Fødevarestyrelsen overvåger udbredelsen af fiskesygdomme og har via CHR-registret en opdateret liste over danske akvakulturbrugs sundhedsstatus. Disse informationer er vigtige, når man flytter fisk fra et sted til et andet. Kommuner, fiskerikontrollen, fiskeeksportører, dambrugere, lystfiskerforeninger og andre interesserede kan finde CHR-registret på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Her er vist hvordan du finder oplysninger om fiskesygdomme på danske aquakultur anlæg. Den grønne pil viser, hvor du skal klikke for at få adgang til oplysningerne. Her er direkte adgang til Fødevarestyrelsens hjemmeside klik her
For at undgå spredning af fiskesygdomme er både Danmark og EU inddelt i veterinære kategorier, I til V, hvor I er den bedste. Princippet er, at man skal undgå, at der bliver udsat fisk, der har en ringere sundhedsstatus end det område, man udsætter fiskene i. Herved undgår man spredning af sygdomme. Ved at kontakte VeterinærSyd, Akvakultur i Vejle, kan man altid få den seneste status for udbredelsen af udvalgte fiskesygdomme, da ændringer i CHR-registret kan ske med dags varsel.
Information om, hvilke akvakulturbrug der er fri for anmeldepligtige smitsomme fiskesygdomme, og hvilke akvakulturbrug der er smittet finder du her.
Desinfektion
Spredning af sygdomme kan begrænses ved at desinficere befrugtede æg og udstyr, herunder fiskegrej og waders. Ved desinfektion af udstyr kan man anvende en sur jodophor eller et produkt som Virkon-S. Virkon-S skal anvendes i en koncentration på 3 % (30 gram pr. liter vand) ved neddypning eller overbrusning af udstyret i 10 minutter. Virkon-S kan købes hos dyrlæge, apotek og foderstoffirmaer. Virkon-S er uskadeligt for dyr og mennesker og bliver nedbrudt i naturen, men kan ætse visse metaller.
Flytning af fisk og bekæmpelse af sygdomme
Spredning af sygdomme kan begrænses ved at desinficere befrugtede æg og udstyr, herunder fiskegrej og waders. Ved desinfektion af udstyr kan man anvende en sur jodophor eller et produkt som Virkon-S. Virkon-S skal anvendes i en koncentration på 3 % (30 gram pr. liter vand) ved neddypning eller overbrusning af udstyret i 10 minutter. Virkon-S kan købes hos dyrlæge, apotek og foderstoffirmaer. Virkon-S er uskadeligt for dyr og mennesker og bliver nedbrudt i naturen, men kan ætse visse metaller.
Den veterinære lovgivning om sygdomsbekæmpelse af anmeldepligtige smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk (ref. 4) indeholder nogle retningslinjer for flytning af fisk og bekæmpelse (ref. 1, 2 og 3).
Flytning af fisk vil altid være afhængig af fiskenes aktuelle sundhedsstatus. Reglerne inden for EU fokuserer især på flytning af vildtlevende fisk, udsætning i frivand samt handel/omsætning med dambrugsfisk, æg m.v. samt krebs og østers, muslinger og andre bløddyr.
Sygdomsbekæmpelsen har til formål at udrydde smittestoffet og isolere smittekilden ved at hindre overførsel af levende fisk, æg og sæd til andre dambrug, søer eller vandløb.
For den meget smitsomme og ødelæggende virussygdom, Egtvedsyge (VHS) er Danmark i den heldige situation, at vi ikke har haft et udbrud siden foråret 2009. Siden november 2013 er hele DK i ferskvand derfor blevet kategoriseret af EU som fri for VHS (Kat. I). Til gengæld har havbrug stadig sundhedsstatus som ukendt for VHS (dvs. Kat. III). Derfor må der stadig ikke tilbageføres fisk fra havbrug til ferskvand i DK.
Yderligere er Danmark Kat. I for IHN.
Hele EU er fri for ISA, mens status for de øvrige anmeldepligtige smitsomme sygdomme varierer fra land til land.
Tilsyn
Fødevarestyrelsen, afdeling Akvakultur, som hører under VeterinærSyd i Vejle, fører tilsyn med akvakulturbrug over hele landet, herunder dem, der producerer fisk til udsætning samt havbrug, ålebrug og opdrætsanlæg med krebs og bløddyr. Der er på nuværende tidspunkt 240 ferskvandsdambrug samt 26 havbrug. Som et led i et EU-overvågningsprogram foretager afdelingen en løbende ajourføring af CHR-registret over danske akvakulturbrugs status for de anmeldepligtige sygdomme (ref. 4).
