Yngel og ungfisk

Yngel

Den største dødelighed på et klækkeri forekommer oftest, lige efter at ynglen har opbrugt blommesækken. Når blommesækken er tom, overlever ynglen kun, hvis den selv begynder aktivt at æde. I dette stadium er det vigtigt, at fiskene hurtigt får lært at æde. Både for at sikre, at de vokser nogenlunde ens, og for at undgå foderspild. 
 
Fodret bliver ofte drysset ned til fiskene fra automatiske foderanlæg. Foder, der ikke bliver spist, lægger sig på bunden af klækkerenden, og disse foderrester kan sætte sig i gællerne hos den spæde yngel. Foderresterne irriterer gællerne og kan fremkalde gællesvamp. Bliver fiskene ikke medicineret, er resultatet ofte en meget høj dødelighed.

Det bedste er derfor helt at undgå, at problemet opstår, nemlig ved at opsuge eller på anden måde hurtigst muligt at fjerne foderrester. 
  
Når ynglen har brugt blommesækken, er det vigtig, at de hurtigt kommer til at æde. Der fordres lidt, men ofte. Derved mindsker man risikoen for, at foderet sætter sig i gællerne og giver dødelige svampeinfektioner. 
  

Ungfisk

I takt med at fiskene bliver større, får de også større foderpiller. Det mest finkornede foder benævnes granulat nr. 0, og jo større piller, jo højere nummer. 

Når man skifter granulat, kan det være en fordel ikke at lave et brat skifte til større foderpiller, men derimod kun at iblande en halv mængde af den nye størrelse. Derved opnår man, at de mindste fisk stadig får adgang til foder, som de kan 'håndtere'.

Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.