Danmark er verdenskendt for sit havørredfiskeri langs kysterne og i vandløbene. I 2010 blev der fanget ca. 1 mio. havørreder ved det rekreative fiskeri.
Danmark er verdenskendt for sit havørredfiskeri langs kysterne og i vandløbene, idet vi fra naturens hånd har en unik naturlig kombination af gode gyde- og opvækstforhold for ørred i vandløbene og i havet, hvor ørrederne lever en stor del af livet.
Nu har DTU Aqua og Danmarks Statistik via en spørgeskemaundersøgelse bl.a. vurderet, at der ved det rekreative fiskeri i Danmark i 2010 blev fanget ca. 1. mio. havørreder, hvoraf de fleste (ca. 700.000 fisk) blev genudsat.
16 % blev fanget i vandløb, mens resten blev fanget i saltvand - primært langs kysterne.
90 % af havørrederne fanges med fiskestang
Man har ikke tidligere haft data for, hvordan havørrederne bliver fanget. Ifølge undersøgelsen fanges 90 % af havørrederne med fiskestang, mens kun 10 % fanges i garn eller ruse.
De fleste ørreder sættes ud igen
For første gang i Danmark sætter undersøgelsen tal på, hvor mange havørreder, der sættes ud igen efter at være blevet fanget i det rekreative fiskeri, fx fordi fiskene er for små. Disse oplysninger er relevante, fordi de er med til at give forskerne et bedre billede af bestandens sammensætning og hvordan bestanden udnyttes.
Der blev i 2010 fanget ca. en million havørreder i det rekreative fiskeri, hvoraf ca. 700.000 fisk blev sat ud igen. Det var ofte undermålsfisk, som derved får mulighed for at vokse sig større, inden de evt. bliver fanget igen.
Naturlige vandløb skaber godt fiskeri langs kysterne
84 % af havørrederne blev fanget i saltvand - primært langs kysterne. Men det er vigtigt at fokusere på, at alle havørreder stammer fra vandløb, enten fra gydning eller udsætning af ørreder.
Havørrederne gyder i vandløb, hvor ynglen lever et par år, før de trækker ud i havet som såkaldte ”smolt”. Efter et stykke tid i havet vender de tilbage for at gyde i det vandløb, de kom fra.
Der udsættes ørreder i mange åer og bække, hvor fiskenes gydemuligheder er blevet forringet som følge af menneskelig påvirkning (kanalisering, regulering, etablering af dæmninger etc.). De samlede udsætninger er på ca. 2,5 mio. ørreder årligt.
Udsætningerne betyder en del for fiskeriet - men det er dokumenteret, at man får de største ørredbestande ved at genskabe gode naturlige forhold for ørrederne i vandløb frem for ved at sætte fisk ud. Årsagen er, at der kan være større bestande i naturlige vandløb, og at vilde fisk overlever bedre end udsatte ørreder.
En forbedring af forholdene for ørred bør tænkes sammen med de tiltag, der skal gøres i de kommende år for at leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv, hvor der også er krav om fisk.
Kan ørredbestandene øges ?
Ja, de kan blive meget større. En årlig fangst på en million havørreder lyder af meget. Men det svarer ”kun” til, at en fisker tager ca. en havørred med hjem hvert år og genudsætter et par fisk.
Fangsterne kan øges væsentligt ved en øget miljøforbedrende indsats i de vandløb, hvor bestandene er gået tilbage. DTU Aqua har undersøgt bestandene i flere årtier og kan konstatere at de fleste bestande er mindre end tidligere, og at de naturlige ørredbestande er uddøde i ca. halvdelen af de danske vandløb. Men i de senere år er der genskabt gode bestande i en del vandløb, hvor der er gjort en miljøforbedrende indsats. Det samme vil og kan ske i andre vandløb.
Havørredens økonomiske betydning
Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Fisk smager godt, og forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000 sportsfiskere i Danmark. Mange af dem fisker efter havørred.
Lystfiskeriet skaber allerede nu en årlig omsætning i Danmark på næsten 2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn har dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene. Derfor er man flere steder i landet begyndt at drøfte projekter for fisketurisme, der i høj grad baseres på ørreder og en forbedring af deres gydemuligheder i vandløb. Det gælder bl.a. på Sjælland, Djursland og ved Limfjorden.
Hertil kommer, at mange andre fiskearter kræver det samme som ørreden, og at man derfor slår flere fluer med et smæk, når man forbedrer forholdene for ørreden. Det er f.eks. fisk som laks, snæbel, helt og forskellige arter af sjældne lampretter, som enten er eftertragtede at fiske efter eller er så sjældne, at de skal beskyttes.
Fisketegnets betydning
De fleste undersøgelser af ørredbestande og udsætninger af ørreder i Danmark finansieres via lystfiskernes og fritidsfiskernes fisketegn, som også finansierer udsætning af andre fiskearter samt restaureringstiltag til forbedring af naturlige bestande i vandområder, hvor samfundsudviklingen har skadet forholdene for fisk.
Rapport om fangst af ål, havørred og torsk
Undersøgelsen om fangsterne af havørred handlede også om fangsten af torsk og ål i det rekreative fiskeri og er beskrevet på engelsk i DTU Aqua-rapport nr. 240-2011: Eel, seatrout and cod catches in Danish recreational fishing. Rapporten er udarbejdet af Claus Reedtz Sparrevohn, Marie Storr-Paulsen og Jan Nielsen.
Rapporten kan hentes her (pdf - 1,7 mb)
Rapportens datamateriale om fangsterne i det rekreative fiskeri er ret stort, og det forudsættes, at man kan stole på de oplyste fangster. Fangsterne må betragtes som minimumsfangster, idet der f.eks. ind imellem konstateres ulovligt piratfiskeri efter havørred i områder med fiskeriforbud (fx ved å-udmundinger), og idet disse fangster ikke indgår i undersøgelsen. Desuden må det fremhæves at erhvervs- og bierhvervsfiskernes fangster af ørreder ikke indgår i denne undersøgelse.
Yderligere oplysninger
Generelt om rapporten: Forsker Claus Reedtz Sparrevohn, DTU Aqua, tlf. 35 88 33 23.
Specifikt vedr. havørreder: Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua