Fødebiologi i hos sandart i Gudenåen
Her på siden kan du læse mere om:
- Undersøgelse af sandartens fødeindtag
- Jo højere temperatur, jo mere spiser fiskene
- Spiser mange ørredsmolt
- Laks er mindre udsatte end ørred
- Vigtigste byttedyr
I perioden april 1997 til marts 1998 undersøgte biologer ved Danmarks Fiskeriundersøgelser hvad sandarterne æder på den 4,4 kilometer lange åstrækning mellem Tangeværket og Bjerringbro.
Hele 376 sandarter blev fanget ved hjælp af elektrofiskeri, og indholdet af deres maver blev indsamlet ved mavepumpning, hvor maveindholdet skylles ud med vand (se foto).
Før genudsætning blev alle fisk mærket på bugen med en individuel blæktatovering. Denne mærkning giver biologerne mulighed for at vurdere den samlede bestand af sandart på åstrækningen ved hjælp af den såkaldte fangst-genfangstmetode.
Den løbende bestandsopgørelse viste, at antallet af sandart var cirka 500 fisk i perioden april til midt oktober, hvorefter antallet faldt markant til omkring 40 sandart i løbet af vinteren.
Generelt kan man sige, at jo højere temperatur, jo mere er en fisk i stand til at æde. Temperaturen er derfor en afgørende faktor.
På baggrund af de mange undersøgte sandartmaver kunne det beregnes, at i perioden april-juni havde sandarterne på den 4,4 kilometer lange åstrækning taget livet af 900 vilde havørredsmolt. Ophobningen af de gydevandrende sandart nedstrøms Tangeværket om foråret er sammenfaldende med nedtrækket af havørred-smolt gennem Tangeværket fra opstrøms områder.
Ved en undersøgelse er det beregnet, at der er samlet knapt 900 voksne sandart i området umiddelbart nedstrøms Tangeværket i slutningen af maj måned. Sandarten ophobes her, da Tangeværket ikke tillader opstrøms passage. På baggrund af tidligere smolt-undersøgelser skønnes det, at sandart æder 30-100 % af det samlede årlige ørredsmoltnedtræk, som overlever turen gennem Tange Sø.
Modelberegningerne viste også, at cirka 9.200 laksesmolt fra en udsætning af i alt 106.000 laksesmolt ved Tangeværket i april og maj blev ædt af sandart i perioden frem til juni måned. Alle laksesmoltene blev udsat på én gang, hvilket gør, at sandart hurtigt æder sig mætte, hvorved en stor del af laksene undgår at blive ædt. Ørredsmoltene trækker derimod løbende ned fra Tange Sø, og sandart har ikke noget problem med at æde dem, efterhånden som de kommer. Det forklarer, hvorfor mindre end 10 % af laksesmoltene bliver ædt, mens 30-100 % af ørredsmoltene ender i maven på en sandart.
Siden 1990 er der årligt udsat dambrugsopdrættede laks i Gudenåen i et forsøg på at genskabe en laksebestand i landets længste å (Lakseprojektet). Siden 1998 er laksesmoltudsætningerne flyttet cirka 5 kilometer nedstrøms Tangeværket for at undgå, at de ender som sandartfoder. Denne procedure forventes at have øget indhug i bestanden af ørredsmolt, så langt mere end 30 % af ørredsmoltene ædes, selv i år hvor smoltudtrækket er stort.
En smolt, som er kommet til verden som følge af gydning opstrøms fra Tange Sø, har altså ikke store chancer for at nå Randers Fjord i live.
Æder flest løjer, hork og skaller
I undersøgelsesperioden var sandarts vigtigste byttefisk løje, hork og skalle. Disse tre arter repræsenterede tilsammen 82 % af sandartens samlede fødeindtag udtrykt som vægt (løje 38 %, hork 34 %, skalle 10 %).
Selvom sandarterne åd store mængder af især løje (cirka 48.000 stk.) og hork (cirka 65.500 stk.), er det ikke muligt med baggrund i denne undersøgelse at vurdere sandarts effekt på disse fiskebestande. Dette skyldes, at der ikke eksisterer data for bestanden af disse arter i Gudenåen.
Af Anders Koed, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.