Oversvømmede enge om foråret.
Notat VMPII – Oversvømmede enge og lavvandede søer – ørred/laks smoltproblematik
I februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMPII), der skal sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter EU's nitratdirektiv. Nitratdirektivets formål er at nedbringe og forebygge forureningen af vand med kvælstof, der stammer fra landbruget. Direktivet pålægger Danmark at reducere markbidraget med 100.000 tons kvælstof om året.
En måde at øge kvælstoffjernelsen i mange af vores regulerede vandløb er at stoppe dræningen, så engarealerne oversvømmes, såkaldte 'våde enge'.
Man kan læse mere om dette og VMPII på adressen: http://www.sns.dk/landhav/vandmilplan/sns-web/forside.htm
Engarealer langs åer, der er blevet reguleret og drænet for at forbedre landbrugsjorden, har mange steder 'sat sig'. På samme måde er der sket sætninger, hvor søer der har ligget i forbindelse med vandløb, er blevet drænet. Dvs. at jorden nu ligger i et lavere niveau end før dræningen, hvilket primært skyldes to ting: Dels kan jorden have egenskaber ligesom en svamp, dvs. at den svulmer op, når den bliver våd, og omvendt at den 'skrumper ind', når den udtørrer. Dels bevirker dræning, at tørv og andet organisk materiale, som findes i jordbunden, bliver eksponeret for atmosfærisk luft og dermed ilt. Dette starter en formuldning af det organiske materiale, hvorved jordoverfladen synker til et niveau under det tidligere.
Sætning af jorden bevirker, at der mange steder vil dannes søer, hvis man stopper dræning af engene omkring et vandløb. Dette findes der mange eksempler på, og sødannelse ved gennemførelse af VMPII-projekter er snarere reglen end undtagelsen. I den forbindelse bør det bemærkes, at store og meget lavvandede søer i vandløbenes nederste partier ikke er en søtype, der forekommer almindeligt i danske vandløb. Af hensyn til kvælstoffjernelsen er det netop her, at mange VMPII-projekter gennemføres. I områder, hvor der tidligere eksisterede søer, bliver de retablerede søer ofte meget dybere end de oprindelige søer pga. sætning af de tidligere marker.
Ørred- og laksebestande, som lever i vandsystemer, hvor der ikke er, eller tidligere har været, indskudte søer, er ikke tilpasset til at kunne klare sådanne forhold. Retablering af drænede søer kan også være et problem for ørred- og laksebestandene, da søerne som følge af sætning ofte vil være betragteligt dybere og større end de oprindelige søer og således vil have en helt anden hydrografi.
DFU har gennemført adskillige undersøgelser af smoltdødeligheder i opstemmede søer, der indgår direkte i vandløb. Specielt er der fokuseret på ørred, men i en enkelt undersøgelse så man, at problematikken var den samme for laks. Blandt andet er der lavet undersøgelser i Vestbirksøerne, Bygholm Sø, Tange Sø og Holstebro Vandkraftsø. Resultaterne fra disse undersøgelser er entydige: Der sker et betydeligt smolttab på 80–95 % i søerne. Dette betyder, at der i mange tilfælde ikke, uanset om der er fri passage for optrækkende havørreder eller ej, kan opretholdes selvreproducerende havørredbestande opstrøms sådanne søer. Der vil simpelthen være for få moderfisk til, at en bestand kan opretholdes.
Årsagen til de høje smoltdødeligheder i søerne er primært rovfisk (gedde og sandart) og fugle. Desuden har smolt vanskeligt ved at finde igennem søerne, pga. søernes størrelse, form eller hydrografi, som kan betyde, at der ikke findes nogen egentlig ensrettet strøm gennem søerne fra indløb til udløb, som smoltene er afhængige af under deres nedstrøms vandring. Det medfører, at smoltene ofte vil følge den tilfældige strømretning, som vinden skaber i overfladevandet i en sø. Et meget langvarigt ophold i søer betyder, at smoltene er eksponeret for prædation i lang tid. Desuden vil en del af smoltene afsmoltificere ved meget lang opholdstid (og blive til en slags lokale 'søørreder', hvis de overhovedet overlever), hvilket i praksis betyder, at de er tabt for havørredbestanden.
I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at ørred i en række danske vandløb er rødlistet (ørred er rødlistet under forudsætning af, at det er en autentisk selvreproducerende bestand og ørreden er medtaget i alle sine tre livsformer.) (Stoltze & Pihl, 1998a). Desuden findes der bæk- og flodlampret i mange af de berørte vandløb, som er gullistede (Stoltze & Pihl, 1998b). Sø-gennemløb kan muligvis udgøre et tilsvarende problem for lampretter, men dette er dog ikke undersøgt.
