Siden 2002 har en lang række fritidsfiskere over hele Danmark frivilligt indberettet deres fangst til DTU Aqua. Det er blevet til den største og længste dokumentation af fangster i ruser og garn langs de danske kyster – det såkaldte Nøglefiskerprojekt.
Igennem 15 år har Vagn Gram hver måned været på havet ud for Faaborg for at sætte garn, røgte det og registrere sin fangst. Han er nemlig én af de nøglefiskere, som har bidraget til DTU Aquas registrering af fangster i de danske kystområder siden 2002.
"Jeg skal da ærligt indrømme, at der har været måneder, hvor jeg hellere ville lave noget andet end at tage ud og fiske. Men jeg har generelt oplevet det som meget positivt at kunne bidrage til at indsamle viden," siger Vagn Gram, der har været fritidsfisker siden han var syv år, men som nu i en alder af næsten 80 er ved at lægge fiskeriet på hylden.
Som tidligere kredsformand og senere landsformand for Dansk Amatørfiskerforening var det faktisk Vagn Gram, der fik ideen til Nøglefiskerprojektet. Ideen opstod, da han i slutningen af 90’erne fik plads i det udvalg, som rådgav Miljø- og Fødevareministeriet om lyst- og fritidsfiskeri.
"Den gang var der et stort slagsmål om, hvem der måtte fange hvilke fisk. Mit motto hed: Skaf flere fisk. Men da vi begyndte at undersøge, hvad man kunne gøre for at sikre bedre levevilkår for fiskene på lavt vand, fandt vi ud af, at der ikke fandtes nogen forskning i de kystnære områder," husker Vagn Gram.
Guldgrube af data
DTU Aqua var straks interesseret, da Dansk Amatørfiskerforening henvendte sig med henblik på at starte et samarbejde. Nøglefiskerprojektet startede i 2002, længe før den såkaldte citizen science, eller på dansk borgerdrevet videnskab, blev populær, forklarer projektets leder Josianne Gatt Støttrup.
"På DTU Aqua kunne vi slet ikke dække så stort et område af Danmark, hvis vi selv skulle indsamle de forskningsresultater, som vores nøglefiskere leverer til os. For slet ikke at tale om, hvor omkostningstungt, det ville være. Nøglefiskerprojektet er en guldgrube af data for meget få penge," siger Josianne Gatt Støttrup.
Med årene er der blevet flere og flere nøglefiskere, og i dag er omkring 100 fritidsfiskere tilknyttet projektet. Det er Dansk Amatørfiskerforening, der står for udvælgelsen og koordinationen af nøglefiskerne, og ifølge Vagn Gram er der stor interesse i at blive nøglefisker, og der er altid nogen på venteliste.
T.v.: Nøglefiskernes indberetninger af fangsten af ål blev taget i brug, da åleforvaltningsplanen i 2008 skulle udarbejdes. T.h.: Alle nøglefiskerne får hver tre net og tre ruser, som de må fiske med. Det er vigtigt, at redskaberne er ens, for at fangsterne kan sammenlignes. Foto: Mads Christoffersen.
Hjælp til selvhjælp
Når man er nøglefisker, forpligter man sig til at sætte garn eller ruser op på samme position hver måned – med mulighed for undtagelser i vintermånederne. Man kan godt skifte position, men kun én gang om året. Hver nøglefisker får tre garn og tre ruser udleveret af DTU Aqua, som de skal bruge til det fiskeri, som indgår i Nøglefiskerprojektet. Det er for at sikre, at alle fisker med de samme redskaber. Fangsten skal så identificeres, måles og indberettes til DTU Aqua.
Det sker, at en fisker har svært ved at skelne nogle af arterne fra hinanden. Derfor har DTU Aqua allieret sig med Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum, som har en meget stor viden om danske fiskearter og deres udbredelse. Han gennemgår de registrerede fangster og bidrager til kvalitetssikring af de indtastede data. Hvis der eksempelvis er registreret en fiskeart, som af fysiske eller andre årsager ikke kan opholde sig der, hvor den er registreret, så udelukkes den af det samlede datasæt. Det sker dog også, at nøglefiskerne opdager fiskearter i områder, hvor de ikke tidligere er blevet set.
En anden af nøglefiskerne i projektet, som også har været med i adskillige år, er Finn Frandsen, der er næstformand i Dansk Fritidsfiskerforbund. Fritidsfiskerforbundet er samarbejdspartner i projektet, og mange af nøglefiskerne findes blandt forbundets medlemmer.
