Få ny viden om ørredbestandene i danske vandløb

I 2016 er der udsendt nye "Planer for fiskepleje" over bestandene og deres pleje i følgende vandløb, som blev undersøgt i efteråret 2015:

• Sæby Å
• Ryå
• Liver Å
  
• Storå
• Flynder Å
• Hover Å
• Vidå
• Mindre vandsystemer mellem Varde Å og Vidå

Nederst på denne side finder du et sammendrag af resultaterne fra de enkelte åer.

Sammendrag af resultaterne fra 2016-fiskeplejeplanerne

DTU Aqua undersøger jævnligt ørredbestandene i alle danske vandløb. Hvert år bliver der lavet nye bestandsundersøgelser, og resultaterne finder du i rapporter for de enkelte vandsystemer, kaldet Planer for fiskepleje.

Rapporterne beskriver tilstanden hos ørredbestandene samt tiltag, der kan gavne vandløbenes miljøtilstand og den naturlige bestand af ørreder.

Antallet af naturligt produceret ørredyngel fra gydning i et gydevandløb fortæller meget om vandløbets miljøtilstand. Derfor bruger Miljø- og Fødevareministeriet nu ørreden som "miljøindikator" i de vandløb, hvor ørreden gyder naturligt. DTU Aquas resultater indgår i denne vurdering.

Sæby Å

Sæby Å har udløb ved Sæby i Nordjylland. Hvor der tidligere har været relativt få, men gode lokaliteter med yngel, så er der i dag flere strækninger med yngel end tidligere. Dog er den gennemsnitlige tæthed af yngel faldet, og tætheden af yngel er generelt kun på 1/8 af miljømålets krav på 80 stk yngel pr. 100 m². Der er således behov for forbedringer, hvilket primært kan ske ved at skabe passage for faunaen ved Sæby Vandmølle og genskabe flere gydeområder oppe i vandsystemet.

Ryå

Undersøgelsen i 2015 viste det højeste antal stationer, hvor der er fundet ½-års (naturlig yngel) siden den første undersøgelse i 1975. Ligeledes ses en stigning i antallet af stationer med ældre ørred. Den gennemsnitlige yngeltæthed var  i både 2006 og 2015 på ca. 50 stk. pr 100 m² og ørredbestanden er vurderet til at være på samme som i 2006. 

Liver Å
Liver Å-systemet har udløb syd for Hirtshals i Nordjylland. Overordnet er den naturlige reproduktion af ørred ved denne og de tidligere undersøgelser yderst ringe. Således er der blot på en enkelt målestation ud af 82 undersøgte i hele Liver Å-systemet fundet en yngeltæthed, der lever op til miljømålene om god økologisk tilstand. Derfor bliver den nuværende ørredbestand i Liver Å overvejende opretholdt gennem de supplerende udsætninger.

Der blev kun fundet ørredyngel på 24 % af stationerne, og bestandstæthederne er meget dårlige med en gennemsnitstæthed på 3 stk. yngel pr. 100 m². Kravet til bestanden ved god økologisk tilstand i vandløb under to meters bredde er 80 stk. yngel pr. 100 m².

Årsagen til den ringe reproduktion er formodentlig, at Liver Å er et gennemreguleret vandsystem med mange hårdt vedligeholdte strækninger. Der er en betydelig sandvandring og generel mangel på fysisk variation. Desuden er der en del spærringer for fiskenes fri vandringer ved opstemninger og rørlægninger.

Storå
62 % af vandløbene i Storå-systemet, svarende til 335 km vandløb, ligger opstrøms kraftværket og vandkraftsøen, der blev anlagt i 1941. DTU Aqua har undersøgt ørredbestanden i vandsystemet fire gange siden 1989. Resultaterne har hver gang vist, at vandkraftværket har stor negativ betydning for de naturlige ørredbestandes udbredelse og størrelse i vandsystemet. Undersøgelser har vist, at laksen ligeledes er fåtallig på de undersøgte lokaliteter opstrøms opstemningen ved Vandkraftsø.

I den nye 2016 plan for fiskepleje for Storå kan man bl.a. læse, at der er flest vandløb med ørredyngel nedstrøms kraftværket, hvor der i 2015 var ørredyngel på 69 % af de undersøgte strækninger (figur A). Opstrøms kraftværket var der kun yngel på 40 % af de undersøgte strækninger. Vandkraftværket producerer ikke længere strøm, idet strømproduktionen ophørte i 2011.

Tilsvarende var der i 2015 gennemsnitligt fire gange så meget yngel i vandløbene nedstrøms kraftværket som opstrøms (figur B).

Der var kun en god naturlig ørredbestand i 5 % af vandløbene opstrøms vandkraftværket, mens bestanden var god i 18 % af vandløbene nedstrøms kraftværket, målt i forhold til det såkaldte ”Ørredindeks”.

Planen beskriver en række tiltag, der kan gavne bestandene. Et af de væsentlige problemer er, at ørrederne, lige som laksene, har svært ved at finde forbi vandkraftværket, både i op- og nedstrøms retning. Derfor bliver der sjældent fanget store laks og havørreder i Storå-systemet opstrøms kraftværket.

De dårlige passageforhold og manglen på gydefisk bevirker, at der er mindst ørred- og lakseyngel i vandløbene opstrøms kraftværket.

Flynder Å

Flynder Å har udløb i den nordlige ende af den vestjyske Nissum Fjord. Ørredbestanden er meget lille, og det samlede smoltudtræk fra vandløbets naturlige produktion er i 2015 beregnet til 232 stk. I undersøgelsen blev der observeret spærringer i form af opstemninger forårsaget af bævere i næsten hele Flynder Å-systemet.

Hover Å

Hover Å har udløb i Vest Stadil Fjord i Vestjylland. Vandløbet har i forhold til 2006 en større produktion af ørredyngel, og der er i 2015 registreret naturlig yngel på 92 % af de undersøgte steder. Dog er der ikke så meget ørredyngel som ved undersøgelserne i 1990 og 1998. Det samlede udtræk af ørredsmolt fra vandløbets naturlige produktion er nu beregnet til 2.492 stk.

Vidå
Vidå, som er Danmarks sydligste vandløb, har et beregnet smoltudtræk på 1.200 stk. ørredsmolt baseret på naturlig produktion. Det er en usædvanlig lav produktion ud fra, at Vidå er Danmarks femte største vandløb, målt som opland. Den gennemsnitlige tæthed af ½-års ørred er næsten halveret siden forrige undersøgelse i 2006. 

Tillige er den gennemsnitlige tæthed af ældre ørreder faldet fra 12,6 til 5,1 stk. ældre ørreder pr 100 m².  På Ørredkortet kan man se, at der i hele Vidå-systemet sker en meget ringe produktion af naturlig ørredyngel.

Forekomsten af lokaliteter med naturlig lakseyngel er steget siden 2006. Der er således konstateret 8 stationer med ½- års laks, hvor der kun var én ved undersøgelsen i 2006.

Der er få egnede gydeområder,  og opstemningen ved St. Jyndevad hindrer fortsat, at gydende laks og havørreder har adgang til 100 km vandløb.

Ørredkortet viser tætheden af ørred på de enkelte lokaliteter.

Af Finn Sivebæk, og Jan Nielsen,  DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

Modtag nyheder om ørredbestande i Danmark. Tilmeld nyhedsbrev