Det går fremad for de naturlige ørredbestande i danske vandløb. I de kommende år vil der komme flere bestande, og mange af de eksisterende vil blive større. Læs her om, hvorfor fremtiden tegner lys for ørredbestandene i danske vandløb.
Store og stærke ørredbestande kommer ikke af sig selv; den erfaring må alle, der varetager fiskeplejen, efterhånden have indset. Derfor er det naturligt, at der er et samarbejde mellem dem, der af interesse gerne vil have en fiskebestand, og dem, der er forpligtiget til at sikre, at vandløbene har en fiskebestand, nemlig kommunerne. Fremover er det altså i høj grad lystfiskere og kommuner, som sammen skal tage initiativ til de projekter, der skal skabe en naturlig positiv udvikling i bestandene.
Ørredbestande er især i fremgang i de vandløb, hvor alle parter, dvs. lystfiskere, lodsejere og vandløbsmyndigheder samarbejder om at forbedre fiskebestandene. Perspektiverne for udvikling i ørredbestandene er store.
Smoltene er grundlaget for en havørredbestand
Grundlaget for en bestand af havørred er de smolt, der bliver produceret i vandløbene. De seneste 40 år er der sket en positiv udvikling i den naturlige smoltproduktion. I 1960 beregnede man, at produktionen af naturlige ørredsmolt i alle danske vandløb var på omkring 180.000. Dette var en betydelig reduktion i forhold til de 2,6 millioner smolt, som vandløbene producerede før vi mennesker begyndte at ødelægge fiskenes levesteder.
Ved at genskabe levestederne og sikre fri passage i vandløbene er den naturlige produktion steget. I dag har man beregnet, at vandløbene selv producerer omkring en million smolt, altså 5 gange mere end i 1960’erne. Sideløbende med den naturlige produktion af smolt kommer der et bidrag fra udsætning af yngel, ½-års fisk, 1-års fisk og mundingssmolt. Den samlede produktion er derfor nu kommet op på ca. 2,5 millioner. Der er således den samme mængde smolt, som der var oprindeligt. Nu er udfordringen, at levestederne bliver forbedret, så smoltene i større omfang bliver produceret naturligt.
I 2007 finansierer fisketegnet udsætning af cirka 900.000 stk. ørredyngel i henhold til de gældende udsætningsplaner. De færreste tænker over, at hvis der er behov for yngeludsætninger, så skyldes det oftest, at betingelserne for en god gydesucces er for dårlige. Ofte fordi, der mangler egnet gydegrus. Derfor er udlægning af gydegrus meget effektfuldt, når man vil genskabe en naturlig ørredbestand. Et stigende antal foreninger fokuserer derfor mere på at genskabe gydeområder for fisk i stedet for at udsætte fisk. De foreninger, som aktivt forbedrer levestederne for fisk, ser typisk en positiv udvikling i fiskebestanden. I mange tilfælde bliver den naturlige tæthed af ørreder mangedoblet. Undersøgelser har dokumenteret, at naturligt producerede fisk, ofte kaldet vildfisk, har en bedre overlevelse end opdrættede. Foreninger, der sikrer succesfuld gydning, får dermed en større bestand og selvsagt et bedre fiskeri. Større bestande rummer naturligt større variation på størrelsen af fiskene i bestanden, og set med lystfiske, briller giver det mulighed for at fange de helt store fisk.
Udsætningsplaner et godt værktøj til at forbedre vandløbene
Med henblik på at forbedre levestederne for ørred fokuserer DTU Aqua i stigende grad på, at udsætningsplaner også bliver anvendt som handlingsplaner. Planerne beskriver hvordan de enkelte vandløbstrækninger bedre opfylder fiskenes krav til levesteder. I alle planer står der konkrete anvisninger til, hvad foreninger og kommuner aktivt kan gøre til gavn for ørredbestandene. Typisk handler det om at udlægge gydegrus og skjulesten, foretage miljøvenlig grødeskæring og at fjerne spærringer.
Lystfiskerne kan i praksis bruge udsætningsplanerne som oplæg til at drøfte restaureringstiltag med kommunen. Restaurering af de mindre bække og åer er langsigtet fiskepleje frem for blot at udsætte fisk. Dette sagt med al respekt for det udsætningsarbejde, der foregår, med tusindvis af arbejdstimer på opdræt og udsætning af fisk, men det er trods alt stadig symptombehandling. Kun en forbedring af fiskenes levesteder er fremadrettet fiskepleje. Udsætning af fisk gør jo intet direkte ved årsagen til, at der mangler fisk. Derfor bør man fokusere på at genskabe egnede gyde- og opvækstområder for ørrederne i vores bække og åer.
