Kystbiologi

På denne side kan du læse mere om:

Danmarks kyster

Danmark har en lang kystlinje (7.300 kilometer), og for de fleste danskere har kysten stor betydning. Ingen dansker bor således mere end 52 kilometer fra en kyststrækning. I mange år er kysten hovedsagelig blevet brugt til fiskeri og transport, men i nyere tid har rekreative formål fået stadig større betydning.

Størstedelen af kysterne i de indre danske farvande er lavvandede og vindstille brakvandsområder. De er højproduktive og udgør med deres mange bunddyr og planter et spisekammer for fisk og et vigtigt opvækststed for fiskeyngel.

Kysterne har et ustabilt miljø med ændringer i vandstand, bølgeslag, varierende saltholdighed, stor døgnvariation i temperatur og påvirkning af menneskelig aktivitet. Derfor skal planter og dyr, der lever i kystområderne, være robuste og kunne omstille sig. 

Kystområde sydvest for Als
Kystområde sydvest for Als.

Saltholdighed

Saltholdigheden i det danske kystvand er påvirket af overgangen mellem det ferske vand i Østersøen (8-9 promille) og det salte i Nordsøen (32-34 promille). Desuden påvirkes saltholdigheden af ferskvandet, der strømmer ud i havet fra bække og åer. Saltholdigheden i kystområderne og fjordene varierer således mellem nogle få promille og de 33-34 promille, der er i Nordsøen.

Tidevand

Tidevandet har kun lille betydning ved de danske kyster, bortset fra ved Sønderjyllands vestkyst, hvor den største tidevandsforskel når op på 2 meter. Vinden har i mange tilfælde større betydning for vandstanden.

Alger

Det lave vand ved kysterne betyder, at der trænger masser af lys ned til bunden, hvor det stimulerer væksten af alger og planter.

Selv om bunden i de lavvandede områder kan se helt ren ud, vokser der mikroskopiske alger på sandkornene. Disse ofte encellede alger udgør det første led i fødekæden, og mange mindre dyr på bunden æder af algerne.

Ålegræs

Ålegræs opbygger en stor biomasse, hvoraf størstedelen efter nedbrydning bliver tilgængelig som føde for bunddyr, som siden tjener som føde for fisk. Derudover er ålegræsset leve- og skjulested for små fisk som hundestejler, kutlinger og nålefisk samt krebsdyr som strandkrabbe, hestereje og mysider.

Desuden stabiliserer ålegræsset bunden og spiller derved en vigtig rolle for den fysiske stabilitet i kystområderne.

I løbet af de sidste 70-80 år er der sket en stor tilbagegang i udbredelsen af ålegræs i de danske farvande. Den første tilbagegang skyldtes ålegræssygen i 1930’erne. I dag er problemet udledningen af næringssalte, som øger mængden af alger. Algerne gør vandet uklart, så der kommer mindre lys ned til ålegræsset.

Bunddyr

Rigeligt med bunddyr, som muslinger, børsteorme og krebsdyr, er en forudsætning for en god bestand af bl.a. fladfisk.

Muslinger har stor betydning ved de danske kyster. Nogle af de almindeligste er blåmusling (Mytilus edulis), østersømusling (Macoma balthica), hjertemusling (Cardium sp.) og sandmusling (Mya arenaria). Nogle muslingearter ligger gravet ned i bunden med et ånderør, der stikker op til overfladen. Andre som blåmuslinger hæfter sig fast til sten og alger og lever af plankton, som de filtrerer fra vandet. Specielt i mange danske fjorde har blåmuslingen stor betydning for vandkvaliteten, fordi de æder alger.

Børsteorme kan filtrere partikler fra vandet eller æde andre bunddyr eller detritus (delvis nedbrudt organisk stof), som er ophobet på havbunden.

Den lille slikkrebs (Corophium sp.) er en vigtig art på havbund med et højt indhold af organisk stof, f.eks. i bugter og fjorde. Slikkrebs kan optræde i meget stort antal og være en vigtig fødekilde for bl.a. skrubbeyngel. I næringsrige fjorde er der set op til 65.000 individer pr. kvadratmeter.

Fisk

Mange af de vigtigste kommercielle fiskearter vokser op i kystzonen. Fladfisk som skrubbe, rødspætte og pighvar er de almindeligste. Derudover er kystzonen levested for mange småfisk, f.eks. kutling, nålefisk, tobis og hundestejle. Ål findes i områder med vegetation, som f.eks. ålegræs. Om foråret kan man også træffe hornfisk på det lave vand, og torskeyngel kan have de lavvandede områder som opvækstplads. Omkring 75 procent af alle vigtige arter i det kommercielle og rekreative fiskeri er tilknyttet de kystnære områder på et tidspunkt i deres livscyklus.

Bundstrukturen har stor betydning for, hvordan fladfisk fordeler sig ved kysten. Da fladfisk har brug for at kunne grave sig ned, findes de hovedsagelig på sand- og mudderbund. Ændringer i bundens struktur kan have stor betydning for, om den er egnet som opvækstplads for fladfiskeyngel.

Fugle

De lavvandede danske kystområder er af stor betydning for mange svømme- og vadefugle. Strandenge er en vigtig yngle- og rasteplads for fuglene, som søger føde i det lave vand.

Menneskelig påvirkning

Udledning af næringssalte fra land er den største menneskelige påvirkning af det danske kystnære vand. Næringssaltene kan øge væksten af alger, der lægger sig på havbunden. Det kan have betydning for, om bunden er egnet som opvækstområde for fladfisk.

Mennesket påvirker også kystens økosystem ved fiskeri, fordi der fjernes fisk eller skaldyr, og bunden kan blive påvirket ved fiskeriet.

Desuden kan økosystemet påvirkes, hvis man fjerner råstoffer, som f.eks. sten, sand eller grus fra bunden, eller dumper materiale fra oprensning af f.eks. sejlrender. Derved ændres bundforholdene og levevilkårene for planter, smådyr og fisk.

De senere år har man set flere nye dyrearter i de danske farvande. Arterne kan bl.a. være kommet hertil med skibenes balastvand. De nye arter kan medføre ubalance i økosystemet, f.eks. ved at de oprindelige arter bliver udryddet. Stillehavsøsters, uldhårskrabber og den såkaldte dræbergople er eksempler på indførte arter.

Af Josianne Støttrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

 

http://www.fiskepleje.dk/kyst/kystbiologi
25 NOVEMBER 2017