Råstofskib i havn. Foto: Bent Lauge Madsen

Analyse afdækker mulige årsager til forringet havmiljø

torsdag 07 feb 19

Kontakt

Jens Kjerulf Petersen
Professor
DTU Aqua
61 22 24 29

Undersøgte presfaktorer

Analysen omfatter følgende presfaktorer: 

  • Råstofindvinding
  • Klapning 
  • Graveaktivitet
  • Sluser/dæmninger
  • Broer
  • Havne
  • Havvindmøller
  • Kystbeskyttelse
  • Rør og kabler
  • Fiskeri
  • Skibstrafik
  • Plastaffald
  • Mikroplast
  • Metaller
  • Pesticider
  • Biocider
  • PAH’er 
  • PCB’er 
  • TBT 
  • Amerikansk ribbegople
  • Sargassotang
  • Stillehavsøsters
  • Sortmundet kutling

Sluser og dæmninger, bundslæbende fiskeredskaber, sargassotang og udgravning af sejlrender kan påvirke havmiljøet, dokumenterer rapport 

DTU og Aarhus Universitet har foretaget en analyse for Miljøstyrelsen af en række faktorer – de såkaldte presfaktorer – der potentielt kan påvirke miljøet i de kystnære farvande negativt. Det drejer sig om i alt 23 presfaktorer, der kan grupperes under overskrifterne råstofindvinding, graveaktivitet, fysiske konstruktioner, fiskeri, skibstrafik, plast, miljøfarlige stoffer og invasive arter. 

Det helt store problem for miljøtilstanden i kystfarvandene er tilførslen af store mængder kvælstof og fosfor fra det åbne land, men andre menneskeskabte påvirkninger kan også spille en potentiel stor rolle, og det har Miljøstyrelsen ønsket at få belyst som forberedelse til udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027. 

Analysen, som netop er udgivet som en forskningsrapport, konkluderer, at der potentielt kan være en påvirkning af havmiljøet, både lokalt og i større vandområder, fra sluser og dæmninger, fiskeri med bundslæbende redskaber og – i enkelte områder – fra udgravning af sejlrender og den invasive sargassotang. Derudover kan dræbergoplen og den sortmundede kutling, som begge er invasive arter, potentielt påvirke havmiljøet, men der er ikke data nok om deres udbredelse til, at forskerne kan analysere, om de har en reel effekt.

For de fleste faktorer er der ingen dokumenteret effekt

For de øvrige menneskeskabte påvirkninger, som indgår i analysen, har forskerne ikke fundet dokumentation i litteraturen for, at der skulle være en effekt på ålegræs, bundfauna, tang og planteplankton, som bruges som indikatorer for en god miljøtilstand i de kystnære havområder. 

”For langt de fleste af faktorerne er der ingen dokumenteret effekt på miljøtilstanden, og i de tilfælde, hvor der er en dokumenteret effekt, viser vores analyse, at den ikke er af væsentlig betydning for vandområderne,” forklarer projektets leder, professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua. 

Lokalt kan der dog være store påvirkninger, tilføjer Jens Kjerulf Petersen: 

”Nogle menneskeskabte påvirkninger, f.eks. råstofindvinding, kan godt have en meget betydelig negativ effekt lige der, hvor indvindingen finder sted, men zoomer man ud til de vandområder, som forvaltningen af vandrammedirektivet er bygget op om, har effekten ikke væsentlig betydning”.

Undersøgelserne fortsætter

Rapporten ”Menneskeskabte påvirkninger af havmiljøet – Andre presfaktorer end kvælstof og klimaforandringer” udgør første del af et projekt om presfaktorer, som DTU Aqua og Aarhus Universitet gennemfører i et samarbejde.

I anden fase af projektet skal forskerne arbejde videre med udvalgte presfaktorer bl.a. for at forsøge at sætte tal på, hvor stor deres betydning er. I forsættelsen af projektet er der fokus på fiskeri, sedimentforandringer og sargassotang samt på effekten af flere samtidige presfaktorer med direkte fysisk påvirkning af havbunden.

Vandrammedirektiv og -planer

Ifølge EU's vandrammedirektiv skal der opnås en god økologisk tilstand i danske kystnære farvande – en tilstand, som bestemmes ved at se på tilstanden for ålegræs, bundfauna, tang og planteplankton (de såkaldte kvalitetselementer). 

Miljøtilstanden i de danske kystvande er generelt set ikke god, og Miljøstyrelsen udarbejder derfor vandområdeplaner, der skal reducere effekten på vandmiljøet af menneskeskabte belastninger. Rapporten ”Menneskeskabte påvirkninger af havet – Andre presfaktorer end kvælstof og klimaforandringer” indgår som en del af det faglige grundlag for udarbejdelsen af Vandområdeplan 2017-2021. 

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=1C6C6739-8418-4244-9D39-A2A9A6D8BC9E&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Ferskvandspris-til-fiskeplejekonsulent
21 FEBRUAR 2019