Et studie fra DTU Aqua giver et unikt indblik i havørreders vandring i havet, og kaster samtidig nyt lys over, hvordan fiskene reagerer på stigende havtemperaturer.
Havørredens marine liv er afgørende for den individuelle fisks tilvækst, og de store velvoksne havørreder der vender tilbage fra havet for at gyde i vandløbene, har stor betydning for den samlede ørredbestands succes. Vores viden om havørredens adfærd i havet har dog hidtil været begrænset, da metoderne til at undersøge den enten har manglet eller været for dyre.
Forskere fra DTU Aqua begyndte derfor i 2012 at anvende en type elektroniske mærker kaldet data storage tags (se boks), som 125 nedgænger-ørreder fra syv danske vandløb blev udstyret med i årene 2012-2015. Mærkerne foretager detaljerede målinger af fiskenes adfærd i havet, og resultaterne er blevet så gode, at de netop har lagt grunden til den første internationale videnskabelige publikation med detaljerede data om havørreders adfærd i havet.
Pendler op og ned om dagen
Havørreder er hidtil blevet studeret i vandløb og fjorde mange steder i Europa, og arten har vist sig at være rigtig god til at tilpasse sin adfærd til de lokale forhold. Hvor eksempelvis nordnorske havørreder kun sjældent forlader fjordene og som regel opholder sig tæt ved overfladen under deres marine ophold, viser resultaterne fra det nye danske studie, at de fisk der deltog i studiet vandrede mere og brugte hele vandsøjlen væsentligt mere aktivt. Fiskene havde således en meget karakteristisk adfærd, hvor de pendlede mere eller mindre konstant op og ned i vandsøjlen i de lyse timer, men opholdt sig næsten konstant ved overfladen om natten. Denne type adfærd er ikke tidligere blevet dokumenteret hos havørred, og den er særligt interessant, da den ligner den adfærd man ser hos laks fra Nordøstamerika, når de opholder sig i havet.
Eksempel på en fisks dykkeadfærd over en enkelt dag. Fiskens dykkeadfærd i dagtimerne og pausen ved overfladen om natten fremgår også tydeligt her.
De fleste af de mærkede havørreders mange daglige besøg på dybere vande gik ned til dybder på 15-25 meter, og alle fiskene i datasættet nåede ned på større dybder end 40 meter i løbet af deres ophold i havet. Den største fisk i datasættet (en hunfisk fra Liver Å på 91,5 cm) nåede helt ned på en dybde på 89 meter, hvilket er en dybderekord i litteraturen for arten.
Søger væk fra varmt vand
Undersøgelsen viser også, at de mærkede havørreder tilsyneladende reagerede på temperaturen i havet omkring dem. Laksefisk lever generelt i forholdsvist kølige havområder på verdensplan, men de danske farvande er lavvandede og kan derfor opvarmes markant under varme somre. En sådan opvarmning fandt sted mens en stor del af de mærkede fisk opholdt sig i havet, hvilket afslørede nogle hidtil usete og uventede adfærdstræk hos fiskene. Fiskene søgte nemlig gradvist mod dybere vand, efterhånden som temperaturerne begyndte at stige, og i perioder blev vandet så varmt, at fiskene ændrede adfærd markant og derved undgik det varme vand.
Fiskene udviste en tydelig adfærdsrespons på vandtemperaturer over 17 grader, hvor hele deres karakteristiske adfærd med pendling op og ned i vandsøjlen og en pause ved overfladen om natten blev afbrudt. I stedet blev fiskenes ellers stabile adfærd erstattet af et mere kaotisk mønster, hvor de generelt opholdt sig næsten konstant på 5-15 meters dybde uden en tydelig døgnrytme. Denne opdagelse er banebrydende for laksefisk, og den markante respons på temperaturer over 17 grader antyder, at fiskenes udbredelse og succes kan ændres af et fremtidigt klima.
Data fra undersøgelsen viste også en mere overordnet vandring fra områder med relativt varmt vand (i forhold til temperaturen i de danske farvande generelt) i april og maj mod relativt koldere vand i løbet af sommeren. Dette antyder en vandring fra kystnære områder først på sæsonen til åbent hav om sommeren. Vandringen fra havet tilbage til vandløbet så ud til at foregå forholdsvist direkte, og selvom havørrederne tilsyneladende undgik vand der var over 17 grader varmt mens de opholdt sig i havet, oplevede flere af dem temperaturer på op til 23 grader de sidste 1-4 dage inden de fandt tilbage til vandløbet.
Summen af fiskenes adfærd resulterede i at de opretholdt en kropstemperatur på 10-16 grader under stort set hele deres ophold i havet med undtagelse af de sidste få dages vandring tilbage til vandløbet. Dette temperaturspænd er tæt på det rapporterede optimale vækstinterval for havørreder på 12-17 grader. Fremtidige studier må undersøge om dette sammenfald skyldes, at havørrederne opsøger specifikke temperaturer når de har mulighed for det, eller om sammenfaldet opstår som følge af interaktioner med rov- og byttedyr og andre faktorer.
Det danske studie bringer dermed en række nye opdagelser ud til de internationale forskningsmiljøer, og rejser samtidig en række nye spørgsmål som fremtidens forskning på området forhåbentlig kan bidrage til at besvare.
Læs mere om undersøgelsen:
Her er ørrederne i havet
Ørrederne i Limfjorden vandrer mod øst
Artikel som beskriver hele undersøgelsen (engelsk)
Af Martin Lykke Kristensen, Kim Aarestrup og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Størrelse: 32 mm (uden flyder)
Farve: Delvis gennemsigtig
Vægt i luft: 10,9 g
Vægt i vand (med flyder): -0,9 g
Info: DST-mærker er batteridrevne, og er i stand til at måle forskellige parametre med en fastsat frekvens. I nærværende studie målte mærkerne temperatur og dybde hvert femte minut i op til to år. Observationerne gemmes internt på mærket, og det skal derfor returneres til DTU for at data kan indgå i studiet. I nærværende studie blev 125 fisk mærket, og 53 af mærkerne blev returneret til DTU.