Ny forvaltningsplan giver flere muligheder for at regulere skarvbestanden. Undersøgelser skal vise, om det er muligt at skræmme skarven væk fra vandløb.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der før hed Naturstyrelsen, har offentliggjort den seneste revision af den danske forvaltningsplan for skarv. I planen kan man både finde ny viden om skarven og om konflikterne med fiskeriet. Desuden indeholder planen en detaljeret beskrivelse af, hvilke muligheder der er for at regulere skarven.
I forhold til de tidligere forvaltningsplaner er der nu flere muligheder for regulering af skarvbestanden, altså beskydning og nedlæggelse af skarver, især langs vandløb, hvor skarven kan gøre stor skade på bestandene af vildfisk. Undersøgelser fra de seneste 5 år har peget på, at selv et beskedent antal skarver, der jager i et vandløb om vinteren, kan have stor indvirkning på fiskebestanden, ikke mindst på arter som stalling og bækørred.
Udgangspunktet i forvaltningsplanen er stadig, at man skal håndtere konflikter med skarverne, hvor de opstår, og der er fortsat ikke sat et øvre mål for antallet af skarver i den danske natur.
Der er undersøgelser i gang i Skjern Å og Ringkøbing Fjord med det formål at vurdere, om intense bortskræmningstiltag kan holde skarverne væk fra vandløb og dermed begrænse deres jagt på vandløbsfisk.
I Skjern Å er der fokus på laksene. Det undersøges, om man ved en målrettet bortskræmningsindsats om foråret kan nedbringe andelen af laksesmolt, der bliver ædt, og ligeledes om man ved skræmning/beskydning om vinteren kan mindske prædationen på de små laks i vandløbet. Projektet udføres af DCE Aarhus Universitet, DTU Aqua og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er støttet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og løber over tre år.
Her kan du se forvaltningsplan for skarv
Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.