Der er forskere, der mener, at større gedder er stationære og tæt knyttet til vegetationen, mens andre har fulgt gedder, der bevægede sig langt omkring og ofte opholdt sig på åbent vand. Mange mener, at indtil gedden når en størrelse over 40-50 centimeter, er den meget tilknyttet grøden. Når gedden vokser sig større mister den ofte den nære tilknytning til søernes vandplanter og begynder i stigende grad at opholde sig på åbent vand.
Det er dog efterhånden ved at gå op for forskerne, at det sjældent er korrekt at sige, at en gedde normalt gør sådan og sådan, mens en aborre gør sådan og sådan. Flere og flere resultater peger på, at der er lige så stor forskel på fisk som på mennesker.
Nogle af disse resultater stammer fra de to østjyske søer Ring Sø og Byghom Sø. Her har biologerne påvist, at nogle fisk var stationære og stod under den samme trærod dag efter dag. Andre derimod var mere aktive og vandrede rundt mellem opholdssteder på åbent vand og nær vegetationen.
Smågedder er helt afhængige af vandplanter som skjul og jagtområder. Både sivbræmmer langs søkanten og planter nede i vandet er afgørende for, hvor stor en geddeyngelbestand en sø kan indeholde. Planterne har dermed betydning for, hvor stor en tæthed af geddeyngel, der kan opnås i søen efter for eksempel en geddeudsætning.
Løst strukturerede plantetyper som f.eks. tagrør (=få gemmesteder) huser normalt færre gedder end tæt struktuerede levesteder med mange gemmesteder, som f.eks vandplanten bukkeblad.
Forsøg på DTU Aqua har vist, at mængden af egnede geddelevesteder kan øges ved at smide grantræer i søen.
Geddeyngels valg af levesteder
En undersøgelse ved DTU Aqua i 2000 kortlagde adfærden af 16-24 centimeter lang geddeyngel i de to danske søer Lyng Sø ved Silkeborg og Torup Sø ved Bryrup. Gedderne fik indopereret små radiosendere og blev i en kort periode overvåget dag og nat.
Undersøgelsen viste, at gedderne med meget få undtagelser altid opholdt sig i eller højst 3 meter fra områder med plantevækst. Samtidig var aktiviteten af gedderne stort set ens morgen, middag , aften og nat. Sammenlignet med undersøgelser af større gedder var geddeynglen tættere knyttet vegetationen end større gedder og havde samtidig lavere aktivitet.
I et andet forsøg forsøgte DTU Aqua at få mere præcise svar på, om geddeynglens valg af levesteder hænger sammen med deres jagt efter byttefisk. Dette blev gjort under kontrollerede forhold i forsøgskar. Gedder på 9-17 centimeter fik frit valg mellem forskellige levestedstyper med henholdsvis mange, få og ingen gemmesteder. Deres valg af levesteder blev observeret i forhold til fravær/tilstedeværelsen af byttefisk, dagslys (dag/nat) og vandets klarhed (klart/uklart).
Det viste sig, at tilstedeværelsen af byttefisk generelt øgede geddernes brug af gemmesteder i både klart og uklart (20 centimeters sigtbarhed) vand. I det uklare vand havde gedderne dog ingen speciel præference for levestedet med de mange gemmesteder. Desuden opholdt forholdsvis mange af gedderne sig i området helt uden gemmesteder.
Modsat foretrak gedderne i det klare vand tydeligvis levestedet med de fleste gemmesteder, og kun få gedder opholdt sig i de andre levesteder.
Geddernes adfærd var gennemgående den samme dag og nat. Undersøgelsen viste, at gedderne bruger skjul til at jage fra, men behovet for skjul reduceres tilsyneladende i meget uklart vand. Dette kan skyldes, at det uklare vand i sig selv giver skjul.
Læs mere om gedder i uklart vand
Voksne gedders valg af levesteder
I 1997-98 blev der foretaget undersøgelser af gedders adfærd i Bygholm Sø ved Horsens og i Ring Sø ved Brædstrup. I Bygholm Sø, der ikke er en sø, men en opdæmmet sø, blev der fanget og radiomærket 19 gedder på 52-74 centimeter i februar 1997, og i Ring Sø fik 15 gedder på 53-77 centimeter indopereret en sender. Alle fiskene blev derefter fulgt gennem jævnlige pejlinger igennem et helt år.
