Karpen roder op i bunden, når den søger føde. Derved ophvirvles bundmaterialet i vandet. Det kan gøre vandet grumset til skade for søens bundplanter, som kræver rigelige mængder sollys. Karpens roderi kan også hvirvle næringsstofferne op i vandet.
Fosfat og kvælstof er som gødning for søens planteplankton. Derfor vil der blive flere alger i søvandet. For mange alger er skidt, da de gør vandet uklart.
I søer med få bunddyr æder karperne af det dyreplankton, som æder algerne. Karpen vil her sammen med andre af søens fredfisk gøre indhug i mængden af dyreplankton og dermed dermed øges mængderne af planteplankton.
Ud over at skabe dårlige lysforhold ved bunden kan karpen direkte påvirke undervandsplanternes rodfæste. Når karpen søger bunddyr, omkring rødderne på vegetationen, kan det resultere i, at planterne slipper deres rodfæste.
Kan være et problem i småsøer
I langt de fleste danske søer forekommer karpen ikke i koncentrationer, som har en negativ effekt på vandmiljøet. I næringsrige, lavvandede småsøer vil karpen derimod kunne formere sig, og der kunne blive så mange karper, at det har en negativ effekt på vandmiljøet.
En negativ miljøeffekt kan indtræde ved karpetætheder fra 150 kilo pr. hektar. Det sker især i søer med meget finkornet bundmateriale.
Undersøgelse af karper i Gråsten
I 1992 blev karpernes effekt på vandmiljøet i Gråsten Skovdistrikts søer undersøgt. Her viste det sig, at damme med blottet lerbund kunne bære en karpetæthed på omkring 150 kilo pr. hektar, uden at vandet blev uklart.
I en sø, der tidligere havde været uden karper, blev der i efteråret 1991 udsat karper svarende til en tæthed på 288 kilo pr. hektar. I løbet af det første år efter udsætning reducerede karperne undervandsvegetationens dækningsgrad fra 50 % til 20 %. Især planten skør kransnål, gik tilbage.
Andre undersøgelser har vist, at spinkle og dårligt rodfæstede undervandsplanter, som kransnål, generelt reduceres, når tætheden af karper overstiger 224 kilo pr. hektar, hvorimod bedre rodfæstede arter, som vandaks, først tilbage ved den dobbelte tæthed - 448 kilo pr. hektar.
Af Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.