I forbindelse med gennemførelse af VMPII har man p.t. desværre valgt ikke at lave opfølgende monitering på flere af de relevante parametre, bl.a. fiskebestandene. Denne manglende opfølgning er ikke hensigtsmæssig i forbindelse med en efterfølgende samlet effektvurdering af det gennemførte projekt. Indtil der foreligger undersøgelser af smoltdødeligheder i søer dannet i forbindelse med VMPII projekter, antages det, at der er tilsvarende høje ørred- og laksesmoltdødeligheder som i de søer, DFU har undersøgt gennem de senere år (Koed, 1993; Carl & Larsen, 1994; Plesner, 1994; Rasmussen, 1994; Koed, 1995; Jørgensen et al., 1996; Hansen, 1997; Nielsen, 1997; Jepsen et al., 1997).
DFU foretager p.t. undersøgelser af fiskebestanden i den nydannede Hestholm Sø syd for Skjern. Dette er ikke et VMPII-projekt, men har mange fælles træk med disse projekter. Skjern Å blev reguleret og drænet i 1960’erne. Da man i efteråret 2000, i forbindelse med Skjern Å-naturgenopretningen, fjernede digerne omkring åen og stoppede dræningen af engene, opstod den cirka 250 hektar store og lavvandede Hestholm Sø, netop pga. sætninger som beskrevet ovenfor. Det oprindelige skitseforslag arbejdede med, at hele vandføringen fra Skjern Å løb gennem søen. Rådgivning fra DFU medførte dog, at projektet blev ændret, så der ingen permanent forbindelse skulle være mellem sø og å, bortset fra et udløb fra søen til åen i den sydvestlige ende af søen. Dette afløb afleder bl.a. vand fra Ganer Å til Skjern Å. Men i efteråret 2001 skyllede levéen (levée er et lavt dige) mellem åen og søen igennem på en cirka 600 meter lang strækning, hvorved cirka. 10 % af vandet fra åen løb ind i søen i en lang periode, indtil hullet blev lukket i august 2002. Vandet blev afledt via udløbet i den sydvestlige ende af søen.
Gedden foretrækker at gyde på lavt vand, og ofte på oversvømmede enge. Derfor vil nydannede søer generelt være gode gyde- og opvækstområder for gedde. Samtidig vil mange fugle fouragere i nydannede søområder. Begge dele har vi set i Hestholm Sø. Der findes geddeyngel og større gedder i et meget stort antal, og desuden en del fiskeædende fugle, bl.a. skarv, fiskehejre og lappedykker.
En smoltundersøgelse foretaget i foråret 2002 viste, at en del af havørred- og laksesmoltene blev ført ind i søen fra Skjern Å gennem hullet i den gennemskyllede levée. En del af smoltene blev ædt af gedder i søen. Desuden blev der ædt smolt i åen af fugle, der brugte søen som hvileplads. Denne undersøgelse indikerer derfor, at søer opstået i tidligere drænede områder ved vandløb kan udgøre et problem for smoltene på trods af, at kun en mindre del af vandet ledes fra å til sø. Størrelsen af smoltindtrækket vil bl.a. være en funktion af vandhastigheden i Skjern Å, samt den relative fordeling af vandmasser mellem åen og søen. Derfor bør permanent vandindstrømning fra vandløb ind i søområder så vidt muligt undgås. Hvis det ikke kan undgås at lede vand fra vandløb til sø, bør vandet ledes til søområdet over så lang en strækning som muligt, for at opnå lav vandhastighed og vandhøjde i indløbet. Herved begrænses antallet af smolt, der bevæger sig ind i søen. Indløbet kunne f.eks. være udformet som en levee, der kun oversvømmes ved høje vandføringer. Den ideelle situation vil være, at vandet 'sies', inden det løber ind i søområdet. Dette kunne f.eks. ske ved, at der udlægges granris eller faskiner i indløbet, indtil en naturlig vegetation efterfølgende er etableret på leveen mellem sø og å.
Hvis en geddebestand i et vandløb i forvejen er begrænset af gyde- og opvækst muligheder (hvilket er situationen i mange danske vandløb), kan nydannede søer, der indgår i vandløbet, muligvis på længere sigt forøge antallet af gedder i selve vandløbet. Dette kan forøge smoltdødeligheden i vandløbet og bliver p.t. undersøgt i Hestholm Sø og Skjern Å.
Derfor er det vigtigt at undgå direkte sø-gennemløb ved gennemførelse af VMPII-projekter. Tidligere, før man begyndte at dræne engene omkring vandløbene, kunne engene periodisk blive oversvømmet i situationer med høj vandføring og højvande i fjordene eller kystområderne, som vandløbene løb til. Men når vandstanden atter faldt, trak vandet sig relativt hurtigt tilbage fra engene igen, og smoltene kunne uden større problemer trække ud i hovedvandløbet igen.
Sammenfattende er konflikten mellem en ansvarlig forvaltning af ørred- og laksebestandene og gennemførelse af VMPII-projekter, at man ofte ønsker at lede så stor en del af vandet fra et givet vandløb som muligt gennem et tidligere drænet område, for at opnå så stor kvælstoffjernelse som muligt.
Engsø ved Grindsted Å.
I de drænede områder er der ofte sket sætninger, hvilket resulterer i, at der opstår permanente sødannelser i vandløbene, der er til skade for ørred- og laksebestandene.
