Signalkrebs og båndgrundling er på listen over invasive arter

EU's dødsliste over invasive arter er nu trådt i kraft

tirsdag 16 aug 16
|
”Dødslisten” over de 37 mest invasive arter i EU indeholder fire arter, som er tilknyttet vore ferske vande: signalkrebs, båndgrundling, kinesisk uldhåndskrabbe og rødøret terrapin.

Den såkaldte dødsliste, som er listen over de 37 mest invasive arter i EU, trådte i kraft den 3. august. Det betyder, at alle EU's medlemslande nu er forpligtiget til aktivt at bekæmpe arterne på listen. Invasive arter kan true det naturlige dyre- og planteliv og der er i dag kendskab, til at 12 af arterne på EU`s liste lever i den danske natur. Fire af arterne er tilknyttet vore ferske vande: signalkrebs, båndgrundling, kinesisk uldhåndskrabbe og rødøret terrapin.

For arterne på dødslisten er det en hel central regel, at man ikke må opbevare/holde, opdrætte og handle disse arter. Det vil således i fremtiden, som udgangspunkt, ikke være tilladt at sælge f.eks. båndgrundling til udsætning i havedamme eller levende signalkrebs til private borgere i Danmark. Det er naturligvis også strengt forbudt at udsætte disse arter i den danske natur.

Man må heller ikke have disse arter i akvarier, havedamme eller lignende. Dog må man beholde de dyr man har nu, indtil de dør. Men herefter skal det være slut.

Foruden de 12 arter på dødslisten, som allerede optræder i Danmark, er der en række arter på listen, som forekommer tæt på Danmark. Typisk har man fundet dem i Tyskland. Blandt disse arter er der flere med tilknytning til ferskvand, herunder tre arter af krebs (marmorkrebs, Louisiana flodkrebs og viril krebs) samt den kinesiske sovekutling. Det påhviler os alle at forhindre, at disse arter kommer til Danmark. Man bør derfor som privatperson aldrig bringe levende fisk eller krebs med hjem fra udlandet. 

Invasive arter kan true den danske natur

Invasive arter betragtes globalt som den ene af de to mest betydende årsager til tab af biodiversitet. Den anden årsag er ødelæggelse eller tab af levesteder. Der er derfor ikke uden grund, at Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har vedtaget forordningen (EU's Forordning Nr. 1143/2014) om Fremmede og Invasive Arter.

  • Fremmede arter er dyr eller planter, der af vi mennesker er flyttet til nye levesteder udenfor deres naturlige udbredelsesområde.
  • Invasive arter er dyr eller planter, der markant påvirker naturen og økosystemerne i deres nye omgivelser.

Læs information fra Styrelsen for Natur- og Vandforvaltning om fremmede og invasive arter:

Har du observeret en invasiv art kan du indberette obervationen til Styrelsen for Natur- og Vandforvaltning:

Båndgrundling og signalkrebs er de største trusler i ferskvand

Af de fire invasive arter, der findes i vore ferske vande nu, er båndgrundling og signalkrebs de klart største trusler.

Båndgrundling

Båndgrundlingen er en lille karpefisk, der stammer fra Asien. Første fund i Europa i 1961 og i Danmark 2002. I dag er arten, så vidt vides, kun udbredt i Jylland. Båndgrundlingen er formentlig importeret til Danmark som havedamsfisk. Den kan reproducere sig 3-4 gange om året og kan dermed hurtigt blive meget talrig. Båndgrundlingen er at betragte som invasiv, da den konkurrerer med de hjemmehørende fisk om føden, og fordi den kan sprede sygdomme.

Båndgrundling. Foto Rene Voss Grim
Båndgrundling er en invasiv fiskeart, som forekommer i den danske natur.

Signalkrebs

Signalkrebsen stammer fra Nordamerika. Sverige var det første land, der importerede den til Europa i 1960’erne. Den blev bragt videre fra Sverige til Danmark midt i 1970’erne. Fra damme, hvor den blev udsat, har den bredt sig til vore vandløb. I dag findes der signalkrebs i store dele af landet. Med hensyn til udbredelsen af signalkrebs er mange europæiske lande i samme situation som Danmark.

I vore vandløb og søer kan signalkrebsen blive ekstremt talrig. Den udkonkurrerer den hjemmehørende flodkrebs, hvor de lever sammen, og kan desuden bære på en svampesygdommen, krebsepest, der er 100 % dødelig for flodkrebs. Signalkrebsen er dermed en meget alvorlig trussel mod flodkrebsen og kan på sigt betyde, at flodkrebsen uddør i vore søer og vandløb. Grundet de meget store tætheder, som signalkrebs kan opnå i vandløb, kan de desuden gøre vandløbets brinker så ustabile, når de graver deres huler, at brinkerne skrider sammen, med øget sandvandring til følge.

Læs mere om signalkrebs:

 

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BCAFA5491-9913-4BBD-A8B4-241DC6A4DCA4%7D
25 NOVEMBER 2017