Indavl

Et individ, som f.eks. en fisk, har to eksemplarer af hvert gen. Hvis de to eksemplarer af genet er ens, og der findes flere varianter af genet i fiskebestanden, kan man sige, at fisken er indavlet for det pågældende gen.

Indavl opstår, når beslægtede individer, f.eks. bror og søster eller fætter og kusine, parrer sig og får afkom med hinanden. Jo færre individer, der er i en bestand, jo mere indavlede vil fiskene blive, fordi sandsynligheden for at parre sig med en beslægtet fisk er større. Figur 1 viser, hvordan indavl kan opstå.

Indavlsdepression

De fleste gener findes i varianter, som af den ene eller anden grund er skadelige. De fleste organismer, herunder også fisk, har en betydelig mængde skadelige gener. Heldigvis har de fleste skadelige gener kun negativ indflydelse, hvis begge gener i et individ er af den skadelige slags. Et normalt gen kan altså ophæve virkningen af et skadeligt gen.

Hvis et individ har to skadelige gener og er negativt påvirket af det, kalder man det "indavlsdepression". Indavlsdepression kan bl.a. vise sig som øget modtagelighed over for sygdomme eller nedsat vækst og frugtbarhed. I yderste konsekvens dør fisken. 

 Figuren viser, hvordan indavl kan opstå
Figur 1. Illustration af, hvordan indavl kan foregå: To genetisk forskellige fisk parrer sig og får afkom. Det "sorte" gen i fisk 1 er skadeligt, når begge gener i en fisk er af denne type. En bror og søster blandt afkommet har begge fået en kopi af det skadelige gen, men er ikke påvirket af det, fordi de også har et "normalt" gen. Denne bror og søster parrer sig, og i tredje generation har en fisk blandt afkommet fået to skadelige gener og er negativt påvirket af det. Det kaldes "indavlsdepression".

Opdræt kan føre til indavl

I opdræt kan det være fristende at selektere for et bestemt træk, dvs. fortrinsvis avle på fisk med bestemte egenskaber, f.eks. fordi man gerne vil have hurtigvoksende fisk. Man bør imidlertid undgå bevidst selektion, når man opdrætter fisk fra vilde bestande, fordi det skaber indavl.

Hvis man avler på bestemte egenskaber, er der en ret stor risiko for, at der sidder et skadeligt gen på det samme kromosom, som det ønskede gen sidder på. Det er et alment kendt genetisk princip, at man ufrivilligt kommer til at selektere noget skidt, når man forsøger at selektere noget godt. Princippet er vist i figur 2.

Figuren viser, hvordan bevidst udvælgelse af fisk mindsker den genetiske variation
Figur 2. Illustration af, at bevidst udvælgelse (selektion) af fisk med "gode gener" kan føre til, at man ufrivilligt også kommer til at udvælge fisk med "skadelige gener".

Af Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/populationsgenetik/indavl
23 NOVEMBER 2017