Det er ikke svært at lave vandløbsrestaurering, det sværeste er at få begyndt, hvilket mange foreninger allerede har opdaget. Mulighederne for at lave konkrete projekter har sjældent været bedre, da pengene fra fisketegnet kan gives direkte til udlægning af grus.
For at fiskene kan trives i både vandløb og søer, er det afgørende, at man kender til de forhold, som skal være opfyldt, for at fiskene kan gennemføre en fuld livscyklus. Ved målrettet forskning er meget viden nu til rådighed, og der er blevet ændret radikalt på mange af de holdninger, man tidligere har haft.
Viden grundlaget for god fiskepleje
Forskningen har dokumenteret, at der først er helt fri passage for både optrækkende gydefisk og nedtrækkende smolt, når en opstemning bliver fjernet helt, og når vandløbet får tildelt langt størstedelen af vandføringen eller i bedste fald alt vandet. Der er igennem tiden lavet utallige lappeløsninger. Konklusionerne er klar i alle nye undersøgelser; kun når opstemninger bliver helt nedlagt, er der skabt en ideel passage for både fisk og smådyr.
Opstemninger er der imidlertid mange af i forbindelse med dambrug, vandmøller, åreguleringer, engvandingsanlæg osv. Mange opstemninger ved dambrug bliver i disse år fjernet, fordi vi har ny viden om fiskenes vandringsbiologi, og fordi ny teknologi tillader, at dambrug kan fortsætte driften uden at tage vand ind ved en opstemning.
Vandrammedirektivet
I EU-lovgivningen er det bestemt, at vore vandløb inden 2015 skal opfylde bestemte krav i henhold til Vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet beskriver, at vandløbene skal have god økologisk tilstand inden 2015. Hvis denne lovgivning bliver fulgt, vil det betyde, at der bliver genskabt bedre levesteder for fisk, smådyr og planter. Men det kan blive svært at få opfyldt kravene i mere end halvdelen af vores vandløb. Årsagen er, at hårdhændet vedligeholdes og udretning af mange bække og åer. Dertil kommer manglende passage for fisk og smådyr i forbindelse med opstemninger. Udledning af spildevand i mange mindre vandløb betyder, at de formentlig ikke kan opfylde kravene inden 2015.
Selvom det bliver svært at opnå målene inden 2015, så er kommunerne forpligtiget til at gøre en stor indsats for at forbedre miljøet i vandløbene. Nogle kommuner har heldigvis været engagerede i arbejdet med at skabe gode levebetingelser for fisk. Erfaringerne har tydeligt vist, at jo bedre samarbejdet er mellem kommunen og dem, der varetager fiskeplejen, jo flere projekter bliver der gennemført til gavn for fiskebestandene.
De senere år har der været en meget positiv tendens i bestandenes størrelse og udbredelse. DTU Aqua elfisker årligt på omkring 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb fordelt over hele landet. Alle ørredvandløb bliver stort set gennemgået hvert 7. år.Disse fiskeundersøgelser foregår i tæt samarbejde med de foreninger, som varetager vandplejen for de enkelte vandløb. Undersøgelserne har, vist at flere vandløb har fået en ørredbestand, der passer til vandløbets bærekapacitet. Herunder kan nævnes Odder Å, Kolding Å, tilløbene til Kolding Fjord, Grejs Å og Rohden Å ved Vejle Fjord.
I flere store vandsystemer, er bestandene nu helt eller næsten selvreproducerende. Dette gælder f.eks Lindenborg Å i Nordjylland, Tuse Å og Tude Å på Sjælland, mange fynske vandløb, Ribe Å i Sønderjylland og Kolding Å i Østjylland. Nedenfor kan du læse mere om disse succeshistorier, og hvorfor bestandene af ørred og laks er i stor fremgang i netop disse vandløb.
Tude Å, Halleby Å og Tuse Å
På Sjælland har nye undersøgelser vist, stor fremgang i ørredbestandene i blandt andet Tude Å og Halleby Å, som begge udmunder i Storebælt. I Tude Å er bestanden af naturligt producerede ørreder øget markant. Resultaterne fra 1998 og 2005 viser en fremgang fra 9 til 61 stk. ½-års ørreder pr. 100 kvadratmeter målt som en gennemsnitlig tæthed på alle undersøgte stationer. Det formentlig allerbedste ørredvandløb på Sjælland er Tuse Å, som udmunder i Holbæk Fjord. Ørredbestanden i dette store vandsystem er i dag stort set selvreproducerende, hvilket primært skyldes, at Tuse Å Ørredsammenslutning i 23 år har kæmpet for rent vand og gode fysiske forhold. De gode fysiske forhold er opnået ved at foreningens medlemmer igennem mange år har udlagt store mængder gydegrus, og efterhånden er selv de mindste spærringer fjernet.
