Vandindvinding og udtørring af vandløb

I forbindelse med et støt stigende forbrug af vand både til private husholdninger, industri og landbrug er grundvandsstanden flere steder sænket i forhold til tidligere. Dette er mest udtalt i nærheden af større byer, og i særdeleshed er Sjællands grundvandsspejl faldet meget. Dette har selvfølgelig også betydning for vandløbene.

Problemet kommer tydeligst til udtryk ved, at mindre vandløb simpelthen udtørrer i perioder med ringe nedbør, typisk om sommeren. Det er selvfølgelig problematisk for fiskene, der måske kan nå at vandre nedstrøms i tide, men som så bliver klumpet sammen i de sidste huller, hvor de er let bytte for fugle, rovfisk, mink og andre fjender. Hvis et vandløb jævnligt oplever sommerudtørringer, vil ørredbestanden hurtigt svinde ind.

Manglen på grundvand om sommeren vil også have negativ indflydelse på større vandløb, hvor forholdene for fiskene klart forringes i perioder med meget lav vandstand.

 

http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/vandindvinding
21 NOVEMBER 2017