Pighvar er en af de marine arter, der er satset mest på i forbindelse med udsætning af fisk i saltvand. Ud over at pighvar er en god spisefisk, er netop denne art valgt som udsætningsfisk, fordi pighvar opdrættes kommercielt i Danmark. Det gør det praktisk muligt at få fat i fisk til udsætning. Udsætningerne betales af fiskeplejen.
Det muligt at manipulere gydningen hos pighvar, så man kan producere fisk på et hvilket som helst tidspunkt og af en hvilken som helst størrelse i løbet af året.
Transporten af pighvar til udsætningsstedet foregår med lastbil, hvor fiskene bliver opbevaret i iltet vand ved en temperatur svarende til den, de er blevet opdrættet ved. Normalt udsættes pighvarrer direkte fra land, hvor fiskene ledes fra lastbilen ned i vandet via en sliske eller bæres ud i spande.
Nogle steder er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at sætte fisk ud fra land, og her har man anvendt en færge til udsætning. Fiskene er sat ud direkte fra fisketransportbilen om bord, mens færgen sejlede. Af sikkerhedsmæssige årsager sættes disse fisk ud på omkring 6 meters vanddybde. De udsatte fisk svømmer direkte mod bunden og trækker i løbet af 1-3 uger ind mod kysten, hvor de foretrækker at være sommeren igennem.
Udsætning ved Nordsjælland skete direkte fra fisketransportbilen om
bord på færgen mellem Hundested og Rørvig på cirka 6 meters vanddybde.
Udsætningssteder
Der er sat pighvarrer ud i de indre danske farvande siden 1991. Siden 2000 er der primært blevet sat fisk ud i Vejle Fjord, Århus Bugt, Øresund og ved Nordsjælland. Se, hvor mange pighvarrer der er udsat forskellige steder i Danmark siden 2000.
Pighvarrer findes primært på åbne sandkyster, men forskning har vist, at de også vokser godt i beskyttede fjorde og bugter. Ved udsætning er det vigtigt at vælge et egnet miljø. Pighvarrer bliver ofte i området, hvis de sættes ud i et egnet miljø.
Udsætningsfisk må ikke være for små
Når man skal sætte fisk ud, er det vigtigt at finde det tidspunkt, hvor chancen, for at de overlever, er størst.
For pighvarrer er der muligvis en kritisk periode, når de begynder at leve på bunden i stedet for i de frie vandmasser. De er på det tidspunkt omkring 3 centimeter lange og lever fortrinsvis på dybder under 1 meter. I takt med at de vokser, indtager de også det lidt dybere vand, og 10 centimeter lange pighvarrer finder man ned til en dybde på 5 meter. Denne ændring i den foretrukne vanddybde betyder, at det tilgængelige areal for pighvarrerne bliver 10-doblet.
De 3 centimeter store pighvarrer konkurrerer om føden med skrubber, som er noget mere udbredte. Denne fødekonkurrence forsvinder dog, inden pighvarren bliver 10 centimeter, fordi pighvarrer af denne størrelse primært spiser mysider og småfisk, som ikke indgår i skrubbens diæt.
For at undgå denne kritiske periode i pighvarrens opvækst anbefaler DTU Aqua, at pighvarrer er over 6-7 centimeter, når de sættes ud.
Pighvar vil ha' fisk!
DTU Aqua har undersøgt væksten hos pighvarrer udsat i tre forskellige områder for at bedømme, hvilke områder der er bedst egnede som udsætningsområde.
Udsætninger af pighvar ved Nordsjælland (firkanter),
Ålborg Bugt (cirkler) og Århus Bugt (trekanter) er
brugt til at bedømme, hvilke områder der er mest
egnede til udsætning.
Undersøgelserne viste, at pighvarrers vækst var bestemt af antallet af småfisk, som er tilgængelige som føde. Hvis der ikke er småfisk nok, spiser pighvarrer rejer og andre skaldyr, som er sværere at fordøje end fisk.
Kontakt: Claus Reedtz Sparrevohn og Josianne Støttrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.