Fynske vandløb
I de fynske vandløb har gydefiskene fået nemmere adgang til gydeområderne. En undersøgelse af alle de fynske ørredvandløb i 2000 viste en høj tæthed af ørredyngel naturligt produceret. Dermed er behovet for at udsætte ørredyngel reduceret til en femtedel. Fyn har rigtig mange kilometer vandløb. Det er derfor betydelige mængder fisk, som naturen nu selv leverer.
Fakta boks
I Danmark er der 64.000 kilometer vandløb.
I danske vandløb er den naturlige smoltproduktion steget væsentligt i forhold til 1960'erne.
DTU Aqua undersøger hvert år cirka 1.000 lokaliteter i danske vandløb.
Overblik over ørredbestande på kort.
Her er information om, hvordan man kan få gratis gydegrus.
Lindenborg Å
I flere landsdele er det foreninger, der går sammen om at restaurere vandløb. Ved Lindeborg Å har 10 foreninger siden 2003 samarbejdet om at forbedre gydeområderne. Ansvarlig for projekterne dyrlæge Per Schaap fortæller: ”Ørreden er taknemmelig og bruger alt det grus, som bliver udlagt. Undersøgelser har vist imponerende tæthed af ørreder på alle restaurerede strækninger. ”Det værste, man kan gøre for en ørredbestand er ikke at gøre noget”.
Per fortæller med stor overbevisning ”Vores plan er at genskabe gode levebetingelser i alle vore små bække. Derfor bliver hvert år afsluttet med, at vi planlægger nye projekter. Foreningen udlægger gydegrus, hvor det tidligere er fjernet i forbindelse med tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Da foreningerne har konstateret, at selv de mindste grusområder bliver anvendt til gydning, vil vi supplere med egnet gydegrus, der hvor gruset er af en dårlig kvalitet eller for tyndt et lag til succesfuld gydning.
Ribe Å
Fremtiden tegner lys for bestandene af ørred, laks og snæbel i Ribe ÅDanmarks sjette største vandsystem. Der vil de næste par år ske markante forbedringer af fisks mulighed for at vandre mellem gydepladser i vandsystemets tre store grene: Gels Å, Gram Å og Hjortvad Å og opvækstområder i og uden for Vadehavet.
Ved opstemningerne i Ribe by og ved dambrugene forbedres passageforholdene for fisk især af hensyn til den sjældne laksefisk, snæbel.
Fisken snæbel er en af EU's mest truede fiskearter. Den er faretruende tæt på at blive udryddet, og kun en hurtig indsats kan redde den. Snæblen er en svag svømmer og kræver derfor helt fri passage for at kunne komme frem til gydeområderne. Mange andre fiskearter vil få glæde af den forbedrede passage, herunder den truede laks og de forskellige arter af lampret, der findes i Ribe Å. En genopretningsplan for snæbel omfatter foruden Ribe Å også Varde Å, Sneum Å og Vidå. Der er foreløbigt afsat mere end 100 millioner kroner til projekter, der skal forbedre snæblens vilkår i de nævnte Vadehavsvandløb.
I Ribe Å har ørrederne noget at glæde sig til. Der er genskabt utallige gydeområder i de mindre bække, som løber til Ribe Å. En stor sammenslutning af foreninger i det sønderjyske etableret et systematisk samarbejde med størstedelen af kommunerne og lodsejerne ved Ribe Å. Formålet er at genskabe en naturlig ørredbestand i hele Å-systemet.
Sammenslutningen vedtog i 2001 at stoppe udsætning af ørreder, selvom udsætningsplanen anviste, at der kunne udsættes betydelige mængder yngel, ½-års-fisk, 1-års-fisk samt smolt. Ideen var at indstille udsætningerne var at benytte foreningens medlemmer til at restaurere vandløb i stedet for at opfiske moderfisk og udsætte ørred. Det var en stor beslutning, men vi har ikke fortrudt, siger miljøkoordinator Tom Donbæk. Mange har været skeptiske, men efterhånden som vi ser resultaterne, er der ikke grund til pessimisme. En bestandsundersøgelse fra 2006 viste, at de gydebanker, der blev udlagt året før, alle var blevet benyttet til gydning. Der var også en imponerende tæthed af ørredyngel på alle stationer. Faktisk mellem 7 og 200 gange større end, hvad man tidligere havde registreret.. Ørredbestanden havde derved helt af sig selv været i stand til at producere den mængde ungfisk, som der er plads til. Det målrettede arbejde med at forbedre de fysiske forhold har i den grad båret frugt i Ribe-Å-Systemet. Blot der udlægges gydegrus, så klarer fiskene selv resten, siger miljøkoordinator Tom Donbæk. Derved er missionen om at genskabe en selvreproducerende bestand godt på vej til at lykkes.
