Erhvervsfiskeri i ferskvandssøer - statestik over fangster

Erhvervsmæssig fangst af ferskvandsfisk i Danmark

torsdag 09 jun 16
|

Fangststatistikker

I Søhåndbogen på fiskepleje.dk kan du finde statistikker for den erhvervsmæssige fangst af en række ferskvandsfisk:

Hvor mange gedder blev der fanget i det erhvervsmæssige fiskeri i 2015? Og hvordan har fiskeriet på sandart udviklet sig gennem i de sidste 100 år? Det – og meget mere – kan du få svar på i Søhåndbogens statistikker, som netop er blevet opdateret med fangsttal for 2014 og 2015.

Søhåndbogen på fiskepleje.dk samler viden om miljø, fisk og fiskeri i vore søer. Under punktet Fiskeri finder du oplysninger om fiskeri efter en række arter, der primært lever i søer. Der er bl.a. information om reglerne for fiskeri, f.eks. mindstemål og fredningstider, de mest gængse fiskemetoder og statistikker for den erhvervsmæssige fangst af hver enkelt art i fersk- og brakvand.

Fangststatistikkerne findes både i en historisk og en nutidig udgave, der alle er vist som grafer. De historiske statistikker dækker perioden fra omkring år 1900 til år 2000 og viser fangsterne som 10 års gennemsnit.

De nutidige statistikker viser den årlige fangst af hver art fra 2003 og frem. De nutidige statistikker er netop blevet opdateret med tal for årene 2014 og 2015. For arter, der fanges i både brakvand og ferskvand, vises fangsterne for hver af de to farvandstyper. Hvis der er enkelte søer, som dominerer fangsten for en bestemt art, vises de også separat.

For hver art findes der desuden en beskrivelse af den historiske udvikling i de erhvervsmæssige fangster og særlige trends i det nutidige fiskeri. Du finder fangststatistik for arterne: Aborre, Brasen, Gedde, Karpe, Krebs, Sandart, Skalle, Suder og Ål. For arterne karpe, suder og krebs er der så beskedne erhvervsmæssige fangster, at der ikke kan vises grafer, så her beskrives fangsterne kun som tekst.

Fangsttal stammer dels fra DTU Aquas arkiv med historiske fangster samt NaturErhvervstyrelsens officielle landingsstatistik, som omfatter fangster fra 2003 og frem.

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.


Søhåndbogen

I Søhåndbogen på fiskepleje.dk kan alle, der interesserer sig for fisk, fiskeri, fiskepleje og vandmiljø i de danske søer, finde nyttig viden om.   

Fiskepleje i søer
Om mulighederne for at pleje fiskebestanden i en sø.

Pleje af fiskearter 
Om mulighederne for bedre fiskeri efter forskellige arter. 

Fiskeri efter arter
Om fiskeriregler og fiskemetoder for de enkelte arter. 

Fiskebiologi
Om fiskenes levevis og biologi. 

Vandmiljø i søer
Om vandmiljøet i søen, og miljøets betydning for, hvordan fiskebestanden er sammensat. 

Vidensbanken
Et klikbar Danmarkskort med links til fiskeundersøgelser og anden information om danske søer. 

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B7C020472-0477-41D0-9791-9CC16FEC8C00%7D
25 NOVEMBER 2017