Bestanden af europæiske ål har igennem flere årtier været kraftig faldende. I ålens kerneområde, det sydlige Europa, har nedgangen været markant fra omkring 1980, men i Skandinavien har mængden af yngel været nedadgående siden 1940'erne. I dag udgør den naturlige mængde af yngel kun få procent af den mængde, der var almindelig for 20-30 år siden.
Årsagen til bestandens negative udvikling er ikke klarlagt, men kan være en kombination af uheldige forhold: En forringelse af ålens levesteder, overfiskeri, dødelighed i vandkraftturbiner, forurening og parasitter. Herudover kan ændringer i de havstrømme, som fører ynglen til Europas kyster fra gydepladserne i Sargassohavet, have indflydelse på ynglens overlevelse.
Lokal fritidsfisker og biolog gør klar til udsætning af åleyngel ved
Oddesund i Limfjorden. Åleudsætningerne betales med penge
fra fiskeplejen.
Udsætninger
For at øge de lokale bestande bliver der hvert år udsat åleyngel. Ynglen stammer fra glasålsfiskerierne i det sydlige Europa. Glasålene fanges i løbet af vinteren og foråret, hvorefter de danske dambrugere køber glasål til videre opdræt i indendørs varmtvandsbassiner.
Efter cirka 3-6 måneders vækst i et dambrug er glasålene blevet til cirka 3 gram store sætteål. Når ålene har gennemgået en screening for sygdomme og parasitter, er de klar til udsætning.
De små ål udsættes på 2-4 meters vanddybde langs kysterne, i vige, fjorde og nor. Den praktiske del af udsætningerne foretages af fritidsfiskere, der sejler ålene ud og spreder dem i områder med vegetation eller blødbund i juli og august måned.
Mængden af ål, der udsættes, svinger fra år til år og er i høj grad afhængig af priserne på glasål, som styres af udbud og efterspørgsel. Specielt kinesiske dambrugere kommer til Europa og opkøber meget store mængder glasål, hvilket får priserne til stige kraftigt. I de seneste seks år er der i gennemsnit udsat omkring en million ål om året i havet.
Antal ål udsat siden 1987 finansieret af midler fra staten, ålefonden og fiskeplejen.
Udsætningerne er et supplement til det lokale fiskeri. Hvorvidt udsatte ål kan finde tilbage til gydepladserne i Sargassohavet, er uvist. Hvis udsætningerne skulle have til formål at øge gydebestanden i Sargassohavet, skal der sættes yngel ud i langt større mængder end i dag, og de øvrige lande i ålens udbredelsesområde skal gøre det samme.
En beregning viser, at der med den nuværende naturlige rekruttering af glasål, skal udsættes cirka 200 millioner sætteål - dvs. 200 gange flere end i dag - hvis produktionen af blankål i danske vandområder skal op på niveauet for perioden 1940-1960.
Kontakt: Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.