Ål

Foredrag om ålens mystiske liv

mandag 25 mar 19
|

Tid & Sted

Onsdag 17. april kl. 19.00.

Havnekontoret, 1. sal, Svaneke. 

Plakat for foredrag om ål 17. april 2019 i Svaneke

17. april 2019 er der foredrag i Svaneke på Bornholm om ålen og dens helt specielle livscyklus, der bl.a. omfatter en 6000 km lang rejse tværs over Atlanterhavet.

Onsdag den 17. april 2019 vil være en aften i ålens tegn på Havnekontoret i Svaneke på Bornholm, hvor to forskere fra DTU Aqua fortæller om den fantastiske fisk.

Ålen har altid været omgærdet af mystik. Den kan vandre store distancer over vand, engang fandtes den i selv de mindste vandhuller, og så har ikke mindst dens gydevandring på ca. 6.000 km til Sargassohavet fascineret mange igennem tiderne. Derudover har ålen været én af de allermest eftertragtede fisk at fange og spise, stort set siden de første mennesker kom til. Men ålen er nu så truet, at der er stor risiko for, at den uddør, og derfor forskes der intenst i mange aspekter af ålens liv, især med det formål at kunne redde ålen. 

Alt dette og meget mere vil postdoc Sune Riis Sørensen og fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen, begge fra DTU Aqua, fortælle om den 17. april kl. 19 i Svaneke. De to foredragsholdere håber, at mange åleinteresserede vil komme og bidrage med deres erfaringer med ål, så man i fællesskab vil kunne gøre hinanden klogere på ålen. 

Mødet er arrangeret af Dansk Amatørfiskerforening og DTU Aqua i samarbejde og er åbnet for alle. 


Af Mads Christoffersen og Sune Riis Sørensen DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.  

 

 
https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=9fa93633-6e24-44f4-9c82-73592f38510d
18 APRIL 2024