Fiskeri efter grønlændere foregår ofte i vinterkulde.

Fiskeri efter grønlændere reducerer størrelsen af den fremtidige gydebestand

torsdag 02 feb 06
|
Danmarks Fiskeriundersøgelser har de senere år undersøgt adfærden hos grønlændere, når de om vinteren trækker fra havet og ind i vandløb. Undersøgelsen, som omfattede flere vandløb viste, at mere end 80 % af grønlænderne var mindre end 40 cm.

Sølvblank grønlænder
En sølvblank ikke kønsmoden havørred, fanget om foråret i vandløbene kaldes en "grønlænder".

Danmarks Fiskeriundersøgelser har de senere år undersøgt adfærden hos grønlændere (havørreder, der endnu ikke er kønsmodne), når de om vinteren trækker fra havet og ind i vandløb. Resultaterne fra undersøgelsen er udgivet i rapporten ”Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren” (pdf - 1,3 mb).

Undersøgelsen, der omfattede Ribe Å og Grenå, viste, at mere end 80 % af grønlænderne var mindre end 40 cm (figur 1 & figur 2). Den gennemsnitlige længde af grønlændere fra de to åer var henholdsvis 36,9 cm og 35,0 cm.

Da man i Danmark har et mindstemål på 40 cm for havørred, betyder det faktisk, at lystfiskerne statistisk set skal fange 5 grønlændere for blot at fange èn havørred over målet.

Det får naturligvis den betydning, at lystfiskerne genudsætter et stort antal blanke undermåls grønlændere. 

Selvom disse fisk bliver genudsat skånsomt, så medfører fiskeri efter grønlændere en øget dødelighed på ørredbestanden. Fisken sluger ofte agnen (kunstig eller levende madding) og kan derfor være kroget dybt, når der fiskes med orm, rogn eller rejer. En del af fiskene vil ikke overleve denne behandling. Fiskeriet efter grønlændere har derfor betydning for størrelsen af den kommende gydebestand af havørreder. I nogle vandløb kan fiskeriet medføre, at den kommende gydebestand bliver reduceret i en sådan grad, at vandløbene ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand. Resultatet af denne dødelighed er derfor et meget uhensigtsmæssigt spild af vigtige ressourcer.

Ud fra en biologisk betragtning er det uhensigtsmæssigt at fange en stor del af den umodne bestand, da fiskene fanges før de har haft mulighed for at formere sig.

Nogle foreninger har på baggrund af ovennævnte forhold prøvet at reducere overdødeligheden i forbindelse med grønlænderfiskeri i foråret. Der er flere måder, hvorpå man kan begrænse bifangst af undermålsfisk. Det mest sikre er, at man ikke fisker på de tidspunkter, hvor der er flest grønlændere i åen. I alle vandløbene, der udmunder i Vadehavet, er havørreden fredet til 31. marts og dermed er langt de fleste grønlændere beskyttet mod fiskeri. Derudover kan man vælge at udføre selve fiskeriet mere skånsomt, herunder undgå fiskeri med orm, rogn og rejer. Ovennævnte initiativer kan anbefales når man ønsker at påvirke gydebestandene i positiv retning.

Endvidere kan man altid øge overlevelsen på fisk ved at genudsætte dem så skånsomt som muligt. Her finder du gode råd om genudsætning af fisk.

Størrelsesfordeling Ribe Å Størrelsesfordeling Grenåen

Af Finn Sivebæk, Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2006/02/060202_fiskeri_efter_groenlaendere_reducerer_stoerrelsen_af_den_fremtidige_gydebestand?id=c1b322ca-29de-49a6-b02d-3f8e277f46e4
24 APRIL 2017