Bygholm Sø er belastet af næringsstof og har normalt meget uklart vand, hvorimod Ring Sø er relativt klarvandet. Bygholm Sø er 57 hektar stor og lavvandet med maksimumdybde på 3,4 meter. Ring Sø er 22 hektar stor og op til 5 meter dyb. Bygholm sø har altså dårlige jagtforhold for rovfisk, der jager via synet. Til gengæld rummer søen store mængder byttefisk.
I Ring Sø er der fine jagtforhold for gedder, men meget få byttefisk.
Nu ville biologerne så gerne undersøge, hvordan disse store forskelle mellem levesteder egentlig påvirkede geddernes adfærd eller rettere geddernes adfærd havde tilpasset sig de forskellige levevilkår? Er der forskel på gedderne i Bygholm Sø og i Ring Sø?
Det viste sig, at der i hvert fald var stor forskel på, hvor farligt det var at være gedde i de to søer. Efter 11 måneder var der i Ring Sø kun halvdelen af de radiomærkede fisk tilbage, mens der i Bygholm Sø kun var fanget en enkelt gedde.
Dette var overraskende, da der blev fisket meget mere i Bygholm Sø end i Ring Sø. Men nu står det klart, at gedderne i Ring Sø var meget lettere at fange end kollegerne i Bygholm Sø. Dette kan skyldes manglen på føde i Ring Sø, hvor gedderne også generelt er i dårligere kondition end i Bygholm, men adfærden spiller nok også en væsentlig rolle her. Det var nemlig tydeligt, at der var grundlæggende forskel på geddernes opførsel i de to søer.
Gedderne i Ring Sø bevægede sig en del omkring og skiftede tit opholdssted. De var ofte at finde på åbent vand og virkede ikke voldsomt knyttet til grøden i søen. Kun i 40 % af tiden opholdt de sig i eller ved vegetationen. Geddernes aktivitetsniveau blev påvirket af vandtemperaturen, så de bevægede sig mere ved højere temperatur.
I Bygholm Sø var der meget større forskel mellem de enkelte gedders adfærd end i Ring Sø, men generelt var fiskene her langt mere stationære. De fleste havde helt klart et eller flere foretrukne områder, hvor de opholdt sig det meste af tiden.
Gedderne i Bygholm Sø var også meget mere knyttet til det lave vand langs søens bredde og vegetationen, end de var i Ring Sø, og de opholdt sig gennemsnitligt 68 % af tiden i eller ved plantebælterne nær land. Bygholm Sø-gedderne kan inddeles i tre typer:
- Fladvandsfisk, der hele året igennem opholdt sig i den øverste, meget lavvandede del af søen. Disse gedder var ekstremt stationære og flyttede sig kun fra området ved en kombination af islægning og meget lav vandstand.
- Bredtilknyttede fisk, der havde 2-3 foretrukne klart afgrænsede områder i søen, hvor de for det meste opholdt sig. Disse områder eller "yndlingsområder" var typisk en lille pynt, en vig eller kronen af et væltet træ, altid steder, hvor der var skjul.
- Aktive fisk, der ofte skiftede opholdssted, og som tit kunne findes på åbent vand.
I Bygholm Sø var hangedderne mere aktive end hunnerne, og de havde også større afgrænsede 'yndlingsområder'. Dette skyldtes hovedsageligt, at de mest udprægede fladvandsfisk var små hunner.
Der var tilsyneladende ikke var den store forskel mellem aktiviteten på de forskellige tider af døgnet. Der var slet ikke belæg for at påstå, at gedder kun bevæger sig omkring i de lyse timer af døgnet. Der var endda nogle individer, der tydeligt var meget aktive i buldermørke. Endnu et tegn på geddens fleksibilitet og tilpasningsevne.
Under smoltundersøgelser i 1998 blev det klart, at nogle (store) hungedder efter endt gydning gik op i Bygholm Å og åd løs af forbipasserende smolt. Biologerne fandt op til 8 smolt i maven på disse 'specialister', der var mellem 75 og 95 centimeter lange.
Gedder kan være uhyggeligt effektive smoltædere som i Tange Sø, hvor undersøgelser i 1996 viste, at gedderne åd mindst 60 % af de smolt, der kom ind i søen.
I Bygholm Sø ser det ud til, at geddernes indhug i smoltene varierer meget fra år til år, hvilket nok hænger sammen med, at hvis smoltene trækker ud, mens gedderne stadig er på leg, er det kun få, der bliver spist. Hvis de derimod kommer lidt senere, når mange gedder er færdige med gydningen, kommer smoltene nærmest til at løbe spidsrod mellem de meget sultne gedder. I større åer bliver mange smolt ædt, inden de når havet.
Læs mere om gedder der æder laks og ørred
Af seniorforsker Christian Skov og Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.