Foto Henrik Carl

Kan saltvand bremse den sortmundede kutling?

onsdag 08 jul 15
|
af Line Reeh

Kontakt

Jane Behrens
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 34 81

Invasionen i danske farvande kortlagt

Farivar Azours har, med seniorforsker Jane Behrens som vejleder, i sit speciale i Akvatisk Videnskab og Teknologi fra DTU Aqua kortlagt den sortmundede kutlings invasion i danske farvande fra 2008 til nu. Specialets titel er: "Vækst og fitness af sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) i danske kystnære farvande".

Sådan foregår forsøget:

Formålet med forsøget er at undersøge tolerancen hos sortmundet kutling overfor forskellige saltkoncentrationer, for derved at kunne forudsige artens spredningspotentiale gennem de indre danske farvande mod fuldt marint vandt i Kattegat/Nordsøen (den højeste saltkoncentration). Dette vil blive gjort ved gennem en længere periode (måneder) at tilvænne fisk til hhv 10, 15, 20, 25 og 30 promille saltvand, hvorefter vi måler vækst, blodplasma ionbalance samt iltforbrug. Iltforbrug er en proxy for energiforbrug, og kan da bruges til at sige noget om hvor meget energi fisken bruger på at osmoregulere, hvor blodplasma ionbalancen derimod fortæller hvor effektiv fisken er til at opretholde den ønskede, indre ionbalance ifht den ydre ionkoncentration. Slutteligt vil vi, for at undersøge hvor stressede fiskene er ifht den omgivende saltkoncentration, måle udtryk af såkaldte heat shock proteiner i vævet. Forsøget støttes økonomisk af BONUS (Bio C3) og ICESs Science Fund.
Den sortmundede kutling breder sig i de sydøstlige dele af de indre danske farvande. Viden om artens fysiologi og genetik kan afsløre om den også vil nå Nordsøen.

Den sortmundede kutling er en invasiv fisk der første gang dukkede op i Danmark ved Bornholm i 2008 og året efter ved Guldborgsund mellem Lolland og Falster. Siden har den spredt sig herfra langs kysterne, hvor den har skabt store problemer for fritidsfiskerne. Det store spørgsmål er, hvor langt mod nordvest den kan nå.

Den sortmundede kutling er meget tolerant over for lave saltholdigheder og findes i dag i stort set hele Østersøområdet, herunder rundt om Bornholm, langs Sjællands øst- og vestkyst samt omkring Lolland-Falster og Møn. Men indtil videre er fisken, der bliver 11-16 cm lang, ikke flyttet ind i Kattegat og Nordsøen.

”Det store spørgsmålet er om det skyldes, at den ikke kan tåle det saltere vand i disse farvande, eller om den bare ikke er nået frem endnu,” siger senior forsker Jane Behrens, DTU Aqua.

Danske farvande måske barriere

De indre danske farvande er unikke ved at saltholdigheden stiger gradvist  fra det brakke vand i Østersøen gennem de indre danske farvande mod det salte havvand i Kattegat og Nordsøen, og måske det kan stoppe den sortmundede kutlings spredning.

"Det store spørgsmål er om det skyldes, at den ikke kan tåle det saltere vand i disse farvande, eller om den bare ikke er nået frem endnu"
Jane Behrens, DTU Aqua

Til at undersøge det har Jane Behrens, DTU Aqua, sammen med kollega Dorte Bekkevold og en ph.d.studerende fra Det Finske Miljøinstitut fået midler fra Det Internationale Havundersøgesesråd, ICES til at udvikle såkaldte genetiske ”primere”, som kan bruges til at afsløre, hvor godt den sortmundede kutling tolererer forskellige saltholdigheder.

 

”Når fisk er stressede på grund af ugunstige forhold i deres miljø, så aktiveres nogle særlige beskyttelsesproteiner, heat-chok-proteiner (HSP). Sekvenserne for disse proteiner er unikke for hver art. Ved at kortlægge proteinsekvensen for sortmundet kutling’s HSPer kan vi få et effektivt redskab til at vurdere, hvor meget forskellige miljøforhold (typisk vandets ilt, saltholdighed eller temperatur) stresser fiskene, hvilket igen kan hjælpe med at forudsige fiskens spredningspotentiale,” forklarer seniorforsker Jane Behrens, DTU Aqua.

