Laksefiskeri i dansk vandløb

Laksekvoter for fiskesæsonen 2016

onsdag 17 feb 16
|

Laksekvoter og fiskeregler fastsættes hvert år af DTU Aqua. Her kan du læse den forskningsfaglige baggrund for laksekvoterne for de vestjyske åer i 2016.

De danske laksebestandes størrelse er bestemt af en lang række faktorer, herunder også menneskeskabte. Biologerne skal efter bedste evne være i stand til at forudsige den samlede effekt af alle faktorer, så forvaltningen bliver planlagt med fokus på at bevare og genskabe større og stærkere bestande, der kan være genstand for et bæredygtigt fiskeri.

Kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene er derfor helt afgørende, når man fastsætter kvoter på laks. Forvaltningen har i den forbindelse fokus på, at gydemassen af laks er tilstrækkelig til at udnytte de gydeområder, som laksen har adgang til.

Laksekvoterne for 2016 afspejler de generelt positive bestandsanalyser, samt en fornuftig forsigtighed i forhold til naturlige udsving fra år til år, samt i de usikkerheder, der altid vil være ved bestandsanalyser under naturlige forhold.

Laksekvoter for 2016

Biologerne på DTU Aqua fastsætter årligt, hvor mange laks man kan hjemtage fra de enkelte vandløb, og i denne vurdering er der mange faktorer, som spiller ind. Kendskab til laksebestandene og laksens biologi er nødvendig. Først sent om efteråret har man reelt mulighed for at beregne antallet af laks, der er vandret op i de enkelte vandløb. Udfordringen for biologerne er imidlertid, at de skal fastlægge en kvote, inden opgangen er påbegyndt. Det dilemma er kendt indenfor forvaltning af både fiske- og vildtbestande. Derfor er et godt kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene, helt afgørende, når man fastlægger kvoter på laks.

Indrapportering af laksefangster er værdifulde oplysninger. De indsamlede data giver nemlig et fingerpeg om opgangen af laks de efterfølgende år. Eksempelvis indikerer en stor fangst af de såkaldte grilse, altså smålaks med kun et år i havet, at disse laks stammer fra et år med et forholdsvis stort smoltudtræk.

Da nogle af laksene opholder sig 2 år eller mere i havet, kan man have en forventning om, at et godt grilse-år bliver efterfulgt af år med en god opgang af de noget større laks.

Årlige bestandsundersøgelser giver tal for den samlede mængde laks i et vandløb. DTU Aqua undersøger årligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Det er især Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, der indgår i dette undersøgelsesprogram. Resultaterne indgår som grunddata i de årlige beregninger af laksekvoter. Endvidere opfisker sportsfiskerforeninger hvert efterår laksemoderfisk i alle de nævnte vandløb, og data fra denne indsats indgår også i den samlede vurdering af bestandsstørrelsen.

I Storå er bestanden i reel fremgang. Laksekvoten for Storå er derfor afstemt ud fra denne situation og en række yderligere faktorer. Tilsyneladende var opgangen af grilse forholdsvis lav i 2015, og derfor kan man sandsynligvis forvente en lidt lavere opgang i 2016 end den rekordstore opgang i 2015. Endvidere er udsætning af laks i tilløb til Storå ophørt, fordi der nu er en naturlig produktion. Læs mere om laksekvoten for Storå 2016

I Skjern Å bliver opgangen af laks undersøgt i 2016. Resultaterne skal give ny viden om bestanden og skabe grundlag for en revurdering af laksekvoten. Læs mere om laksekvoten for Skjern Å 2016

Varde Å er Danmarks tredjelængste vandløb, og på grund af sin størrelse har åen lange strækninger, der er egnet som opvækstområde for laks. De senere års tiltag omkring udlægning af gydegrus skaber grundlag for en god naturlig reproduktion, såfremt der er tilstrækkeligt med gydelaks til at udnytte de gydeområder, der er tilgængelig for laksene. Læs mere om laksekvoten for Varde Å 2016

I Sneum Å er der nu dokumentation for en øget bestand, og på den baggrund er der en stigning i det antal laks, som må hjemtages i fiskesæsonen 2016. Læs mere om laksekvoten for Sneum Å 2016

I Kongeå er der store udfordringer i arbejdet med at etablere en selvreproducerende bestand. En opstemning ved Jedsted Dambrug hindrer, at op- og nedtrækkende laks kan vandre frit imellem gydeområderne opstrøms opstemningen og opvækstområderne i havet nedstrøms opstemningen. Laksekvoten er uændret for 2016. Læs mere om laksekvoten for Kongeå 2016

I Ribe Å blev der i 2014 skabt adgang til 100 km vandløb i forbindelse med etablering af omløbsstryget ved Gram Slot. Det potentielle område, hvor der nu kan foregå naturlig produktion af laks, er dermed øget betydeligt. Forvaltning skal tilgodese, at der er tilstrækkeligt med gydelaks til både de eksisterende og nye gydeområder i hele Ribe Å-systemet. Udsætning af laks er ophørt i Hjortvad Å, som er et stort tilløb til Ribe Å. Årsagen er, at der nu er en naturlig reproduktion af laks i Hjortvad Å. Laksekvoten er derfor foreløbig på uændret niveau i 2016. Læs mere om laksekvoten for Ribe Å 2016

I Brede Å og Vidå er der ikke dokumentation for nogen særlig fremgang for bestanden, og derfor er laksekvoterne i 2016 på niveau med tidligere år. Læs mere om laksekvoten for Brede Å 2016. Læs mere om laksekvoten for Vidå 2016

Fiskeregler for 2016

Laksefiskeriet er reguleret efter lokale bekendtgørelser. Der er ikke foretaget ændringer i disse bekendtgørelser, og derfor er fiskereglerne de samme som i de forgårende år.

Bestandsophjælpningen af laks bliver blandt andet tilrettelagt på de årlige ”Laksekoordineringsmøder”, hvor de parter, der er engageret i bestandsophjælpningen, er repræsenteret. De emner, der bliver drøftet på møderne omkring fiskeri og udsætning, bliver der arbejdet videre med - men på baggrund af den viden, man har opnået hidtil, har der ikke været grundlag for at ændre regler for fiskeri i fiskesæsonen 2016.

Hvis man vil genskabe større bestande, kræver det, at laksene igen får adgang til flere egnede gydeområder, for kun derved kan den naturlige produktion blive genskabt og nå det naturlige niveau for de enkelte vandløb. Folk med interesse for laksen og laksefiskeri bør derfor altid spørge sig selv ”Hvad kan jeg gøre for laksen?” fremfor ”Hvad kan laksen gøre for mig?”. Denne tilgang til laksen er en forudsætning for, at vi kan bevare bestandene og samtidig genskabe større og stærkere bestande.

Af Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Ønsker du at modtage nyheder om de danske fiskebestande så tilmeld dig nyhedsbrevet fra fiskepleje.dk
 

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B006122B3-9191-488B-9602-E298BDA954A0%7D
25 NOVEMBER 2017