Forbavsende få søørreder fra Mossø

tirsdag 23 jan 18
|

En ny undersøgelse af søørred-bestanden ved Mossø viser, at bestanden af gydefisk er langt mindre end forventet og er gået meget tilbage, selv om der er en god bestand af ungfisk på gydeområderne.

Årsagen er sandsynligvis en dårlig overlevelse fra det tidspunkt, hvor smoltene trækker ud i Mossø, til de skal vende tilbage for at gyde. Mange af gydefiskene (18 %) havde sår efter angreb fra rovdyr og en enkelt ørred havde garnskade. Det kan blandt andet tyde på en væsentlig dødelighed pga. rovdyr som fx skarv og odder. 

DTU Aqua har i adskillige år undersøgt tætheden af ørredyngel i Gudenåen ved Vilholt og Voervadsbro. Siden Vilholt-dæmningen blev fjernet i 2008, er antallet af ørredyngel bare steget og steget.

Ynglen er hovedsageligt afkom af søørreder fra den nærliggende Mossø, som er Jyllands største sø. Søørrederne vandrer fra søen op i Gudenåen og gyder på de fine stryg ved Vilholt og Voervadsbro, dvs. nedstrøms spærringen ved Vestbirk Vandkraftværk.

Den øgede tæthed af yngel og 1-årsfisk i Gudenåen siden 2008 betyder, at flere smolt vandrer ud i Mossø, og en stigning i antallet af søørreder i Mossø er derfor forventelig. Søørrederne vokser godt i Mossø og kan blive meget store. Derfor var det forventet, at den øgede produktion af ørred ville kunne etablere et godt rekreativt fiskeri efter søørred i Mossø og i den øvre Gudenå.

Første undersøgelse af søørreder fra Mossø siden 1990’erne
Søørredbestanden i Mossø har ikke været undersøgt siden 1990’erne, hvor Gudenåkomiteen og Vejle Amt foretog flere undersøgelser. Fiskeplejen har derfor finansieret en ny undersøgelse i 2017-2018, hvor bestandstørrelsen af gydefisk i Gudenåen og det lille tilløb til Mossø, Bjergskov Bæk, skal vurderes.

Undersøgelserne foretages på samme måde, som når bestandene af laks beregnes i de Vestjyske vandløb. Der el-fiskes to gange, hvor de fangne fisk i første befiskning bliver mærket og genudsat. Andelen af genfangster ved anden befiskning angiver effektiviteten af elfiskeriet, hvorefter antallet af fisk på den undersøgte strækning kan beregnes.


Bæk- eller søørred ? Det kan være svært at skelne mellem de to former af ørred, men her vurderes det, at den nederste fisk er en bækørred, der ikke har været i søen. Derimod er det sikkert, at den øverste fisk er en søørred.

Kun 200 søørreder i Gudenåens hovedløb
Lige før gydetiden i 2017 blev der i Gudenåen elfisket på en 12,7 km lang strækning fra Vestbirk Vandkraftværk til Kloster Mølle nær Mossø. Den første befiskning, hvor formålet var at mærke fisk til bestandsanalysen, blev foretaget 9. og 10. oktober. Her viste der sig at være forbavsende få søørreder.

Ved undersøgelsen blev der mærket 38 ørreder med PIT mærker, heraf en del ret små individer, der sikkert ikke har været i søen. De blev dog mærket, så de kunne være med til at sikre en korrekt beregning af effektiviteten ved elektrofiskeriet. Af ”rigtige” søørreder (over 40 cm) var der kun 16, med den største på 79 cm.

Som det har været tilfældet i andre større vandløb i de seneste år, blev der kun fanget få andre fisk. Der blev således kun fanget ganske få skaller og gedder, men ingen aborrer og brasener. De fangne fisk var koncentreret i de hurtige, lavvandede områder, hvor der var ørreder og få stallinger.

Den 13. og 14. november elfiskede DTU Aqua igen hele strækningen, og denne gang blev der fanget 60 ørreder, hvoraf 39 var over 40 cm. Baseret på genfangsterne af PIT mærkede ørreder, blev antallet af søørreder (over 40 cm) i Gudenåen fra Vestbirk til Kloster Mølle beregnet til ca. 200. Det korrekte antal ligger med 95 % sandsynlighed mellem 110 og 290.

Vi havde forventet en langt større bestand af søørreder, idet vores årlige bestandsanalyser på strygene ved Vilholt og Voervadsbro har vist meget høje tætheder af ungfisk fra gydning (10-15.000 ungfisk pr. km). En opgang på kun 200 søørreder fordelt på 12,7 km (16 søørreder pr. km) er således meget lavere end forventet for et stort vandløb med meget yngel og så gode fysiske forhold, som Gudenåen har på den undersøgte strækning.


