I februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMPII), der skal sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter EU's nitratdirektiv. Målet med Nitratdirektivet er at nedbringe forureningen med kvælstof fra landbruget. Direktivet pålægger Danmark at reducere bidraget fra de dyrkede marker med 100.000 tons kvælstof om året.
Våde enge
Man kan blandt andet nedsætte udvaskningen af kvælstof til mange af vores regulerede vandløb ved at stoppe dræningen. Så vil engarealerne oversvømmes - og der opstår såkaldte 'våde enge'. Enge ved åer langs udrettede åer er ofte blevet drænet for at forbedre landbrugsjorden. Mange steder har jorden 'sat sig', dvs. at den nu ligger i et lavere niveau, end før dræningen begyndte. Det har primært to årsager: Dels kan jorden have egenskaber ligesom en svamp, dvs. at den svulmer op, når den bliver våd, og omvendt, at den skrumper ind, når den udtørrer. Dels bevirker dræning, at tørv og andet organisk materiale, som findes i jordbunden, bliver eksponeret for atmosfærisk luft og dermed ilt. Dette starter en formuldning af det organisk materiale, hvorved jordoverfladen synker sammen.
Fordi jorden har sat sig dannes der ofte søer, når man stopper med at dræne markerne. Et sådant eksempel er Skjern Å, som blev udrettet til en kanal i 1960’erne. Da man i år 2000 i forbindelse med Skjern Å-naturgenopretningen fjernede digerne omkring åen og stoppede dræningen af engene, opstod den 242 hektar store og lavvandede Hestholm Sø.
Eldorado for gedder
Gedden foretrækker at gyde på lavt vand. Derfor vil nydannede engsøer være gode gyde- og opvækstområder for gedden. Det er set i Hestholm Sø, hvor der findes geddeyngel i meget store antal. Måske kan sådanne nydannede søer på længere sigt forøge antallet af gedder i selve vandløbet, hvis ynglen søger ud i vandløbet, når de bliver større. Det vil muligvis igen kunne betyde større dødelighed blandt smolt i vandløbet.
I mange tilfælde stræbes der mod, at der ikke dannes permanente søer i forbindelse med disse projekter. Målet er at der kun dannes søer i de tilstødende enge i de perioder, hvor vandføringen er høj. Disse midlertidige søer kan også fungere som gydeplads og opvækstareal for gedder og resultere i flere gedder i vandløbet.
Flere oplysninger om problematikken med gedder, der æder havørred- og laksesmolt findes i notatet VMPII Overvømmede enge og lavvandede søer - ørred/laks smoltproblematik.
Af seniorforsker Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.