Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter.
Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt.
Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen.
Kontakt DTU Aqua for rådgivning
DTU Aqua vil i de fleste tilfælde kunne rådgive om, hvorvidt det er muligt at forbedre sandartfiskeriet i en given sø. Vi opfordrer til, at DTU Aqua bliver inddraget i alle de tilfælde, hvor man ønsker at lave fiskepleje for sandart. Det gælder også i forbindelse med udsætninger, hvor DTU Aqua kan vurdere, om en udsætning vil være forsvarlig ud fra et naturbeskyttelsessynspunkt. Kontakt seniorforsker Søren Berg
Fangstjournaler kan afsløre sandartens trivsel
For at vurdere præcist, hvad der eventuelt begrænser bestanden og dermed fiskeriet efter sandart, er viden om sandartbestandens udvikling i antal og størrelse normalt en betingelse. Samtidig er kendskab til en række miljøfaktorer (herunder vandets sigtdybde) i søen en fordel.
Findes der ingen information om vandmiljøet eller fiskesammensætningen, anbefaler DTU Aqua, at man begynder at skrive fangstjournaler på søen og tilmelder sig som en vandmiljøagent, der jævnligt måler søens sigtdybde. Standardiserede fangstjournaler og sigtdybdemålinger kan nemlig give viden, som betyder, at målrettet fiskepleje kan gennemføres. Et fuldt billede af status og udvikling har man først efter en årrække, men tidligt kan den indsamlede viden bruges til at udstikke mere generelle retningslinjer. Læs mere om fangstjournaler her, og læs mere om vandmiljøagent her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev sandartbestanden i Furesøen skabt ved udsætning? Se svaret her.
I vores lokale sø skal der gennemføres biomanipulation som led i vandplanerne. Søen er lavvandet (maksdybde 2,1 m), og vandet er uklart. Der er heller ikke ret mange undervandsplanter. Af rovfisk er der en del gedder og en fin bestand af sandart samt mange små aborrer. Hvordan vil det gå med sandarterne efter biomanipulationen, og kan vi evt. selv gøre noget for at undgå en tilbagegang? Se svaret her.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.