Fredfisk som brasen og skaller dominerer i uklare søer.
De planktonædende fisk lever i dele af eller hele deres liv af dyreplankton. Nogle æder også smådyr som insektlarver, snegle, muslinger og krebsdyr.
De fleste planktonædende fisk har udviklet et filtreringssystem igennem gællerne, som tilbageholder de små planktonorganismer. Karpefiskene har tilpasset sig små byttedyr, idet deres fordøjelsessystem mangler en mavesæk, men har en meget længere tarm end rovfiskene. Inden føden passerer fra mundhulen direkte over i tarmen, sønderdeles og knuses føden af karpefiskenes svælgtænder.
Påvirkning af søens økosystem
Fisk, der æder dyreplankton, er en vigtig gruppe af fisk for søens økosystem.
I næringsrige danske søer kan de planktonædende fisk holde søens dyreplankton nede på et meget lavt niveau. Denne egenskab gør, at man i uklare søer ofte prøver at nedbringe antallet af planktonædende fredfisk, herunder skaller og braser, også kaldet skidtfisk.
Planktonædende fiskearter i Danmark
Karpefiskefamilien (Cyprinider) er den talrigeste gruppe af planktonædende fisk i Danmark. Dominerende arter er skalle og brasen. Derudover er aborren i dele af dens liv, som yngel og ungfisk, også en vigtig planktonædende art. Skalle, brasen og aborre findes således i 80-90 % af de danske søer, hvor de ofte udgør størstedelen af fiskebiomassen.
Fiskearter, der æder plankton og forekommer i danske søer:
- Karpefisk: Skalle, brasen, flire, suder, karudse, rudskalle, løje, regnløje, grundling, karpe og elritse.
- Aborrefisk: Aborre og hork.
- Laksefisk: Helt, heltling og smelt.
- Hundestejler: 3- og 9-pigget hundestejle.
- Indførte fisk: Guldfisk, sølvkarudse og lille hundefisk.
Af Lene Jacobsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.