Sneum Å blanklaks forår 2015 - lystfisker Carl Christian Knigge

Laksebestanden er mangedoblet i Sneum Å

torsdag 28 jan 16
|

Udsætning og fangster af laks

Siden 2001 er der kun udsat ½- og 1-års laks af vestjysk oprindelse i Sneum Å.

Siden 2008 har der været kvoteordning på laksefiskeriet i Sneum Å. Laksekvoten i fiskesæsonen 2015 var på 85 laks. 

De årlige fangster for både hjemtagne og genudsatte laks har i perioden 2008-2015 ligget mellem ca. 125-300 laks pr. år i Sneum Å. I fiskesæsonen 2015 blev der fanget i alt 291 laks og heraf blev 70 hjemtaget.

Laksebestanden i Sneum Å i Sydvestjylland er blevet undersøgt for første gang i 20 år. Resultatet ser godt ud, men det kan blive endnu bedre.

Sneum Å er et af de større vandløb, som løber ud i Vadehavet, og åen er et af de syv vestjyske vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsætning af laks.

I 2015 blev laksebestanden i Sneum Å undersøgt for første gang i 20 år af DTU Aqua i samarbejde med Sydvestjysk Sportsfiskerforening.Ved sidste undersøgelse i 1995 blev der kun registreret 17 laks. Ved undersøgelsen i 2015 fandt man derimod langt flere laks og tillige i et så stort antal, at man ret præcist kan beregne gydebestanden til 1.108 laks. Sportsfiskere hjemtog i 2015 desuden 70 laks i henhold til laksekvoten, og dermed var den samlede lakseopgang i Sneum Å i 2015 ca. 1.200 laks.

Den store fremgang i bestanden skyldes et aktivt samarbejde mellem flere aktører. Naturstyrelsen, lystfiskere, kommuner, rådgivere og lodsejere har sammen gennemført konkrete projekter i de seneste 10 år til gavn for naturen og dermed også fisk i Sneum Å-vandsystem. Lystfiskerne har ligeledes i årtier udført opdræts- og vandpleje i åen.

Sneum Å er et laksevandløb
Her er Sneum Å blevet genslynget, hvor den tidligere var udrettet og lige i sit forløb.

En blanding af vilde laks og laks fra udsætning

Laksebestanden i Sneum Å består af laks fra naturlig produktion i åen samt fra udsætninger. Der bliver årligt udsat 35.000  ½-års laks, som er opdrættet på Danmarks Center for Vildlaks (DCV). De udsatte laks er afkom fra moderfisk fanget i Varde Å. 

De udsatte laks er ikke fedtfinne-klippet, og derfor kan man ikke skelne mellem vilde og udsatte laks blandt opgangslaksene i Sneum Å. Ved undersøgelsen i 2015 var der imidlertid mange opgangslaks uden fedtfinne, som må være strejfere fra laksevandløb, hvor der bliver udsat mærkede laks. 

En stærk laksebestand kræver fri passage til flere gydeområder

I forhold til 1995, hvor der var 26 større spærringer i åen, er der i dag kun få opstemninger, som hindrer, at fisk har fri adgang til de naturlige gydeområder, som allerede er fordelt rundt i vandsystemet. Passageforholdene, især i Holsted Å, er dog stadig for dårlige til, at der kan nås gunstig bevaringsstatus for laks i å-systemet.

Sneum Å er et laksevandløb men opstemninger hindre laksene adgang til gydeområder
Opstemningen ved Gørklint Dambrug hindrer, at laksen kan vandre op til egnede gyde- og opvækstområder.

De væsentlige opstemninger, som hindrer fri adgang til egnede gydeområder, er opstemningerne ved Hulkær Dambrug, Præstekær Dambrug og Gørklint Dambrug. Såfremt der skal være en selvreproducerende laksebestand i Sneum Å, er det nødvendigt, at laksen får fri adgang til de egnede gyde- og opvækstområder, som ligger opstrøms totalspærringer ved dambrugsopstemningerne. Ved opstemningerne har vandløbet tidligere haft et fald, der gør strækningerne særlig egnede til gydning for både laks og ørred.

I forvaltningsplanen for Sneum Å-systemet er det vurderet, at der med gennemførelse af de rette tiltag, er muligt at etablere en selvreproducerende laksebestand på 1.000-2.000 gydelaks baseret på afkom fra naturlig produktion. Det, at bestanden i dag er over 1.000 gydelaks betyder ikke, at man er i mål, idet den nuværende bestand ikke består af mindst 1.000 opgangslaks, som er baseret på afkom fra naturlig produktion. Den nuværende bestand er stadig opretholdt igennem et væsentlig bidrag fra udsætning af unglaks. 

I 1995 blev udtrækket af laksesmolt fra Sneum Å beregnet til 8.300 laksesmolt. Hvis potentialet bliver udnyttet, bør et system som Sneum Å kunne producere 20-50.000 smolt om året. 

Derfor er laksebestanden i Sneum Å i fremgang  

Årsagen til den store fremgang i bestanden er et samarbejde mellem flere aktører. Naturstyrelsen, lystfiskere, kommuner, rådgivere og lodsejer har i samarbejde gennemført konkrete projekter til gavn for fisk i Sneum Å vandsystem. Lystfiskerne har i årtier udført opdræts- og vandpleje i åen.

  • Naturstyrelsen har fjernet opstemninger og udlagt gydegrus i forbindelse med især Snæbel-projektet støttet af LIFE - EU's miljøprogram.
  • Kommunerne har sideløbende arbejdet med at genskabe egnede gyde- og opvækstområder i både hovedløb og tilløb til Sneum Å.
  • Det statslige fisketegn har finansieret udsætningerne af laks samt støttet med penge til forbedring af laksens levesteder.
  • DTU Aqua har leveret rådgivning med baggrund i den bedst tilgængelige videnskabelige viden om lakseforvaltning, herunder fokusering på at anvende laks af vestjysk oprindelse samt udsætning af unglaks på de bedst egnede lokaliteter.
  • Reguleringer af fiskeri efter laks er blevet indført i både Sneum Å og i Vadehavet.

Sneum Å blanklaks forår 2015 - lystfisker Jens Lygum
Blanklaks om foråret i fiskesæsonen 2015.

Af seniorforsker Niels Jepsen, Anders Koed og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BF143A225-03F0-40FA-A3FC-F1A35454976B%7D
25 NOVEMBER 2017