Hvorfor laver man sørestaurering?
Ofte vil en reduktion i tilførsel af næringsstoffer til en sø blive fulgt op med egentlig restaurering, hvor man aktivt søger at forbedre miljøtilstanden hurtigere, end naturen selv kan gøre det.
Det kan eksempelvis ske i form af behandling med aluminium, som binder de næringsstoffer, der allerede er i søen. På den måde gøres de utilgængelige for algerne. Denne restaureringsmetode er i praksis kortvarig og kræver en del udstyr. Den vil derfor som regel blive udført af specialister, der arbejder for miljømyndigheder.
En anden metode, der ofte anvendes, er biomanipulation i form af opfiskning af en stor andel af søens fredfisk som f.eks. skalle og brasen. Fredfiskene æder mange dafnier og andet dyreplankton, og derfor vil en opfiskning af fredfisk nedsætte græsningen på søens dyreplankton. Det medfører, at dyreplanktonet æder en større mængde alger, så vandet bliver mere klart, og der bliver lys på bunden, så der kan gro undervandsplanter. Samtidige fremmer man overgangen til dominans af rovfisk i den samlede fiskebestand, hvilket medvirker til at stabilisere den nye tilstand.
Ved sørestauring er aborren vigtig, bl.a. fordi aborrerne kan være med til at fjerne ynglen af fredfiskene, som ellers er meget vanskelig at fjerne med traditionelle fiskeredskaber. Sportsfiskerne kan medvirke til at fremme denne proces ved i en periode at indføre begrænsninger i fiskeriet efter store aborrer.
Da biomanipulation er en meget arbejdstung og dermed forholdsvis dyr metode, kan en lokal forening ligeledes overveje at stille arbejdskraft til rådighed for den myndighed (som regel kommunen), der har ansvar for projektet.
Antallet af erhvervsfiskere på de danske søer er gået markant tilbage gennem de sidste 20-30 år. Det skyldes formodentlig, at erhvervet har haft svært ved at rekruttere nye fiskere pga. begrænset indtjening ved fiskeriet. Det har betydet, at landingerne af aborrer, såvel som andre arter, er gået tilbage i de seneste år.
Desuden gør det krav til mindstemaskemål på 122 mm (helmaske), der blev indført midt i 1990’erne, at det i praksis kun er muligt at fange aborre med ruser eller bundgarn. Anvendelsen af trawl i vores søer er i dag helt ophørt.