For ottende år i træk er der konstateret en stor bestand af ørredyngel fra gydning i Gudenåens hovedløb nær Mossø, efter at Naturstyrelsen fjernede en opstemning ved Vilholt Mølle i 2008. Bestanden har i alle årene været så stor, at selv de skrappeste miljømål har været opfyldt ved hver undersøgelse. Det var aldrig tilfældet, mens opstemningen var der.
Hvert år undersøger DTU Aqua fiskebestanden i Gudenåen op- og nedstrøms Vilholt Mølle ved Horsens, hvor der indtil 2008 lå en opstemning med dæmning, som spærrede for fiskenes vandring. Undersøgelsen foretages med hjælp fra Horsens Kommune, Naturstyrelsen, lodsejere og interesserede sportsfiskere for at dokumentere, hvordan især ørredbestanden udvikler sig, efter at opstemningen blev fjernet. Her kan du læse om resultaterne af undersøgelsen fra august 2016.
Voervadsbro, ca. 1,5 km opstrøms Vilholt Mølle
Ved Voervadsbro var der i august lidt over 9 stk. yngel for hver meter af åen på en strækning, hvor der ikke var yngel, da opstemningen var der (figur 1). Da den blev fjernet, blev der skabt fri passage, og vandstanden faldt på gydeområderne, så ynglen nu kan overleve på lavt vand.
Søørrederne fra Mossø brugte allerede de genskabte gydeområder i 2008, og der har som gennemsnit for de sidste otte år været 6,1 stk. yngel pr. meter.
Figur 1: Ørredbestandens udvikling ved Voervadsbro, ca. 1,5 km opstrøms Vilholt Mølle.
Nedstrøms Vilholt Mølle
Ca. 1 km nedstrøms Vilholt Mølle, hvor der er en del lavvandede stryg, var der i august lidt over 8 stk. yngel pr. meter af åen (figur 2). Før dæmningen blev fjernet, var der kun ca. 2 stk.
Gennemsnittet for de sidste seks år, hvor bestanden er blevet meget større, er 6,8 stk. pr. m, dvs. at bestanden er mere end tredoblet, siden dæmningen blev fjernet i 2008. Opgørelsen er et gennemsnit for en strækning på 600 m, og tæthederne på de bedste stryg er langt højere, formentlig 20-40 stk. yngel pr. m. (ikke beregnet særskilt).
Figur 2: Ørredbestandens udvikling ca. 1,5 km nedstrøms Vilholt Mølle.
Gudenåen omkring Vilholt opfylder de skrappeste miljømål
Fjernelsen af opstemningen har betydet, at ørredbestanden i Gudenåen omkring Vilholt nu er langt større, end Miljø- og Fødevareministeriet kræver i gydevandløb for ørreder. Kravene til den naturlige bestand af ørredyngel fra gydning er
- 1,5 stk. ørredyngel pr. meter vandløb ved god økologisk tilstand
- 2,5 stk. ørredyngel pr. meter vandløb ved høj økologisk tilstand
Kravet til høj økologisk tilstand, dvs. det ”skrappeste” krav, har således været opfyldt både op- og nedstrøms Vilholt Mølle, lige siden opstemningen blev fjernet. Det var det aldrig, før dæmningen blev fjernet, og førhen var der slet ikke ørredyngel ved Voervadsbro.
Det er tankevækkende, at et enkelt projekt med at fjerne en opstemning kan have så stor og varig betydning på en flere kilometer lang strækning op- og nedstrøms opstemningen.
Hvorfor er der også kommet flere ørreder nedstrøms opstemningen?
De fleste unge ørreder trækker ud til Mossø som et-års smolt, og en del af dem vender senere tilbage til Gudenåen for at gyde som store søørreder.
Den store produktion af yngel ved Voervadsbro har generelt øget bestanden af gydemodne søørreder i området, også på stryget ved Vilholt, der ligger nedstrøms Vilholt Mølle. Det øgede antal yngel her siden 2011 viser, at der tidligere har været mangel på gydefisk, og at et enkelt projekt ét sted kan have meget stor positiv betydning for bestandene andre steder.
Figur 3: Stallingbestandens udvikling ca. 1,5 km nedstrøms Vilholt Mølle.
Færre store stallinger og bækørreder
Antallet af stallinger har været faldende siden årtusindskiftet (figur 3).
Der var en del store stallinger frem til midt i 1990’erne, dvs. fisk, der er ældre end yngel, men herefter blev der færre af dem. Ved den seneste undersøgelse i august 2016 var der kun 63 større stallinger på den 600 m lange strækning. Kun få fisk var over 30 cm, og den største var 36 cm. På den samme strækning var der 491 større stallinger ved en tilsvarende undersøgelse i 1992, dvs. næsten otte gange så mange, og en del var over 40 cm.
Antallet af store ørreder er også under det forventede ud fra det store antal ørredyngel. Ved undersøgelsen i august fangede vi slet ikke bækørreder over 30 cm.
Der finder et begrænset lystfiskeri sted på strækningen, og de lokale lystfiskere har fortalt, at de sjældent tager fisk med hjem fra fisketuren. Det faldende antal store stallinger og ørreder tilskrives derfor ikke lystfiskeri. Derimod er odderen indvandret til Gudenåen omkring årtusindskiftet, og der er også en del skarv i modsætning til tidligere. Desuden er der observeret mink og fiskehejre.
Både odder, skarv, mink og fiskehejre æder fisk i vandløb, også ørreder og stallinger. Det kan gå hårdt ud over bestandene, og det er sandsynligt, at det faldende antal store fisk skyldes predation. Af samme årsag er det en god strategi for ørrederne at udvandre til Mossø som etårsfisk, idet det sandsynligvis sikrer en bedre overlevelse af fiskene, end hvis de var blevet i Gudenåen som bækørred.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Se film om undersøgelsen omkring Vilholt Mølle i 2012
Læs om odderens betydning for Gudenåens bækørreder ved Tørring
Læs om stallingens problemer med at undgå at blive ædt af predatorer
Læs rapport om Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv