Stamsild fanget i Aarhus Bugt i 2010. Foto: Flemming Hørsted.

Danske fritidsfiskere registrerer fangster i Danmarks største projekt med fangstregistrering

fredag 26 sep 14
|
Louise-Kristensen

Download rapporten

Download Nøglefiskerrapporten for 2011-2013 
I rapporten sammenlignes årlige gennemsnitsfangster for 2011-2013 med data fra 2005-2010, og udviklingen diskuteres. Årstidsvariationen vises for de seks vigtigste arter inden for fritidsfiskeri, nemlig skrubbe, ålekvabbe, ål, torsk, rødspætte og den invasive art sortmundet kutling. Resultaterne er også inddelt i fiskeriområder, så man kan f.eks. se hvor stor en andel af den totale fangst af skrubbe udgør i Sydlige Lillebælt og Øhavet.

 

Tidligere rapporter fra 2002-2004, 2005-2007 og 2008-2010 findes på fiskepleje.dk 

Ny rapport fortæller om resultaterne af fritidsfiskernes fangstregistreringer fra 2011 til 2013 i det såkaldte Nøglefiskerprojekt.

102 fritidsfiskere fra hele landet har fra 2011 til 2013 registreret deres fangster i tre standardiserede garn og/eller ruser under ”Nøglefiskerprojektet”. Deres fangster er nu opgjort og udgivet i en rapport, som sammenligner med fangstregistreringer fra 2005-2010. Projektet er i indhold, størrelse og varighed enestående i Danmark.

I vurderingen af resultaterne er det vigtigt at fremhæve, at resultaterne afspejler fangster afrapporteret af fiskere, og at der således ikke er tale om uvildig overvågning af fiskebestandene.

Sortmundet kutling går frem

Den mest markante ændring ses i fangsterne af sortmundet kutling, der egentlig er hjemmehørende i Sortehavet. Fritidsfiskernes registreringer viser, at sortmundet kutling er den art, der er gået mest frem fra 2011 til 2013. Den blev første gang fanget i Nøglefiskerprojektet i 2010, og i 2013 var det den tredje mest fangede art i de samlede fangster - til trods for, at den endnu kun fanges i Smålandsfarvandet ved Lolland-Falster og ved Bornholm.

Flere fangster af fladfisk i Limfjorden

Fangsterne i Limfjorden ændrede sig i løbet af 1990’erne til primært at bestå af hvirvelløse dyr som f.eks. muslinger, og kun meget få bundlevende fisk, som f.eks. fladfisk. Ifølge data fra Nøglefiskerprojektet ser det nu ud til at ændre sig igen. Andelen af hvirvelløse dyr og pelagiske fisk, som fx sild, er faldende, mens der er en større andel af fangsterne, der består af bundlevende fisk.

Svag stigning i ålefangsterne

Åleforvaltningsplanen blev implementeret i 2009, hvorefter det blev forbudt at fiske med ruse i perioden 10. maj til 31. juli. Nøglefiskerne fik dispensation til at fortsætte registreringerne i denne periode imod at sætte ålene ud igen. Resultaterne fra Nøglefiskerprojektet viser, at der primært i den vestlige del af Danmark samt i Smålandsfarvandet ses en svag stigning i ålefangsterne. 

Sådan foregår fangstregistreringerne

I Nøglefiskerprojektet registrerer fritidsfiskere fra hele landet deres fangster i tre standardiserede garn og/eller ruser. Fiskeriet foregår på faste positioner og på faste tidspunkter af måneden, så vidt vejr og vind tillader det. Fangsterne inddeles i art og måles og tælles, hvorefter information om vejr, vind og vandtemperatur sendes til DTU Aqua.

Projektet har kørt i sin nuværende form siden 2005, men fra 2002-2004 kørte et lignende projekt, ”Fangstregistreringsprojektet”, hvor fritidsfiskerne fiskede med egne redskaber, hvor og hvornår de ville. Projekterne har været gennemført i tæt samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund.

Formålet med fangstregistreringerne

Formålet med Nøglefiskerprojektet og Fangstregistreringsprojektet er at registrere fiskefangsterne og få dokumenteret fiskeforekomster langs de danske kyster over en årrække. Sammenlagt repræsenterer de to projekter Danmarks største og længstvarende sammenhængende indsats for at dokumentere og registrere amatør- og fritidsfiskeres fangster i garn og ruser langs kyster.

At projekterne hviler på frivillig arbejdskraft er en kæmpe præstation og afspejler fritidsfiskeres interesse i at følge og bevare de naturlige fiskepopulationer i fjorde, bugter og langs de mere åbne kyste. Der har i alt været tilmeldt 102 nøglefiskere fra hele Danmark i denne periode. 

Foto øverst på siden: Stamsild fanget i Aarhus Bugt i 2010. Fotograf: Flemming Hørsted.

Vil du være nøglefisker?

Der er løbende udskiftning af nøglefiskere, så DTU Aqua mangler af og til frivillige fiskere, der vil registrere deres fangster.

 

I øjeblikket mangler vi fiskere her:

  • Garn- og rusefiskere i Hjarbæk Fjord.
  • Garn- og rusefiskere i Storebælt (både på Sjælland og Fyn).
  • Garn og rusefiskere i sydlige Øresund, f.eks. Købe Bugt. 
  • Garn og rusefiskere i Vadehavet, f.eks. Ho Bugt, øst for Fanø, Manø eller Rømø. Nøglefiskerredskaberne er specielt velegnede i lukkede fjorde, så det er kun muligt at bruge dem i forholdsvis beskyttede områder.

 

Som nøglefisker får man udleveret tre garn og/eller tre ruser, som man må bruge ud over sine egne redskaber. Registreringen af fangster foregår udelukkende i de standardiserede redskaber fra DTU Aqua, og alle fangster skrives ned på særlige skemaer. Det er et stort arbejde, men til gengæld er man med til at dokumentere udviklingen i fiskeforekomster langs de danske kyster. 

 

Hvis du er interesseret i at blive nøglefisker, kan du skrive til nfisk@aqua.dtu.dk. Du skal være medlem af  Dansk Amatørfiskerforening eller Dansk Fritidsfiskerforbund.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2014/09/noeglefiskerrapport-2011-2013?id=d37b52b9-acdf-4f54-86a5-3ab0dfaf15bf
24 APRIL 2024