Fangstjournalen kan du bruge på både din mobiltelefon og pc

Fangstjournalen runder 2000 brugere

tirsdag 17 maj 16
|
DTU Aqua lancerede i januar 2016 Fangstjournalen, som er en online fangstjournal til computer og smarttelefon. Formålet med Fangstjournalen er at få mere viden om fiskebestande. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager til at skabe viden til et bæredygtigt og bedre fiskeri

Fangstjournalen giver desuden mange andre fordele for lystfiskeren, f.eks. er det nemt at få et overblik over, hvad man har fanget hvor og hvornår, og husk - man kan altid vælge, at ens data er skjult for andre.

Fire måneder efter lanceringen har vi nu rundet 2000 brugere på Fangstjournalen, og over 5000 fisketure er blevet registreret. Det er en rigtig god begyndelse, og vi håber, at endnu flere lystfiskere får lyst til at tilmelde sig i takt med, at flere får kendskab til fordelene ved at bruge Fangstjournalen.

Vores viden om fiskebestandene bliver større
Data fra lystfiskernes fisketure bliver gemt i DTU Aquas database. Efterhånden som flere og flere lystfiskere bruger Fangstjournalen, kan vi på sigt følge med i hvordan fiskebestande bliver påvirket når der f.eks. sker ændringer i klima, levesteder eller antallet af fiskens naturlige fjender. Har man lyst til at få en fornemmelse af hvordan de indsamlede data efterhånden giver data om fiskene i de forskellige fiskevande, kan man som bruger af Fangstjournalen logge ind på https://fangstjournalen.dtu.dk. Her kan man under fanen ”Overblik” klikke på ”Andres statistik” og hvor mange fisk der i gennemsnit bliver fanget pr time i forskellige fiskevande, se figuren.

Fangstjournalen.dtu.dk, der viser Silkeborg søerne. De runde ikoner viser, hvor der er indrapporteret tilstrækkelig med fisketure til, at vi udregner statistik. Nederst er statistikken for Gudenåen vist og som det fremgår af tallet i den grønne søjle, er der fanget pænt med især aborrer og skaller, i gennemsnit to stk. i timen, mens man skal fiske en del flere timer for at fange laksefisk. Bemærk, at de fisketure og fangster som brugerne vælger at holde hemmelige ikke indgår i disse udregninger. 

Screendump fra Fangstjournalen.dtu.dk, der viser Silkeborg søerne. De runde ikoner viser, hvor der er indrapporteret tilstrækkelig med fisketure til, at vi udregner statistik. Nederst er statistikken for Gudenåen vist og som det fremgår af tallet i den grønne søjle, er der fanget pænt med især aborrer og skaller, i gennemsnit to stk. i timen, mens man skal fiske en del flere timer for at fange laksefisk. Bemærk, at de fisketure og fangster som brugerne vælger at holde hemmelige ikke indgår i disse udregninger.

Feedback gør Fangstjournalen bedre
Som mange andre nystartede apps har der været børnesygdomme, men dem er der efterhånden blevet luget godt og grundigt ud i. I den seneste opdatering, som netop er blevet frigivet, er der for eksempel sket store forbedringer i forhold til hastighed, og både android og iPhone versionerne kører markant bedre end tidligere.

Siden lanceringen har vi fået masser af feedback fra brugere, både ris og ros. I mange tilfælde har brugernes gode input resulteret i forbedringer eller givet os ideer til nye tiltag. F.eks. arbejder vi lige nu på at få kystnære fredningszoner lagt ind samt at registreringer af tidevand og havtemperatur på fiskelokaliteten sker automatisk til hver fisketur ved kyst og hav. Brugerne, som giver feedback, får altid svar igen.

Vi håber, vores brugere vil fortsætte med at give feedback, og især feedback om det der driller. Det er den vigtigste måde at blive klogere på og få gjort Fangstjournalen så god og brugervenlig som mulig.

Kom nemt i gang

Du kan finde Fangstjournalen på fangstjournalen.dtu.dk eller hente den gratis som app til din mobiltelefon. Herefter skal du oprette dig som bruger, og så er du i gang.

Klik på ikonet for at downloade app`en til iPhone eller Android:

Download App - Fangstjournal          Google Play - Fangstjournal -DTU - App

Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BC6646AD1-8384-45AA-B7BA-C88B5C1EB0D8%7D
21 NOVEMBER 2017