Bekendtgørelse for udsætning af krebs

Der gælder en bekendtgørelse for udsætning af krebs:

Det kræver som udgangspunkt altid tilladelse at udsætte krebs i naturen i Danmark.

Søer uden til- og afløb er ikke omfattet af ferskvandsfiskerilovens regler om udsætning. I nogle tilfælde skal der derfor søges om tilladelse til udsætning af krebs efter anden lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven.

Det er ansøgerens eget ansvar at søge tilladelse fra anden side samt i øvrigt at sikre sig, at regler efter anden lovgivning er overholdt.

Bekendtgørelse om udsætning af krebs i ferske vande

I medfør af § 1, stk. 3, § 2, stk. 2, § 30 og § 47, stk. 3 i lov om ferskvandsfiskeri jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 16. juni 1997 fastsættes:

§ 1. Udsætning eller omplantning af krebs, herunder æg og yngel, bortset fra flodkrebs (Astacus astacus), er forbudt i alle ferske vande.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er udsætning dog tilladt hvis:

1) Der foreligger en særlig tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

2) Den foretages i et kunstigt anlagt og lovligt bestående akvakulturbrug, der er behørigt afgitret mod andre vande, bl.a. således, at krebs, herunder æg og yngel, ikke på nogen måde kan spredes fra dambruget til andre ferske vande.

§ 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1 straffes med bøde.

Stk. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. juni 1999.

  • Læs mere om udsætning af krebs

 

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/krebs/bekendtgoerelse_for_krebs
25 NOVEMBER 2017