2016 med særligt fokus på betydningen af prædation, dvs. om fiskene bliver ædt af rovdyr.
I oktober 2015 blev 24 stallinger (24-36cm) radiomærket, og deres adfærd og skæbne blev fulgt i fem måneder frem til marts 2016. Desuden var der i forsøgsperioden opsat vildtkameraer til observation af rovdyr.
Kun 13 % overlevede
Resultaterne af undersøgelsen i Kongeåen viste en meget høj dødelighed, idet kun tre stallinger overlevede i de fem måneder (se figur 1 herunder).
18 af de 24 radiosendere forsvandt fra forsøgsstrækningen uden at blive registreret af de automatiske lyttestationer, som var placeret i hver ende af forsøgsstrækningen for at registrere fisk, der vandrede ud af forsøgsstrækningen. De forsvundne radiosendere antages derfor at være ædt af fugle, da radiosenderne ville være fundet nær vandløbet, hvis andre rovdyr, som fx odder, havde ædt dem.
Syv af radiosenderne blev genfundet – alle sammen under skarvrastepladser – og det er derfor sikkert, at disse syv mærkede stallinger er blevet ædt af skarver.
Figur 1: Skæbnen for 24 radiomærkede stallinger i perioden 19. oktober 2015 til 14. marts 2016. Kun tre fisk overlevede. Feltet med ”skarv” angiver den andel af fiskene, vi med sikkerhed ved er ædt af skarv, mens feltet ”fugleprædation”er den andel, der enten er ædt af skarv eller fiskehejre.
Koldt vejr betyder flere skarver
Optagelser med vildtkameraer og manuelle observationer fandt ikke mange rovdyr i løbet af forsøgsperioden. Dog var der i perioder med frost en tydelig stigning i antallet af skarver, hvor der blev set flokke på op til ni individer.
Det er bemærkelsesværdigt, at dødeligheden for de radiomærkede stallinger var særdeles høj i januar, hvor der var korte perioder med frost (se figur 2 herunder). Det tyder altså på, at kolde perioder forårsager en højere tæthed af skarv, og at det fører til en højere dødelighed for stalling.
Det er ikke overraskende, at forsøgsstrækningen næsten er fisketom med så høj en dødelighed, der ses for stallingen. Det er sandsynligt, at det stigende antal skarver om vinteren er af stor betydning for, at stallingbestanden i Kongeå ikke kan genetablere en ligeså stor bestand som tidligere.
Figur 2: Dødelighed og skæbne for de radiomærkede stallinger i forsøgsperioden sammen med lufttemperatur (daglig middel). Søjlerne angiver dødelighed, og farveskalaen til højre angiver skæbnen, hvor der med rasteplads menes skarvrasteplads. Den sorte linje angiver lufttemperatur.
Af Henrik Ravn, Institut for Akvatiske Ressourcer. DTU Aqua