T.V.: Elektrofiskeri i Bjergskov Bæk.
T.H.: PIT-stationen i bækken som automatisk scanner for mærkede ørreder.

Kraftig tilbagegang i Bjergskov Bæk
Bækken løber ud midt i Mossø og er kendt for sin store naturlige bestand af ørreder og fine gydepladser, også i tilløbet Dørup Bæk.

På de nederste tre km blev der i 1986-1998 lavet årlige undersøgelser af Gudenåkomiteen og Vejle Amt, som viste, at antallet af søørreder var højest fra sidste halvdel af november til midt i december, dvs. hvor søørrederne primært gyder i bækken.

I samme periode blev der i 2009 foretaget to befiskninger på den samme strækning, og igen i 2017. Den første befiskning i 2017 var den 27. oktober og den næste 27. november, hvor der må forventes at være flest gydefisk i bækken. Resultaterne var, som i Gudenåen, meget dårlige, nemlig kun 3 henholdsvis 5 søørreder.

Der var således for få fisk til at lave et egentligt bestandsestimat, men da Bjergskov Bæk er en lille bæk, er effektiviteten ved el-fiskeri meget høj. Baseret på fangsterne fra de to befiskninger og antallet af gydebanker observeret, må vi konstatere at opgangen af søørred i dette fine tilløb sandsynligvis ikke er over 20 fisk i 2017, dvs. ca. 7 søørreder pr.km.

Som figuren herunder viser, blev der i 1987 fanget 139 søørreder ved en dags elfiskeri med samme metode. I årene efter var fangsten faldende frem til 1998, hvor der blev fanget ca. 50 søørreder. Herefter er strækningen kun blevet undersøgt i 2009 og 2017, hvor der kun har været få søørreder på de samme tre km.


Hvorfor er der så få gydemodne søørreder ?
Den overraskende ringe bestand af søørred i Gudenåen og Bjergskov bæk kan ikke skyldes, at der er få yngel, da gydeområderne i Gudenåen omkring Vilholt og i og Bjergskov Bæk producerer meget yngel. Siden 2010 har smoltproduktionen i Gudenåen oven i købet været meget højere end før, idet Vilholt opstemningen blev fjernet i 2008. Desuden er der stadig meget yngel fra gydning i Bjergskov Bæk.

Mossø er kendt som et levested for søørreder, og intet tyder på, at der er mangel på føde i søen. De fangne søørreder var i god kondition, og der bliver af og til fanget store søørreder i søen. Årsagen til den lille bestand af gydefisk skyldes sandsynligvis dårlig overlevelse fra smolt til voksen gydefisk, og dette kan skyldes et højt fiskepres eller en høj prædation.

Der bliver både fisket med garn, ruser og fiskestang i Mossø men fiskeriets betydning er ukendt. 

Der observeres mange skarv i Mossø og Gudenåen året rundt, og vi ved fra mange undersøgelser, at skarvens prædation kan reducere fiskebestandene betydeligt. Desuden er der kommet odder til Gudenåen ved årtusindskiftet. Odderens betydning er ukendt, men den æder formentlig ikke særligt mange ørreder ude i Mossø.


Nye undersøgelser i Bjergskov Bæk
I marts 2017 blev de nederste 3 km af Bjergskov Bæk elfisket, og 392 små ørreder (over 12 cm, præ-smolt) blev PIT-mærkede. I oktober blev der opsat en PIT-lyttestation nederst i bækken, der registrerer alle mærkede fisk, der passerer op- og nedstrøms forbi lyttestationen. I 2018 vil der også blive PIT-mærket ørreder i Bjergskov Bæk.

Antallet af de mærkede smolt, der vender tilbage som gydefisk de følgende år, vil blive registreret af PIT-stationen. På denne måde kan vi bestemme antallet af disse smolt, der overlever i søen og vender tilbage som gydefisk.

Læs mere om de mange ungfisk af ørred på gydeområderne i Gudenåen

Se film om Gudenåen ved Vilholt

Læs mere om søørreden i Bjergskov Bæk i afsnit 4.6 i denne rapport

Læs rapport "Betydningen af prædation på danske ferskvands-fiskebestande - en oversigt med fokus på skarv"

Af Niels Jepsen, Henrik Ravn og Jan Nielsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2018/01/soeoereder-i-gudenaa?id=22b3b84c-3334-43e4-84cb-2b9ba4b08f8c&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign
16 APRIL 2024