Anbefalinger i forbindelse med gennemførelse af VMPII-projekter, hvor der opstår permanente søer
På baggrund af ovenstående anbefaler DFU, at følgende forhold tages i betragtning i forbindelse med projektering af VMPII-projekter:
Undgå så vidt muligt permanent sødannelse. Det vil sige, at vandet efter en eventuel oversvømmelse af engene omkring vandløbet 'naturligt' trækker sig tilbage fra engene som i en typisk naturlig ådal.
Kan permanent sødannelse ikke undgås, anbefales det at så lille en del af vandføringen fra vandløbet som muligt ledes gennem søområdet (under hensyntagen til beregninger af kvælstoffjernelse). Det oprindelige vandløb bør altid bevares, som en direkte forbindelsesvej uden om den dannede sø. Permanent vandindstrømning fra vandløbet ind i søområdet bør så vidt muligt undgås.
Hvis det ikke kan undgås, bør vandet fra vandløbet ledes ind i søområdet over så lang en strækning som muligt, for at opnå lav vandhastighed og vandhøjde i indløbet og derved begrænse antallet af smolt som bevæger sig ind i søen. Indløbet kunne f.eks. være udformet som en levée, der kun oversvømmes ved høje vandføringer. Det ideelle er, at vandet 'sies', inden det løber ind i søområdet. Dette kan f.eks. ske ved, at der udlægges granris eller faskiner i indløbet, indtil en naturlig vegetation er etableret på leveen mellem sø og å.
Hvis det ikke kan undgås, at alt vandet ledes gennem søen, er det vigtigt, at der findes en defineret og afgrænset strømrende i søen, som smoltene har mulighed for at følge fra ind- til udløb, eksempelvis kan strømrenden skabes ved gravning eller anlæg af undervandsleveer. Det er især vigtigt, at strømrenden er klart defineret omkring åens ind- og udløb, idet prædationsrisikoen er størst her. Endelig bør ind- og udløb være placeret så nær hinanden som muligt.
Kilde
Baktoft, H. (2003). "Udvandringen af ørred- (Salmo trutta) og laksesmolt (Salmo salar) fra Skjern Å 2002. Effekter af Skjern Å's restaurering på smoltmigrationen undersøgt ved radiotelemetri". Specialerapport. DFU Afdeling for Ferskvandsfiskeri og Biologisk Institut, Afdeling for Marin Økologi, Aarhus Universitet. 100 sider.
Carl, J. & M. Larsen (1994). "Betydningen af gedde (Esox lucius L.) og sandart (Stizostedion lucioperca) som predatorer på havørred (Salmo salar) smolt under udtrækket fra Bygholm Å og Sø. 1992. Specialerapport, Biologisk Institut, Afdelingen for Zoologi, Aarhus Universitet.
Rasmussen, G. (1994). "Hvad bliver der af smoltene?". Årsberetning 1994 fra IFF, Side 23-34.
Hansen, J.A. (1997). "Aspekter af smoltudtræk og sammenligninge af dødeligheder for vild- og dambrugssmolt af ørred (Salmo trutta) og laks (Salmo salar) i Gudenåen" 1996. Specialerapport, DFU Afdeling for Ferskvandsfiskeri og Biologisk Institut, Afdelingen for Zoologi, Aarhus Universitet. 93 sider + bilag.
Jørgensen, J., Bisgaard, J., Holdensgaard, G., & Rasmussen G. "Nedstrøms smoltpassage gennem Holstrebro Vandkraftsø 1992 og 1993." Foreløbig rapportering. Ringkjøbing Amt, DFU Afdeling for Ferskvandsfiskeri. FOS-laks Laksehallen.
Jepsen, N., Aarestrup, K. & Rasmussen, G. (1997). "Smoltdødeligheder i Tange sø. Undersøgt i foråret 1996". DFU-rapport nr. 32, 36 sider.
Koed, A. (1993). "Aspekter af geddes (Esox lucius) og sandarts (Stizostedion lucioperca) fødebiologi". Specialerapport. Biologisk Institut, Afdelingen for Zoologi, Aarhus Universitet.
Koed, A. (1995). "En teoretisk vurdering af gennemførelsen af Skjern Å-projektets effekt på udtrækket af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å’s hovedløb". Tillæg til IFF-rapport nr. 35, 1995. 14 sider.
Nielsen, J. (1997). "Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) i vandløb og søer, som arbejdsgrundlag for Skjern Å Naturprojekt. 39 sider.
Plesner, T. (1994). "Udtræk af ørredsmolt (Salmo trutta) og nedstrømspassage af fisk ved Vestbirk Vandkraftsanlæg på Gudenåen". Specialerapport. Biologisk Institut, Afdelingen for Zoologi, Aarhus Universitet.
Stoltze M., Pihl S. (red.) 1998a. "Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark". Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.
Stoltze, M. & Pihl, S. (red.). 1998b. "Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark". Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. 219 pp.
Af seniorforsker Anders Koed, forskningchef Gorm Rasmussen og seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.