Den invasive signalkrebs er nu for første gang fundet i Gram Å, som er en del af Ribe Å-systemet.
Lystfisker Robert Horup fra Sønderjysk Sportsfiskerforening gjorde store øjne, da han for nylig ved et tilfælde fangede en krebs under fiskeri i Gram Å. Det er ikke det første man forventer at få på krogen. Et par dage efter fangede han ved mere målrettet fiskeri næsten 50 stk. signalkrebs.
Efter kontakt til DTU Aqua stod det klart, at der var tale om signalkrebs. Bestanden i Gram Å har hidtil ikke været kendt og fundet sætter dermed endnu en prik på et i forvejen alt for omfattende kort over udbredelsen af signalkrebs i Danmark.
Brinkerne i Gram Å taler deres tydelige sprog, om hvordan det går. Hvor der er plads har signalkrebsene gennemhullet brinkerne med deres huler og de bor helt bogstavligt i et meget tæt etagebyggeri.
Selv om emnet er dårligt undersøgt herhjemme, er den udvikling, der er i gang, med en stadig stigende forekomst af signalkrebs i vore vandløb og søer, utvetydigt dårligt nyt for naturen. Den tæthed, som signalkrebs kan opnå under vores forhold, synes skræmmende stor.
Opfiskning kan ikke udrydde en bestand af signalkrebs
I Alling Å på Djursland blev der i årene 2009-2011 gennemført et forsøg på bekæmpelse af signalkrebs på en ca. 9 km lang strækning af åens hovedløb. Det resulterede i en samlet fangst på lidt over 100.000 signalkrebs, men bestanden var med dette desværre langt fra bekæmpet. Frivillige fortsatte med at opfiske krebs og ved fiskeri med 100 – 150 krebseruser årligt, i perioden maj-oktober fangede man i 2012: ca. 14.000 stk., 2013: ca. 24.000 stk., 2014: ca. 22.000 stk. og 2015 ca. 30.000 stk. signalkrebs.
Der er fra 2012 og frem dermed en stigende tendens i fangsterne, hvilket klart viser, at bestanden på ingen måde er udryddet. Fiskeriet er fortsat i 2016, det endelige resultat heraf er endnu ikke kendt.
Signalkrebsen: ”Den værste blandt de slemme”
En helt ny tysk analyse af forholdet mellem naturligt forekommende arter af krebs og de fremmede arter i delstaten Baden-Württemberg konkluderer, at blandt 6 fremmede krebsearter udgør signalkrebsen uden sammenligning den største trussel mod de naturlige hjemmehørende arter. Årsagen er, som også vist i en svensk undersøgelse, at signalkrebsen er meget tilpasningsdygtig og har en bred økologisk niche, som helt overlapper flodkrebsens. Desuden finder det tyske studium, at signalkrebs spreder sig med alarmerende stor hastighed. Det kan til fulde bekræftes af udviklingen i Danmark.
Spredningsmønstret herhjemme peger også på, at der ikke kun er tale om naturlig spredning, men at der må være en betydelig komponent af menneskebåren spredning indblandet. Det sker antagelig også i Baden-Württemberg, hvor forfatteren har registreret 14 nye forekomster af signalkrebs i områder, hvor der i forvejen var en bestand af den oprindelige flodkrebs.
Det tyske studie advarer om, at selv om signalkrebsen er ”den værste blandt de slemme”, skal man ikke glemme at de andre invasive krebsearter også udgør en alvorlig trussel mod såvel de hjemmehørende arter som miljøet i bred forstand. Dette bekræftes også af, at der på EU's såkaldte ”dødsliste” over de 37 mest problematiske invasive arter i Europa findes ikke mindre en 4 arter af ferskvandskrebs plus én krabbeart (den kinesiske uldhåndskrabbe), der faktisk også kan leve i ferskvand.
Flodkrebsen i fare for at uddø
Signalkrebsen udgør i dag utvetydigt den største trussel, der er for den hjemmehørende flodkrebs. Hvis den udvikling, der i dag ses i både udbredelse og tæthed af signalkrebs i danske søer og vandløb, fortsætter vil flodkrebsen med stor sandsynlighed forsvinde fra vore åbne vandsystemer indenfor en årrække. Og det vil ske uanset om signalkrebsene bærer på den frygtede sygdom krebsepest eller ej. Der er kun hastigheden hvormed det vil ske til forskel.
Hele åsystemer er påvirket
Foruden den trussel signalkrebsen udgør for flodkrebsen, kan signalkrebs også i betydeligt omfang påvirke det økosystem de lever i negativt. Det kan ske direkte gennem det fødeindtag de har. Her er ifølge en svensk undersøgelse især vandløbenes smådyr og planter i farezonen, fx fandt undersøgelsen at bl.a. igler bliver nærmest udryddet samt, at den samlede diversitet blandt smådyrene blev tydeligt reduceret. Men den negative påvirkning kan også være indirekte i form af fysisk ændringer af vandløbet. Den svenske undersøgelse fandt desuden en øget vækst af bundlevende alger.
Yderligere kan destabilisering af brinkerne, som følge af, at signalkrebsens graver huler, føre til øget erosion og deraf følgende øget sandvandring. Sandvandringen kan så igen føre til dårligere overlevelse hos de fiskearter, som begraver deres æg i grus, herunder ørred, laks og stalling..
Spredning af signalkrebs skal standses
Der er således flere alvorlige problemer forbundet med så høje tætheder af en fremmed invasiv art, som det er tilfældet med signalkrebsen. Og der er alt mulig grund til, at der hurtigt og effektivt bliver sat en stopper for yderligere spredning af signalkrebs i Danmark.
Foruden fundet i Gram Å, er der i sommer, af borgere, fundet nye bestande af signalkrebs i Sneum Å syd for Esbjerg, i Grejs Å ved Vejle, samt i Hadsten Lilleå og i Gudensø ved Ry, begge i Gudenåsystemet. DTU Aqua har netop afsluttet feltarbejde med elektrofiskeri i hele Varde Å systemet og fandt her en markant øget udbredelse af signalkrebs.
Fundene i Gudensø og Grejs Å er særligt bekymrende. To af de få gode bestande af flodkrebs, der stadig findes i Danmark er dermed i overhægende fare. Det er ikke mere i 11. time for de danske flodkrebs, klokken er nu nærmere nogle få minutter i tolv.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Litteratur:
Chucholl, C., 2016. The bad and the super-bad: Prioritizing the threat of six invasive alien to three imperiled native crayfish. Biological Invasions 18: 1967-1988
Olsson, K., P. Stenroth, P. Nyström & W. Granéli, 2009. Invasions and niche width: does niche width of an introduced crayfish differ from a native crayfish? Freshwater Biology 54: 1731-1740.
Stenroth, P. & P. Nyström, 2003. Exotic crayfish in a brown water stream: effects on juvenile trout, invertebrates and algae. Freshwater Biology 48: 466-475.