Finn Frandsen har sat og røgtet sine ruser på det samme sted i Mariager Fjord siden projektets start, og det er noget, han gør med glæde:
"Det her projekt er hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at følge med i, hvilke fisk der er, og hvordan det svinger i løbet af året – og også holde øje med bundforholdene. Men det hjælper også andre end én selv. For eksempel var projektet en del af den dokumentation, der blev benyttet, da der skulle udarbejdes en åleforvaltningsplan for nogle år siden," siger han.
Robuste data
Hvert tredje år udmønter nøglefiskernes indberetninger sig i en forskningsrapport, som netop er blevet udgivet for årene 2014-2016 (se boksen herunder).
Data fra projektet har flere gange været til stor gavn. Åleforvaltningsplanen fra 2008 er bare ét eksempel. Nøglefiskerprojektet er også blevet brugt som afsæt for et genopretningsprojekt i Nørre Fjord ved Fyn og til den nationale kortlægning af fiskeforekomster, Fiskeatlas, som ledes af Statens Naturhistoriske Museum.
Det er Nøglefiskerprojektet, der står bag de fleste registreringer af ålekvabber i Danmark, og også når det gælder invasive arter som sortmundet kutling og kinesisk uldhåndskrabbe, bidrager nøglefiskerne med vigtig viden.
Dataindsamlingen har opnået en tyngde, som gør det muligt at gå i gang med at analysere tallene på en ny måde, forklarer projektleder Josianne Gatt Støttrup:
"Mængden af data er blevet mere robust, nu hvor projektet har været i gang i mere end ti år, og vi er ved at gå i gang med at skabe modeller, der kan forklare sammenhængen mellem for eksempel temperatursvingninger og forekomst af fiskeyngel i de kystnære områder. Det kan fortælle os noget om, hvilke opvækstpladser der bør prioriteres i forhold til beskyttelse. Derudover vil vi med en vis sikkerhed kunne forudse udviklingen af nogle af de vigtigste fiskearter i danske farvande, om nogle fisk er ved at forsvinde og om nye kommer til".
Josianne Gatt Støttrup håber, at projektet kommer til at køre mange år endnu. Indtil videre er finansieringen på plads frem til 2020. Nøglefiskerprojektet er finansieret af Fiskeplejen, hvor indtægterne kommer fra køb af fisketegn.
94 nøglefiskere har fisket på i alt 21 områder langs de danske kyster i perioden mellem 2014 og 2016.
Der er registreret i alt 60 forskellige fiskearter. 31 af dem er fanget i garn, 54 i ruser.
Skrubbe, ål og ålekvabbe blev fanget i alle områder. Torsk blev fanget i 18 ud af 21 områder.
Størst antal fiskearter er registreret i området ’Aalborg Bugt og Læsø’. Her er der fanget 42 forskellige fiskearter. For fjordene er det Roskilde Fjord og Isefjord, hvor der fanges flest forskellige arter, og det vidner om gode forhold for fiskene her.
Skrubben, ålekvabben og den sortmundede kutling udgør nøglefiskernes største fangster, og det afspejler at disse arter er blandt de mest udbredte blandt de danske kyster.
Skrubben var den art, der blev fanget flest af i garn med i alt 15.000 individer i løbet af den tre-årige periode. Der har været en stigning i antallet af fangede skrubber i Lillebælt, mens der har været et fald i Øresund. I Storebælt og Kerteminde Fjord har tendensen været svagt stigende frem til 2015.
Sortmundet kutling er en invasiv art. Den er den art, der er gået mest frem i perioden. I 2016 var sortmundet kutling den mest fangede art med over 20.000 individer. Den har dermed overhalet skrubben og ålekvabben, selv om den endnu kun fanges i Femern Bælt, Præstø Fjord, Faxe Bugt, Smålandsfarvandet og ved Bornholm.
Ålekvabben er næsten lige så udbredt i ruser som den sortmundede kutling. Der blev fanget over 20.000 individer i ruser i løbet af de tre år, men ikke helt så mange som af sortmundede kutlinger.
Torsken har gennem flere år været i kraftig tilbagegang, og det afspejles i nøglefiskernes fangster, der har været meget lave hele perioden – med under en fisk pr. redskabsdag.
Ålen fanges i ruser overalt i de indre danske farvande. De fleste steder er fangsten jævn med hverken frem- eller tilbagegang. I Odense Fjord er gennemsnitsfangsten lidt højere i årene efter 2010 end i 2002-2009.
Hummeren dominerer garnfangsterne i den vestlige del af Limfjorden, hvor der er et godt fiskeri efter hummer. Hummeren fanges desuden i Nordlig Limfjord, Aarhus Bugt og Lillebælt.
Hent rapporten Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber. Nøglefiskerrapport 2014-2016