Foto Henrik Baktoft

Ålen overrasker igen

onsdag 05 okt 16
|
af Line Reeh

Stort mærkningsforsøg udfordrer hæderkronet teori om, at ålen gyder i Sargassohavet i foråret umiddelbart efter, at de har forladt Europas kyster. Ålene vandrer for langsomt til at nå frem.

Et netop offentliggjort studie i det videnskabelige tidsskrift Science Advances udfordrer, hvad man hidtil har troet at vide om den europæiske åls gyderejse.

Undersøgelsen er gennemført af en international forskergruppe med deltagelse af Kim Aarestrup, DTU Aqua. Gruppen har mærket 707 ål med elektroniske mærker for at følge fiskens gydevandring tværs over Atlanterhavet fra Europa til Sargassohavet. Det er den hidtil største undersøgelse af den europæiske åls migration.

Informationerne fra mærkningerne har forskergruppen sammenholdt med oplysninger om udvandring af ål fra 20 europæiske floder samt undersøgelser af forekomsten af små ålelarver i Sargassohavet. Resultatet udfordrer den gængse opfattelse af, at ålene vandrer fra Europa om efteråret til Sargassohavet for at gyde samlet det kommende forår. For de fleste af ålene ankommer alt for sent til at nå være med.

“Ålenes rute og hastighed på mellem 3 og 47 km i døgnet viser, at størstedelen af dem simpelthen ikke vil nå frem tide. Det betyder, at nogle af dem nødvendigvis må vente tålmodigt til næste gydesæson for at deltage i gydningen, i stedet for blot at dø, som man hidtil har troet,” siger Kim Aarestrup, DTU Aqua, og fortsætter:

"Ålenes rute og hastighed på mellem 3 og 47 km i døgnet viser, at størstedelen af dem simpelthen ikke vil nå frem tide"
Seniorforsker Kim Aarestrup

”For ålene kan sådan en strategi have den fordel, at de så til gengæld møder op parate og i god tid, når gydeperioden begynder året efter. Det kan bl.a. være en fordel, når man skal finde en mage i det enorme hav, særlig fordi man mener de er batch-gydere, altså gyder i grupper.”

Resultatet er ekstra overraskende, fordi ålen som forberedelse til gyderejsen holder op med at tage føde til sig og omdanner sit tarmsystem til æg eller sæd (gonader). Man ville derfor forvente at rejsen skulle være sår kort som mulig for at spare energi til at lave æg eller sæd. Opdagelsen betyder, at nogle ål sandsynligvis først færdiggør kønsmodningen efter, at de er nået frem til Sargassohavet.

 

Se kort film om projektet på engelsk. Artiklen fortsætter nedenfor.

Tager ikke den korteste rute

Den længste migrationsrejse, som forskerne målte, var på 300 dage, hvor mærket blev udløst og gik til overfladen for at sende data hjem. På det tidspunkt var ålen nået til Azorerne. På data kan forskerne se, at ålene hvert døgn migrerer ca. 300 meter op og ned i vandet. Måske for at undgå rovdyr. Undersøgelsen viste nemlig også, at en stor andel af de mærkede ål blev ædt længe før de nåede Sargassohavet.

Migration paths of European eels to the Sargasso Sea (arrows).  Release locations are shown as green circles.  Predators are shown in silhouette. The locations of trawl surveys for larval eels that have demonstrated the location of spawning are shown by the fishing vessel.

Ålene rute fra Europas kyster mod Sargassohavet. De grønne prikker er steder, hvor de mærkede ål startede deres rejse. Sultne rovdyr er markeret med sort silhuet. Og gydeområdet i Sargassohavet, hvor undersøgelser af antallet af ålelarver stammer fra, er vist med en fiskebåd med trawl i vandet.

”Den rute, som de tager, er for en stor dels vedkommende imod strømretningen, hvilket understøtter, at de bruger stimuli, som f.eks. lugt eller magnetisme, til at finde vej tilbage. Undersøgelsen viste også, at nogle Nordsøål vandrer ud gennem den engelske kanal. Det er helt ny viden," siger Kim Aarestrup, DTU Aqua..

Hidtil har man også troet, at der ingen vandring var i vand under 4 grader, men også den antagelse bliver udfordret af data fra ålemærkningen. Nogle ål vandrer ved meget lave temperaturer, faktisk ned til under 0 grader. 

Ifølge forskergruppen er den nye forståelse af ålens migration nyttig viden i arbejdet for at genoprette den europæiske ålebestand, som er i kraftig tilbagegang. Fx kan risikoen for at blive ædt, inden man får en chance for at gyde, variere for ål, der gyder med det samme i forhold til ål, der skal overleve et helt år ekstra, inden de får mulighed for at bidrage til næste generation af ål. Det kan få betydning for de estimater af bestandsstørrelse og antal ål, der bidrager til gydningen, som indgår i modeller og prognoser for ålebestandens udvikling.

Foto øverst: Henrik Baktoft, DTU Aqua

Læs også videnskab.dk's nyhed om studiet:
Kæmpestudie af ål løser en gåde om dens mystiske rejse (på videnskab.dk)

EELIAD

Bag undersøgelsen står en international forskergruppe med deltagere fra syv europæiske lande i projektet ”European eel in the Atlantic: Asessment of their decline (EELIAD)" finansieret af EU.
http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B45EB0D88-2BD3-409C-98CC-6F45F0839DD0%7D
25 NOVEMBER 2017