Om websitetKontaktIndeksTelefonbogEnglish
Klik for at gå til DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

Kannibal-gedder

Gedder er kannibaler. Foto: Fiskepleje.dk

Gedder er kannibaler.

Gedden er velkendt som en kannibal fra første til sidste leveår. Gedder kan spise artsfæller, der er mere end halvt så store som dem selv. I forbindelse med udsætning af gedder kan denne kannibalisme være et potentielt problem og forhindre, at der opnås den ønskede tæthed af gedder. DTU Aqua har blandt andet undersøgt, hvad udsætningstidpunktet, tilstedeværelsen af alternativt bytte (dyreplankton), mængden af gemmesteder og vandets klarhed betyder for kannibalisme.

 

Hvorfor æder gedder hinanden? 

For at få indsigt i hvorfor kannibalisme opstår blandt de små gedder, opstillede DTU Aqua en række kontrollerede forsøg i 1999 og 2000. Det blev undersøgt hvorvidt og hvordan, faktorer som tilstedeværelsen af alternativt bytte (dyreplankton), mængden af gemmesteder samt vandets klarhed påvirker kannibalismen blandt geddeyngel de første 7 dage efter udsætning.

 

Det viste sig, at tendensen til kannibalisme faldt markant når gedderne havde andre fødeemner end hinanden at vælge imellem. Derimod havde en øget mængde af gemmesteder, hvilket kunne reducere de mindste gedders risiko for at blive opdaget, kun en lille begrænsende effekt på kannibalismen. Forsøget viste samtidig, at det havde afgørende betydning om de udsatte gedder var lige store eller havde forskellig størrelse.

 

Hvis alle gedderne var lige store ved udsætningen, var kannibalismen betydeligt mindre, end hvis gedderne varierede meget i størrelse. Kannibalismen var den samme i klart vand og i meget uklart vand, med en sigtbarhed på 20 centimeter. Derudover viste det sig, at gedder i uklart vand voksede bedst. Forsøget gennemhullede tidligere teorier om, at gedder ikke kan jage i uklart vand.

 

Udsætningstidspunkt og kannibalisme

I 1999 og 2000 undersøgte DTU Aqua, hvilken betydning udsætningstidspunktet kan have for geddeynglens overlevelse. To år i træk blev der udsat 20.000 alizarin-mærkede gedder i Udbyover Sø, syd for Hadsund. Udsætningerne skete både sent (8. juni) og tidligt (2. maj) på sæsonen.

 

Gedderne udsat tidligt på sæsonen forsvandt fra søen i løbet af bare 3 uger. Højst sandsynligt smågedder fordi de blev spist af søens egen geddeyngel. Det er nemlig ikke unormalt, at der i søer med biomanipulation, findes en vis bestand af geddeyngel, og er disse smågedder blot en smule større end den yngel, der udsættes, vil de udsatte fisk blive ædt. I flere tilfælde blev der da også fundet udsat geddeyngel i maverne på søens 'vilde' geddeyngel.

 

Modsat var gedderne udsat tidligt på sæsonen lidt større end søens egen geddeyngel, og formodentlig derfor overlevede de sommeren igennem. Den tidlige udsætning forhindrede dog ikke kannibalisme imellem de udsatte gedder. Undersøgelser af de overlevende gedders øresten (balanceorgan), tydede på en mulig overdødelighed i løbet af de første 10 dage på cirka 70 %. Dette mønster i overlevelse kan bedst forklares ved at de små er blevet spist af de store gedder. Ved hjælp af en matematisk model kunne vi udfra størrelsessammensætningen af de overlevende fisk at 70 % af de udsatte gedder var forsvundet i løbet af de første 10 dage.

Forskere ved DTU Aqua gentog forsøget, men denne gang under mere kontrollerede forhold i en karpedam på 0,5 hektar. Dammen blev fyldt med vand i begyndelsen af april. Derefter blev der konstrueret en fiskebestand af skaller og en lille bestand af geddeyngel svarende til en naturlig produktion i søen. Ti dage senere udsatte biologerne en stor portion geddeyngel svarende til hvad der bruges ved biomanipulation.

 

Efter cirka 60 dage sluttede forsøget. Søen tømtes for vand, og de overlevende gedder blev indsamlet.

 

Ligesom ved forsøget i Udbyover Sø var dødeligheden af geddeyngel udsat sent på sæsonen meget høj (98 %). Men også de tidligt udsatte gedder havde en betydelig dødelighed (75 %). Også i dette forsøg pegede ørestens-analyser på, at denne dødelighed i stor udstrækning kunne skyldes kannibalisme. I praksis blev der kigget på ørestenene hos de overlevende fisk. Eftersom fiskenes øresten var mærket med farvestof i forbindelse med udsætningen kunne vi fastslå otolithens størrelse ved udsætningen. Eftersom otolithens størrelse hænger sammen med geddens størrelse var det derved muligt at vurdere overlevende gedders størrelse ved udsætningen. Ved at sammenlign størrelsen af de overlevende gedder med størrelsesfordelingen af gedder ved udsætningen fandt vi at kun de meget store gedder havde overlevet, hvilket peger på at kannibalisme har haft betydning for overlevelsen.

 

Af seniorforsker Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

Sidst opdateret af  20.08.2008
Top
DTU Aqua - Vejlsøvej 39 - 8600 Silkeborg - ffi@aqua.dtu.dk - tlf. 35 88 31 00Tilmeld nyhedsbrev