Jo, det skal du faktisk. Hvis din sø har til- og/eller afløb, hører søen ind under fiskeriloven, og du skal have en tilladelse til udsætning fra fiskerikontrollen. Hvis søen er helt lukket (hverken til- eller afløb) skal du i stedet have en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. Den søger du hos kommunen. Har din sø mere end én lodsejer (dvs. andre end dig selv) skal du altid søge hos fiskerikontrollen, uanset om søen er lukket eller ej.
Eneste undtagelse er, hvis søen både er helt lukket og mindre end 100 m2 stor. Så kan du udsætte karper uden at spørge myndighederne.
Karper er ikke en almindelig handelsvare ret mange steder. Der findes enkelte opdrættere af karper, som også sælger til udsætning. Naturstyrelsen Sønderjylland driver f.eks. et mindre opdræt af karper i Gråsten og sælger af og til karper, både til konsum og til udsætning.
Hvis du køber karper til udsætning, bør du kontakte Fødevarestyrelsen i Vejle og sikre dig, at leverandøren af karperne ikke har farlige fiskesygdomme i sit område. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske, at man for at undgå spredning af sygdomme aldrig må udsætte fisk i Danmark, der er importeret fra udlandet uden en særlig tilladelse.
Både ja og nej. Det mest afgørende er, hvor stor tætheden eller biomassen af karper er i søen. Typisk vil en tæthed på 200-250 kg pr. ha eller mere give en meget tydelig negativ effekt på søens miljøtilstand, hvor vandet bliver mere uklart og udbredelsens af undervandsplanter vil gå tilbage. Desuden vil mængden af bunddyr, der er karpernes foretrukne føde, ikke overraskende også blive mindre.
Typisk skyldes så store tætheder af karper sjældent udsætning alene. Kun i søer, hvor karperne formerer sig med succes, bliver bestandene så store. Om karpernes indvirkning på miljøet er noget man skal bekymre sig om eller ej, er dermed især et spørgsmål om succesfuld formering eller ej. Men er tætheden høj, kan man godt regne med en tydelig negativ indvirkning.
Forfodring anvendes typisk ved medefiskeri efter fredfisk, herunder karper, som en metode til at lokke fiskene hen til agnen.
I forfoder er der en vis mængde næringsstoffer, og forfodring vil dermed tilføre søen næringsstoffer. Om det vil være et problem afhænger af flere forhold, herunder den anvendte mængde, søens størrelse og nuværende miljøtilstand. Det drejer sig grundlæggende om, hvor stor koncentrationen af næringsstoffer fra forfoderet vil være i søvandet. Desuden er det af stor betydning, om søen har gennemstrømning eller ikke. Er det sidste tilfældet skal der udvises ekstra forsigtighed, idet næringsstoffer, der tilføres en lukket sø, aldrig vil forlade den igen.