 

Kortlægningen af HSP sekvenserne er en videreførelse af et forsøg på Den Blå Planet, som DTU Aqua netop er ved at afslutte. Forsøget er støttet økonomisk af BONUS, et strategisk forskningssamarbejde mellem landende i Østersøen. . For at undersøge, hvordan saltmængden i vandet på virker, hvor hurtigt den sortmundede kutling vokser og hvor meget energi, de bruger på at osmoregulere (se forklaring nederst), har man gennem flere måneder haft sortmundede kutlinger gående i bassiner med seks forskellige saltholdigheder.  

”Vi har fokus på den sortmundede kutling fordi denne ikke-hjemmehørende kutlinge-art kan være dårligt nyt for blandt andet de fisk og rejer, som allerede er i et område. I Polen, hvor sortmundet kutling blev observeret første gang i 1990 i Gdansk Bugten, dominerer den nu fuldstændigt fiskefaunaen i de kystnære vande og er i nogle områder endda dominerende i kommercielle fangster,” fortæller seniorforsker Jane Behrens, DTU Aqua

.Foto Jane Behrens

Forsøgsopstillingen på Den Blå Planet. Formålet med forsøget er at undersøge tolerancen hos sortmundet kutling overfor forskellige saltkoncentrationer, for derved at kunne forudsige artens spredningspotentiale gennem de indre danske farvande mod fuldt marint vandt i Kattegat/Nordsøen. Foto: Jane Behrens.

På trods af at den sortmundede kutling foreløbig kun fanges i Smålandsfarvandet og ved Bornholm var arten den tredje mest fangede fisk i 2011-13 blandt amatør- og fritidsfiskere i Nøglefiskerprojektet, som DTU Aqua gennemførte i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund. I 2010 var der mellem 1-3 individer per redskabsdag per ruse, mens fangsterne i 2013 var steget til mellem 25 og 65 individer.

Arten har endnu ikke fået fodfæste som spisefisk, så det er en fangst der som regel bare kasseres. Derfor er der også et samarbejde på vej mellem DTU Aqua, fiskere og afsætningsled for at undersøge mulighederne for på sigt at udvikle et kommercielt fiskeri på arten. I Guldborgsund fangede en enkelt fisker efter eget udsagn 80 ton sortmundet kutling som bifangst i hans rusefiskeri sidste år.

Fakta om den sortmundede kutling:

Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) er en fiskeart, som indenfor de seneste årtier har spredt sig i nordiske og baltiske kystnære vande.

Sortmundet kutling udgør en trussel mod hjemmehørende kutlinger, som lever i samme habitat, men også mod det traditionelle kystfiskeri, fordi den konkurrerer om føderessourcer med arter, som er kommercielt vigtige, eller som har betydning for det rekreative fiskeri, samt spiser deres æg.

Sortmundet kutling stammer oprindeligt fra  Sortehavet og det Kaspiske Hav, og er med al sandsynlighed blevet indført via ballastvand. Den blev fundet første gang i Danmark i 2008, hvor den dukkede op ved Bornholms kyst. Siden da er antallet af sortmundet kutling steget eksplosivt.. Ifølge Naturstyrelsen gik tonsvis af Sortmundet kutling  i nettet under åle- og rejefiskeri ved Guldborgsund og Sydsjælland i 2010. Samme år kom også de første danske observation af sortmundet kutling i ferskvand, i Sørup Å på Falster. I Nordamerika anser man også sortmundet kutling for at være invasiv. Den blev observeret første gang i USA’s store søer (The Great Lakes) i 1990, og siden er bestanden øget voldsomt.

 

Osmoregulering:

For at fungere optimalt er fisk nød til at opretholde en bestemt, konstant koncentrationer af ioner i blodet. Men i ferskvand har fisk en højere koncentration af ioner i blodet end det omgivende vand og derfor vil ionerne passivt diffundere over de permeable gæller og ud fra fisken – i saltvand har fisken det modsatte problem, her optager fisken hele tiden ioner over gællerne, fordi blodet er mindre salt end omgivelserne. Osmoregulering er den aktive proces (dvs en proces som koster energi) at opretholde den konstante, optimale interne ionkoncentration, uafhængigt af det ydre miljø.      
http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B19993305-23E0-4A9E-B706-906708EF1BC2%7D
25 NOVEMBER 2017