Hvad er gener?

Videnskaben om arvelighed kaldes genetik, og en særlig gren inden for genetikken hedder populationsgenetik. Populationsgenetik er - groft sagt - videnskaben om, hvordan genetisk variation er fordelt inden for og imellem bestande.

Arvemasse, DNA og gener

Den genetiske kode findes i arvemassen, som består af meget lange molekyler eller strenge af DNA. Et stykke DNA, som koder for  en bestemt egenskab, kaldes et gen. Et gen kan f.eks. kode for modstandsdygtighed over for sygdomme eller for øjenfarve.

Højerestående dyr - dvs. fisk, fugle, pattedyr, krybdyr osv. -  vil typisk have adskillige tusinde gener, som koder for forskellige egenskaber.

En egenskab er ofte resultat af et kompliceret samspil mellem mange gener, og det omgivende miljø spiller også en meget stor rolle. For eksempel kan en laks have nogle gener, som koder for hurtig vækst. Hvis den imidlertid vokser op i et næringsfattigt vandløb med meget dårlige fødemuligheder, kan den ende med at have en ringere vækst end en laks, som har gener, der koder for dårligere vækst, men som er opvokset i et næringsrigt vandløb.

Kromosomer

DNA er organiseret i såkaldte kromosomer. De fleste dyr har to af hvert kromosom, når man ser bort fra kønskromosomerne. Det betyder også, at ethvert individ har to eksemplarer af hvert gen.

Mutation og genetisk variation

Et bestemt gen findes ofte i flere udgaver, som er opstået ved det, man kalder mutation (forandring). Mutationer kan bl.a. opstå, når DNA'et rammes af radioaktiv stråling eller ultraviolet lys fra solen, eller der kan simpelthen opstå fejl i DNA'et i forbindelse med celledelingen. Når der findes flere varianter af et gen - ofte benævnt alleler -  taler man om genetisk variation.

Af Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/populationsgenetik/gener
23 NOVEMBER 2017