Friskfanget skrube. Foto: idus.dk

En skrubbe er ikke bare en skrubbe

torsdag 30 aug 07
|

Skrubber fanget henholdsvis i Nordsøen og Østersøen udviser store genetiske forskelle. Denne viden har stor betydning for, hvordan vi forvalter bestandene.

To skrubber. Den ene er fra Nordsøen, den anden fra Østersøen. De tilhører samme art. Alligevel er deres arvemateriale meget forskelligt.

Forskningsprojekter ved Danmarks Fiskeriundersøgelser har vist, at skubbernes arvemateriale sandsynligvis er tilpasset, så fiskene kan overleve i netop deres lokale miljø. En viden der er vigtig for den fremtidige fiskeriforvaltning.

Forskning i fiskegenetik bidrager med ny og vigtig viden om, hvordan marine fisks arvemateriale kan variere mellem havområder. En variation der ofte er så stor, at man kan tale om, at en art er opdelt i genetiske underopdelinger. For at kunne forvalte fiskeriet bæredygtigt er det vigtigt at vide noget om de genetiske forskelle, ikke mindst i en tid med stort fiskeritryk og menneskeskabte miljøændringer som global opvarmning og forurening, der kan påvirke fiskenes arvemasse. Resultaterne fra de seneste års forskning tyder på, at mange fiskearter faktisk er opdelt i genetisk unikke bestande, som er værd at passe på, hvis vi vil sikre arternes overlevelse nu og i fremtiden.

Forskningsprojekter ved Danmarks Fiskeriundersøgelser har undersøgt den genetiske opdeling af skrubber fra store dele af udbredelsesområdet i det nordlige Atlanterhav og Østersøen og har bl.a. også set på, om der er genetisk isolerede bestande i danske fjorde. Resultaterne viser først og fremmest, at en skrubbe ikke bare er en skrubbe. Faktisk er der store genetiske forskelle på skrubber, der er fanget hhv. i Nordsøen og Østersøen. Det tyder på, at fisk fra disse to områder har brug for vidt forskellige gener for at kunne overleve i netop deres lokale miljø. Derfor vil en skrubbe, der bliver flyttet eller selv flytter sig mellem de to steder, sandsynligvis ikke besidde de egenskaber, der skal til for at kunne klare sig i det fremmede miljø.

Denne viden har stor betydning for hvordan vi forvalter fiskene. Eksempelvis kan vi ikke regne med, at skrubber vil kunne flytte sig mellem de to områder og erstatte bortfiskede individer. Derfor må de to områder forvaltes hver for sig og ikke som én samlet bestand. At flytte fisk mellem to områder vil være både urentabelt og måske direkte skadeligt for de lokale bestande. Urentabelt, fordi fisk, der ikke er tilpassede til at leve under fremmede forhold, sandsynligvis vil klare sig meget dårligt (eks. vokse og reproducere sig dårligt) og skadeligt, fordi man kan risikere at ”ødelægge” de særlige tilpasninger i lokale bestande ved at tilføre gener, som ikke er gode i det det lokale miljø. Det betyder, at man bør benytte afkom fra lokale moderfisk, hvis man vil udsætte skrubber, som er opdrættet i fangenskab.

Projekterne har også vist, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem forskelle i skrubbers udseende og forskelle i de samme fisks arvemateriale. De store forskelle i udseende og kvalitet, som man normalt har brugt til at adskille eksempelvis ”fede” fjordskrubber fra ”magre” havskrubber, modsvares ikke af tilsvarende store forskelle i fiskenes arvemateriale. I hvert fald ikke, hvis man kigger på skrubberne fra Ringkøbing Fjord. Her ligner fjordskrubberne nemlig genetisk havskrubberne fra Nordsøen. Det tyder på, at skrubberne i Ringkøbing Fjord i virkeligheden er en del af en større Nordsø-bestand. Det betyder, at den gode kvalitet af skrubberne fra fjorden først og fremmest skyldes de gode opvækstforhold for de fisk, som tilfældigvis benytter fjorden som opvækstområde hver ny generation.

Skrubber fra forskellige områder ser ofte forskellige ud. Spørgsmålet er, om det skyldes arv eller miljø. Denne skelnen er vigtig, fordi det kun er de arvelige forskelle, som forældreskrubber giver videre til deres afkom, og som har betydning for, om fisk kan overleve nu og i fremtiden. Resultaterne fra forskningen tyder nu på, at fisk fra forskellige områder i nogle tilfælde faktisk kan tilpasse sig lokale miljøforhold via deres unikke arvemateriale; altså tilpasninger, som er nedarvet gennem generationer.

Projekterne har også rejst nye og interessante spørgsmål for fremtidens fiskeforskning. Den vil kunne belyse hvor store eller små geografiske afstande den genetiske opdeling findes på, og om resultaterne fra studierne af skrubbe også gør sig gældende for andre fiskearter, der lever i de samme områder, eksempelvis torsk og pighvar. Spørgsmål, hvis svar fremover kan bidrage til at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Læs mere om skrubbens biologi.

Af ph.d. studerende Jakob Hemmer-Hansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2007/08/070830_en_skrubbe_er_ikke_bare_en_skrubbe?id=a36dffe0-fe5f-4860-9e29-b46ffd76f800
25 NOVEMBER 2017