Vandløbsbiologi

På denne side kan du læse mere om:

- Vandløbene i Danmark
- Geografiske forskelle
- Vandløb ændrer form
- Ilt og temperatur
- Planterne i vandløb
- Smådyr

Vandløbene i Danmark

Vandløbene i Danmark har en samlet længde på 64.000 kilometer. Mange af vandløbene er små, omkring 75 % er bække, med en bredde på under 2,5 meter. Kun 2 % eller knap 1.300 kilometer af den samlede vandløbslængde er vandløb bredere end 8 meter.

De fleste store vandløb ligger i Jylland, og her er Gudenå med sine 127 kilometer Danmarks længste. Men der løber mere vand gennem Skjern Å, som er landets vandrigeste vandløb.  

Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb. © gobio.dk  
Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb.

Geografiske forskelle

Der er stor forskel på vandløbenes vandføring, afhængig af om de modtager deres vand fra grundvand eller overfladevand.

Især i Jylland er der vandløb, som modtager en stor del af vandet fra grundvand. Denne type vandløb har en forholdsvis stabil vandføring uanset årstiden.

Andre bække og åer modtager primært vand fra jordoverfladen og drænrør. Disse vandløb svinger meget i vandføring afhængigt af nedbøren. Det er ofte tilfældet på Fyn og Sjælland. På Sjælland er vandføringen i mange vandløb desuden påvirket af, at der oppumpes store mængder grundvand for at kunne forsyne Hovedstadsområdet med drikkevand. Det har på dele af Sjælland sænket grundvandsstanden i en grad, så de mindre bække har en meget ringe vandføring eller i nogle tilfælde helt udtørrer om sommeren.

Overfladevandets vej til vandløbene er i høj grad påvirket af mennesker, da omkring 80 % af Danmarks areal er drænet. Denne dræning betyder, at nedbøren hurtigere bliver ledt til vandløbene. Vandet strømmer derfor unaturligt hurtigt til vandløbene, og dermed er der større udsving i vandføringen både i løbet af året og døgnet.

De pludselige og store vandføringer betyder blandt andet, at erosionen i vandløbene ikke længere er naturlig.  

Kildevæld. © gobio.dk
Vandet vælter op fra undergrunden, og her starter et nyt vandløb.

Vandløb ændrer form

De fleste vandløb starter med et godt fald, høj vandhastighed og en lav vanddybde. Jo længere man kommer fra udspringet, jo mindre bliver faldet og dermed strømhastigheden. Samtidig samler flere vandløb sig, med det resultat, at både vandføringen og dybden stiger. Vandløbet skifter på den måde karakter til udmunding i havet.  

Vandløb vil naturligt slynge sig gennem landskabet. Evnen til at sno sig er påvirket af vandets hastighed og undergrundens sammensætning. Hvis strømmen har mulighed for at arbejde sig ind i brinken, vil den naturligt erodere, således at grus og sten bliver frilagt og det finere sand transporteres længere nedstrøms. Her vil det lægge sig der hvor der er strømlæ, typisk ved grødeøer og langs indersiden af sving.

Mellem to sving bliver det udvaskede grus og sten liggende og skaber derved lavvandede stenstryg, som kan fungere som gydeområde for mange fiskearter.

I forrige århundrede blev markerne drænet og vandløbene udrettet for at skabe mere og bedre landbrugsjord. Dette har betydet, at mere end 90 % af vandløbene er fysisk påvirket af menneskelig aktivitet.

Nogle vandløb blev ligefrem rørlagt. Men de fleste blev rettet ud. Vandets kraft og dermed dets evne til at slynge sig blev taget ud af de udrettede vandløb ved at lave kunstige styrt, såkaldte reguleringsstyrt. De reducerede ikke kun vandhastigheden, men skabte samtidig spærringer, som hindrede den frie og nødvendige vandring for både fisk og smådyr.

Udrettet vandløb. © gobio.dk
Udrettet vandløb med ringe variation i dybde og strømhastighed.

Ilt og temperatur

Ilt og temperatur har afgørende betydning for trivslen hos fisk og smådyr.

Vandplanterne producerer ilt i de lyse timer i forbindelse med fotosyntesen. Om natten er situationen en anden, for her producerer planterne ingen ilt. Da både planter, fisk, smådyr og bakterier bruger ilt hele døgnet, kan der sidst på natten opstå situationer, hvor forbruget er så stort, at ilten i vandet på en strækning bliver kritisk lav. Dette medfører, at fiskene enten flygter eller dør.

Det er ikke kun planter, der kan tilføre vandet ilt. Der foregår også en udveksling mellem ilten i luften og ilten i vandet, der opstår en ligevægt. Overmættet vand frigiver ilt til luften, og omvendt vil luften tilføre ilt til vand, der er undermættet med ilt.

Når vandet strømmer hen over sten, kan der opstå turbulens, så luften bliver blandet med vandet og dermed beriger vandet mere eller hurtigere med ilt end i en å, hvor vandet flyder langsomt af sted.

Temperaturen har stor betydning for, hvor meget ilt, vandet kan indeholde. Koldt vand kan indeholde mere ilt end varmt vand. Mange af livsprocesserne i vandløbene er påvirket af temperaturen. Blandt andet vokser fiskene bedre om sommeren i det forholdsvis varmere vand.

Vandløb som modtager meget grundvand har en meget stabil temperatur. Grundvand har en konstant temperatur på 8°C. Efterhånden som afstanden øges fra kilden, vil temperaturen komme til at ligne alle andre vandløb med hensyn til variation i temperatur. Temperaturen kan stige eller falde markant i vandløb, som løber igennem søer eller større vådområder.  

Blomstende vandranunkler. © gobio.dk
Vandplanterne producerer ilt til gavn for fisk og smådyr.

Planterne i vandløb

Der er flere former for planter i vandløbene. Planter som vandranunkler, vandstjerne, smalbladet mærke, vandpest og pindsvineknop er nemme at se. De skaber gode skjulesteder for fisk og de smådyr, som fiskene lever af. 

Der er også de mindre synlige planter i form af alger, som vokser på grus, sten og på de større planter, blade og stængler. Denne form for alger ædes af de insekter og snegle, som udgør en vigtig del af føden for mange fisk. 

Der findes også alger frit i vandet. De findes dog kun i meget langsomtflydende vandløb og i afløb fra næringsrige søer. Her kan algerne blomstre op, så vandes farves helt grønt.

Fælles for alle vandplanter er, at de kræver rigeligt med sollys for at kunne trives. Derfor er der stort set ingen bundvegetation i åer, der løber gennem skovområder.

Smådyr

I de rene vandløb lever mange arter af smådyr. Nogle af smådyrene stiller store krav til vandkvaliteten. Derfor kan man bedømme kvaliteten af vandløbene ved at se på om der er en stor eller lille artsrigdom af smådyr.

Især arter som døgnfluer og slørvinger kræver rent og iltrigt vand. Da disse arter lever lang tid i vandet vil deres tilstedeværelse i et vandløb være udtryk for at vandkvaliteten i de foregående måneder har været god. Vandkemiske målinger giver kun et mål for tilstanden i det øjeblik, prøven bliver taget. Smådyrene 'sladrer' derimod om miljøforholdene i adskillige af de foregående måneder.

Tangloppen er talrig i mange vandløb. © gobio.dk
Tangloppen er vigtig føde for mange fisk i bække og åer.

Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/vandloebsbiologi
21 NOVEMBER 2017