Som en del af et nationalt overvågnings- og bekæmpelsesprogram registrerer afdelingen tillige dambrug, som er Kat. I for Infektiøs Pankreas Nekrose (IPN) og Bakteriel nyresygdom (BKD).
Ved udsætning af dambrugsfisk i frivand herunder åer, bække, mergelgrave, søer og lignende, må fiskene kun komme fra dambrug, som er Kategori I for VHS. Ønsker man at flytte Kat. I fisk fra ét dansk frivandsområde til et andet, kan det godt lade sige gøre, dog med forhold for vandområder som er Kat. I for IPN og BKD.
Vær særlig opmærksom på IPN og BKD: Der findes en bestemmelse om, at der i frivand oven for dambrug, der er registreret fri for IPN/BKD (eller er på vej til at blive det), kun må udsættes fisk fra et IPN/BKD-frit avlsdambrug. Der er en ny vejledning under udarbejdelse i Fødevarestyrelsen, som vil præcisere reglerne.
For at hindre smittespredning inden for EU, er det kun tilladt at bringe levende fisk (samt æg og sæd) af arter, som er modtagelige for VHS, IHN og ISA (ref. 5) ind i et Kategori I område, såfremt de stammer fra et andet Kategori I område. En sådan transport skal altid ledsages af et TRACES-certifikat udfærdiget af de veterinære myndigheder i afsenderlandet. Før man indfører levende fisk fra et andet EU-land, skal man først ansøge om at blive registreret som importør i Akvakulturafdelingen i Vejle.
Der gælder særlige regler for indførsel af levende akvakulturfisk samt disses æg og sæd fra lande udenfor EU. Fødevarestyrelsen bør spørges til råds i hvert enkelt tilfælde.
Desinfektion af øjenæg
Desinfektion (ref. 6) af øjenæg skal foretages ved nedsænkning af øjenæggene i 10 minutter i en neutral jodophor-opløsning indeholdende 50-100 ppm frit jod. Af et neutralt jodophor-præparat, der indeholder 1 % frit jod, anvendes 50-100 milliliter i 10 liter vand. Herefter skylles æggene i smittefrit vand (vand fra vandboring eller kilde).
Desinfektion (ref. 6) af øjenæg skal foretages ved nedsænkning af øjenæggene i 10 minutter i en neutral jodophor-opløsning indeholdende 50-100 ppm frit jod. Af et neutralt jodophor-præparat, der indeholder 1 % frit jod, anvendes 50-100 milliliter i 10 liter vand. Herefter skylles æggene i smittefrit vand (vand fra vandboring eller kilde).
Se sundhedsstatus på danske akvakulturanlæg
Af: Cecilie Rud Larsen og Henrik Korsholm, VeterinærSyd, Akvakultur i Vejle. Kontakt: akva@fvst.dk eller Fødevarestyrelsens hovednummer: tlf. 72 27 69 00.
Kilder:
- Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 965 af 23. juli 2013 om autorisation og drift af akvakulturbrug samt om omsætning af akvatiske organismer og produkter deraf.
- Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 968 af 24. juli 2013 om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer.
- Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 967 af 24. juli 2013 om overvågning og registrering af IPN og BKD.
- Infektiøs lakseanæmi (ISA), Hæmorrhagisk Virus Septikæmi (VHS), Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN), Infektiøs Pankreas Nekrose (IPN), Bakteriel nyresygdom (BKD), EHN (Epizootisk Hæmatopoietisk Nekrose), SVC (Spring Viraemia of Carp), KHV (Karpens Herpes Virus) samt nye sygdomme.
- Modtagelige arter for Egtvedsyge (VHS): Sild (Clupea spp.), heltfamilien (Coregonus sp.), gedde (Esox lucius), kuller (Gadus aeglefinus), stillehavstorsk (G. macrocephalus), atlantisk torsk (G. morhua), stillehavslaksearter (Oncorhynchus spp.), regnbueørred (O. mykiss), femtrådet havkvabbe (Onos mustelus), havørred (Salmo trutta), pighvar (Scophthalmus maximus), brisling (Sprattus sprattus), stalling (Thymallus thymallus) og olivengrøn hvarre (Paralichthys olivaceus)
Modtagelige arter for Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN): Ketalaks (Oncorhynchus keta), sølvlaks (O. kisutch), kirsebærlaks (O. masou), regnbueørred (O. mykiss), sockeyelaks (O. nerka), pukkellaks (O. rhodurus), kongelaks (O. tshawytscha) og atlantisk laks (Salmo salar).
Derudover kan en række arter overføre smitte uden selv at være syge, såkaldte vektorarter. Ved flytning af arter, som ikke er nævnt under pkt. 5, kontakt afdelingen i Vejle først.
- Veterinærdirektoratets cirkulære af 27. august 1986 om rensning og desinfektion af ferskvandsdambrug.