Til venstre ses en stalling med ar, sandsynligvis fra skarv, fanget i Kongeå i foråret 2016. Til højre ses fire skarver fra undersøgelsesstrækningen taget med vildtkamera i vinteren 2015/2016.

Usædvanlig få fisk i Kongeåen

mandag 19 dec 16
|

Fiskebestanden i 4 km af Kongeåen, hvor der tidligere var mange fisk, er nu så lille, at der ikke er ret meget føde til åens rovdyr.

DTU Aqua gennemførte i vinteren 2015/2016 en undersøgelse i Kongeåen, som viste, at mange af åens stallinger blev ædt af skarver. Kun 13 % af de radiomærkede fisk overlevede fra oktober 2015 til marts 2016. Dødeligheden steg i høj grad i kolde perioder med frost, og en stor del af radiosenderne fra stallingerne blev genfundet under skarvrastepladser. 

Lav fiskebiomasse i Kongeåen

For at få mere viden om fødetilgængeligheden for rovdyr ved Kongeåen, gennemførte DTU Aqua en opfølgende undersøgelse i november 2016. Her blev der el-fisket på en ca. 4 km lang strækning mellem Kagemølle og Frihedsbro, og alle fangster blev målt og vejet. 

Der blev fanget 11 forskellige fiskearter, men de fleste arter forekom i meget lavt antal. Fx var tætheden af ældre stallinger kun 13 stk. pr. km vandløb. I efteråret 2015 fandt vi til sammenligning 102 stk. ældre stallinger pr. km. Førhen var der i denne del af Kongeåen en tæt bestand af stallinger med ca. 250 stk pr. km og desuden mange strømskaller, almindelige skaller, aborrer og gedder.

Den totale fiskebiomasse, dvs. vægten af alle fisk, på den undersøgte strækning, er opgjort til ca. 51 kg pr. km vandløb (se figur 1 herunder). Langt den største del er laksefisk (laks, ørred, stalling), mens de øvrige arter udgør en meget lille del. Biomassen er sandsynligvis overvurderet, idet vi har antaget en ret lav effektivitet (20 %) for el-fiskeriet på de arter, der var for få af, til at vi kunne måle effektiviteten. Dvs. at der reelt kan være færre fisk og en lavere biomasse.

En maksimal biomasse på ca. 50 kg pr. km i et 10-20 meter bredt vandløb (= ca. 35 kg/ha) er lav, og den burde være meget højere. I en stor undersøgelse af 55 vandløb fra hele verden fandt man således en gennemsnitlig fiskebiomasse på 300 kg/ha, altså næsten 10 gange højere end i Kongeåen.

Biomassen af fisk på den undersøgte strækning i Kongeåen opgjort i kg pr. km vandløb.
Figur 1. Biomassen af fisk på den undersøgte strækning i Kongeåen opgjort i kg pr. km vandløb.

Lav fødetilgængelighed for lokale rovdyr

En række undersøgelser har vist, at skarver har et dagligt fødebehov på ca. 500 g fisk. Sidste års undersøgelse i Kongeåen viste, at der under en forholdsvis mild vinter var en daglig skarvtæthed på 3,4 skarv pr. km vandløb. Disse skarver har et samlet dagligt fødebehov på ca. 1,7 kg fisk. Med den aktuelle fiskebiomasse kan én km af Kongeåens fiskebestand derfor maksimalt levere føde til disse vintergæstende skarver i 30 dage. Dermed kan skarvernes fødebehov få alvorlige konsekvenser for Kongeåens fiskebestand.

Den høje prædation fra skarv er ikke holdbar for fiskebestandene og heller ikke for de lokale rovdyr ved vandløbet, som må sulte eller flytte. Problemet forstærkes af, at foruden skarv, søger andre, mere lokale og stedfaste rovdyr, som odder, fiskehejre og isfugl føde langs vandløbet.

Billederne øverst på siden viser (til venstre) en stalling med ar, sandsynligvis fra skarv, fanget i Kongeåen i foråret 2016. Til højre ses fire skarver fra undersøgelsesstrækningen taget med vildtkamera i vinteren 2015/2016.

 

Af Henrik Dalby Ravn og Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer

Læs mere om:

 

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/12/faa-fisk-i-kongeaaen?id=fbea85a4-ac89-4a13-ac21-41a9ae6133ac&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
16 DECEMBER 2017