I 2006 var foreningerne ved Ribe Å aktive i udlægning af mere end 1.100 m3 gydegrus og skjulesten, hvilket er en enestående bedrift. Foreningerne vil fortsætte indsatsen ved alle de 50 tilløb til Ribe Å, som tidligere har været egnet som levested for ørred. En af nøglerne til at vi kan udlægge gydegrus i alle interessante vandløb er et meget frugtbart samarbejde med landboforeningen, fortæller Tom Donbæk. Lodsejerne har generelt været indstillet på at gøre noget godt for fiskene og når de efterfølgende ser hvordan ørredbestanden er eksploderet i ”deres” lille bæk, så har de i flere tilfælde bedt os om at få udlagt endnu mere gydegrus andre steder i bækken.
Ribe Å har på baggrund af ovennævnte potentiale til at blive blandt de allerbedste ørredvandløb i Danmark.
Kolding Å
Kolding Å bliver givetvis blandt landets allerbedste havørredåer inden for de næste 5 år. Årsagen skyldes primært , at åen om nogle år er næsten helt uden spærringer. Derved er der fri passage til de mange gydeområder, der er jævnt fordelt i hele vandsystemet. Sådan har det dog ikke altid været. Men i kraft af et seriøst samarbejde mellem aktive vandplejefolk i Kolding Sportsfiskerforening, kommunerne og amtet er der i mange år blevet arbejdet på at genskabe egnede levesteder for fisk. I 2007 sker så det endelig gennembrud, i bogstavelig forstand, idet man leder hovedløbet Vester Nebel Å uden om kraftværkssøerne, også kaldet Donssøerne. Derved får havørrederne og andre fiskearter igen adgang til mange kilometer vandløb med godt fald og fine gydeområder. Dermed er Kolding Å's havørredførende strækning næsten blevet fordoblet. I bedste fald kan det fordoble bestanden, og dermed vil mængden af store opgangshavørreder, årligt komme op på 5.000-10.000. En bestand i den størrelsesorden er rekordstort for et dansk vandløb. Ved en undersøgelse i 1989/90 blev total opgangen af havørred beregnet til ca. 4.300 havørreder.
Siden sommeren 2008 har nedtrækkende smolt sluppet for at vandre igennem det cirka 100 hektar store søområde, som blev etableret i perioden 1917-1920.
Trusler for ørredbestandene
Sandvandring i de mindre vandløb er i mange tilfælde årsagen til, at ørredbestandene ikke har en tilstrækkelig høj gydesucces. Undersøgelser har vist, at trods massiv gydning, så kan resultatet være ganske få yngel, hvis vandløbene er plaget af sandvandring. Sandvandringen kan i nogle områder have et så stort omfang, at der ikke kan skabes en naturlig ørredbestand. Sandvandring er som oftest fremkaldt af menneskelig aktivitet. Gydeområderne kan med stor gavn beskyttes af et sandfang, men inden man etablerer sandfang, bør man naturligvis altid prøve at begrænse årsagerne til sandvandringen.
I vandløb med en betydelig sandvandring er det svært at spore en succes ved udlægning af gydegrus. Det ses især i de nordjyske vandløb, hvor sandvandringen ofte er stor.
Tiltag, som i fremtiden kan påvirke bestandene negativt, er etablering af søer i vandsystemer i forbindelse med de såkaldte Vandmiljøplan-2-projekter. Hensigten med disse "eng-søer" er, at det næringsrige åvand skal afgive store mængder kvælstof, når vandet passerer søerne. Undersøgelser har vist, at der desværre i nogle tilfælde vil være et stort tab af ørred- og laksesmolt i søerne. De bliver simpelthen ædt af gedder, skarv og fiskehejrer. Eller smolten forsinkes så meget, at den "afsmoltificerer". Der er imidlertid ikke planer om at lave søer i alle danske vandløb, men de steder, hvor det vil foregå, kan det have store negative konsekvenser for bestandene af ørred og laks.
Perspektiverne for den fremtidige ørredbestand er trods alt gode, og som det fremgår, kan foreningerne præge udviklingen og dermed være med til at bestemme, hvor store bestandene skal være. Ved at genskabe flere og bedre levesteder vil der meget hurtigt blive skabt større bestande og dermed mulighed for et langt bedre fiskeri i fremtiden.
Foreningen kan blandt andet kontakte Fiskeplejekonsulenten ved DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.